#pd27: Prince
3. juli 2023Bedst som jeg troede, at jeg havde sænket pickuppen i alle de plader, jeg havde fundet i forbrugerismens affald, så dukker der et par poser op med adskillige plader. Så det er på den igen med nedsænkning af pickuppen i gode, gamle vinyler.
Og i første omgang drejer det sig om hans lille majestæt, afdøde Prince. Da han første gang for alvor kom ind i mit musikunivers var det, da han i 1986 udsendte albummet Parade. Og det var ikke mindst det meget poppede og meget Princeske hit “Kiss”, der sparkede døren ind til den lille musikalske troldmands univers, selv om jeg da havde lyttet tidligere.
Derfor er det meget passende, at den første vinyl, der skal omtales her, er 12 tommer-singlen med den udvidede udgave (7:16) af netop “Kiss” og med “♥ or $” som B-side (fransk presning, Paisley Park 1986). I en velholdt udgave, såvel vinyl som cover med foto af dels prinsen selv og Wendy Melvoin (fra Princes backingband The Revolution og duoen Wendy og Lisa) på bagsiden i sort-hvide fotos. Jeg har aldrig dyrket 12-tommer-single-fænomenet, men denne her skal få en naturlig plads sammen med mine andre Prince-plader. Og jo, “Kiss” holder stadigvæk som dansant ørehænger og Princes smålumre tekst.
Og for at det ikke skal være løgn så lå den fine single sammen med dobbelt-albummet Graffity Bridge fra 1990 (Paisley Park/Warner Brothers). Og et helt igennem velholdt eksemplar ud- som indvendigt. Og som man måske husker er der tale om et soundtrack til en film, der slet ikke kunne måle sig med albummets popularitet. Og man tænker da heller ikke meget over, at det er filmmusik. Sammen med bandet New Power Generation og en hel del gæster funker Prince sig igennem seksten smittende, funk-pop-sange, der går direkte i danseskoen og gør det svært at sidde stille, når man lægger øre til musikken. Anmelderne tog da også pladen til sig og så den som en genrejsning af Prince efter et par plader, der efter kritikkens mening havde været lidt slappe. Men nu var Princens tilbage og sparkede lytteren lige i det musikalske solar plexus med intens boppende, hoppende funk-pop. Og selvfølgelig skubber det også fremad, at Prince får hjælp af folk som George Clinton, Morris Day, Elisa, Mavis Staples, Tevin Campbell med flere.
Det er bestemt et album, der har fortjent min opmærksomhed før nu, så det er kun dejligt at grave den frem af den gamle indkøbspose, hvor den var landet, og give den en fortjent plads ved siden af omtale singleudspil.
