VM i fodbold for herrer – nogle tanker

26. november 2022

Først et stort til lykke til det danske kvindelandshold i curling med den flotte EM-sejr! Hep! (De store tv-kanaler har åbenbart helt glemt, at de er anden sport end fodbold og i hvert fald ikke sagt mange ord om den afholdte EM-turnering=.

Jeg er en stor fodboldfan. Fan af sporten, fodbold. Og det har jeg været siden, jeg var dreng. Selv om jeg aldrig har været nogen ørn til sport. Men Esbjerg Forenede Boldklubber er min bys, min bydels, hold, og dem har jeg holdt med siden jeg spillede fodbold i min barndoms baggård med de andre drenge i de tidligste tressere. Og sådan er det stadigvæk, selv om jeg bor i Århus, hvor AGF er klubben, man holder med(hvis man er århusianer, hvad jeg ikke er og ikke bliver, selv om jeg har boet her i næsten 50 år.

Fodbold er en forunderlig holdsport. To gang elleve spillere, en bold, to mål, nogle dommere. Det er det. Og så gælder det om at lave mål. Den der får flest mål vinder. Så enkelt er det. Og dog. For spillet kan – har det jo vist sig – varieres og forfines i det uendelige med taktikker og spillestil. Og det er blevet understreget af den igangværende VM-turnering i Quatar. Her har der været en række pæne overraskelse (i pressens omtalt som historiske sensationer…), hvor hold som Tyskland, Holland og Argentina, der alle ligger højt på de internationale ranglister og har flotte turneringpræstationer på historiken, har lidt nederlag til på papiret ringere hold. Og det er – set gennem mine briller – godt, fordi det fortæller os, fodboldsfans, at selve spillet stadigvæk er i udvikling. Nye hold kommer til med energi, talent og gennemtænkt taktik og belærer de gamle hold om, at bolden stadigvæk er rund og intet er givet på forhånd. Og det bliver kun bedre, når man så oplever, at flere af de nye nationer leverer underholdende, god fodbold og faktisk fortjener at få en sejr eller to på deres vej gennem turmeringen.

Af samme grund er jeg ganske afslappet med hensyn til det danske fodboldholds resultat senere i dag mod de regerende verdensmestre fra Frankrig. Så længe de gør deres bedste, spiller så godt som talentmassen tillader og ikke giver sig uden sværdslag, så er sejren ikke det vigtigste for mig. Andre om det.

Apropos turneringens værter, Quatar. Der er blevet brugt ufatteligt meget energi på en debat om, hvordan de deltagende nationer skal reagere over for den kendstgerning, at Quatar er et autoritært styre, der ikke respektere menneskerettigheder og ikke har demokratiske idealer. Alt for meget krudt er der brugt. For nu er vi der og skal spille fodbold. Og debatten burde have været afsluttet længen inden vi stod i den aktuelle situation. Nu gælder det om at spille spillet – og så ellers overlade det til Dansk Boldspil Union og lignende nationale forbund at arbejde for, at de store transnationale forbund som UEFA og FIFA får lavet en slags grundlov, der sikrer, at fremtidige turneringer ikke afholdes i lande, der ikke lever op til de forenende nationers menneskerettigheder m.v. Og DBU har allerede taget hul på den diskussion.

At Quatar får stor opmærksomhed som følge af turneringen er mindre vigtigt. For det er langt hen negativ omtale, landet får. Langt over 100 miiliarder dollards har den stenrige nation brugt på begivenheden, men det er ikke lutter positiv reklame, landet får for de mange penge. – Kom så Danmark!

Skriv en kommentar

4 har læst indlægget