Ja, hvad er det? For mig i det mindste er det, som det er tilfældet med mange stemninger og sentimenter, en sammensat størrelse – af positiv opstemthed, forventning, glæde og fryd – men også iblandet andre følelser som frygt, ængstelse, desperation, opgivelse og måske en lyst til at slippe det hele og bare rende sin vej. Og derfor er min foretrukne julesang, som strengt taget ikke er en julesang, Joni Mitchells “River” fra hendes hoved- og mesterværk Blue. Den har hele følelsesregisteret med dets ambivalenser, indfanget i en smuk musikalsk ramme med Jonis unge, sprøde, smukke stemme og et piano som primært akompagnement. Og heldig- og tilfældigvis har hun for nylig – for første gang – forsynet sangen med en video. Og den kommer her (og hermed slut for i dag):