Filmoplevelse: Hvor flodkrebsene synger

19. september 2022

Ja, så fik man også oplevet det – at være til filmpremiere med chokolade og mousserende vin. Det var nu ikke planlagt, men fruen og undertegnede ville, som fortalt, i biografen igen og valget faldt på den meget hypede amerikanske film Hvor flodkrebsene synger, fordi vi havde set forfilmen til den i sidste uge.

Heldigvis havde jeg ikke læst noget om filmen, blot opsnappet – blandt andet fra fruens dameblade – at den var noget stort. Filmatisering af en stortsælgende amerikansk roman. Af en vis Delia Owens, der ud over at være forfatter også er zoolog og naturforkæmper (hvilket forklarer noget af romanens/filmens plot).

Og filmen har da også mange af de ingredienser, der gør, at den kan trække folk i biografen. Den er en krimi, et retssalsdrama, en romantisk fortælling, en humanistisk fortælling og så har den en spektakulær, billedskøn og yderst fotogen geografisk ramme – marskområderne i North Carolina.

Kort fortalt er det historien om en pige, Kya (fint fremstillet af engelske Daisy Jessica Edgar-Jones), der vokser op i en ludfattig familie i et skur af et hus ude midt i marsken. Faderen er en fordrukken, meget voldelig mand, der spiller familiens penge op. Og en dag bliver det moderen for meget, og hun pakker sin kuffert og forlader familien uden at sige farvel. Det samme gør de andre, en for en, bortset fra Kya, der bliver tilbage alene. Og Kya overlever ved at indsamle muslinger tidligt på dagen og sælge dem hos den lokale, sorte købmand.

Og Kya overlever ude i marsken i et ensomt liv i pagt med naturen omkring hende, som hun tegner og maler. På et tidspunkt sker der så en tragedie. En ung mand, en lokal quarterback, Chase Andrews omkommer ved et fald fra et udsigtstårn. Og da Kya har haft et forhold til den unge mand og i øvrigt er ilde set i den lille nærliggende by, så bliver hun automatisk identificeret som morderen. Det kunne kun være pigen fra marsken. Men en lokal, pensioneret advokat (fremragende spillet af David Strathairn), der har kendt Kya fra hendes barndom påtager sig rollen som hendes forsvarer i retssagen. Jeg skal ikke her afsløre, hvad udfaldet af retssagen bliver, men den har alle de dramatiske elementer, man forventer af en sådan sag – på film. Og jeg vil heller ikke afsløre, hvordan filmen ender. Det må du selv se, hvis du har lyst.

Men Kya får et interessant og givende liv ude i marsken. Hun møder en ung mand, der lærer hende at læse og skrive (for hun er blevet mobbet ud af skolen) og de får også et romantis forhold. Og han overbeviser hende også om, at hun kan udgive sine tegninger og malerier og derved tjene til livet og vejen. Og det kommer også til at ske.

Instruktøren Olivia Newmans film har, som sagt, mange af de ingredienser, der skal til for at gøre den til en succes. Og det hjælper selvfølgelig at bogen har solgt i store oplag. Noget filmmesterværk synes jeg ikke, den er. Men absolut en underholdende, charmerende fortælling med fine præstationer fra de medvirkende. Og så lever den som sagt højt på de visuelle muligheder, lokaliteten byder på. Og ikke mindst den stemning, Kyas liv i ensomhed byder på. Så samlet set er den bestemt værd at bruge et par timer på – hvis man ikke har andet at lave.

 

Skriv en kommentar

5 har læst indlægget