1, 2, 3, 4… Can I have a little more…

17. august 2023

Jeg har altid (?) haft en svaghed for de skøre indfald, der nu og da ramte The Beatles i deres musikalske rejse. Det kan være finurlige passager i sange, opfindsomme indledninger og afslutninger og – ja – hele sange. Som fx “Ob la di ob la da” (fra det ‘hvide album’), “Yellow Submarine” fra Revolver), “Hey Bulldog” (fra lydsporet til Yellow Submarine) og så “All together now” (også lydsporet til Yellow Submarine). Den sidste dukkede pludseligt op i mit hoved: “One, two, three, four/ Can I have a little more?/ Five, six, seven, eight, nine, ten/ I love you…”. En såre simpel sang med en såre simpel tekst. Paul McCartney, der synger for, har beskrevet den som en børnesang. Og den har da også børnesangens lethed og legende karakter. Ordene der nærmest følger af sig selv, guitaren (vist George Harrison), der pisker af sted. Og den let fængende karakter; har man hørt den en gang, risikerer man, at den sidder der længe. 1, 2, 3, 4…

Sangen kan være svær at finde på plade. Herhjemme findes den vist kun om omtalte lydspor fra Yellow Submarine, medens tyskerne og franskmændene var så heldige at få den på singleplade (med “Hey Bulldog” som B-side).

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

6 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62