Der går ikke en dag, hvor jeg ikke overvejer at fjerne min Facebook-konto en gang for alle. Det, der holder mig tilbage, er, at Facebook er et sted, hvor jeg kan holde kontakt med mine jævnaldrende venner, som jeg mødes med hvert år, og andre, som jeg har sporadisk kontakt med. En funktion, som Facebook giver plads til, men som ikke er noget, mediet har eneret til.  På den anden side har jeg det dårligt med at være på et dybt kommercielt medie, der dybest set kun er sat i verden for at generere kapital til sine ejere; og som i kraft af sin globale tilstedeværelse har fået stor indflydelse på mange vigtige ting i de enkelte nationalstater, fra politik til kultur. Tænk på de mange sager, hvor danske og europæiske politikere ofte med manglende held og effekt forsøger at få ejerne bag Facebook (Meta) til at rette ind i forhold til nationale og regionale (EU) lovgivninger, men som oftest blot sander til i appelsager og lignende. Hvor mange af de bøder, Facebook har fået, er betalt, når det kommer til stykket!? Nej, vel.

Og så er der det med, at Facebook – uanset om vi kan lide det eller ikke – smører os alle sammen ind i deres “amerikanske værdier”, fx på det seksuelle og erotiske område. Hvis vi som brugere formaster os til at lægge et billede med nøgenhed op – jeg erindrer fx at en bruger havde lagt et ganske fredsommeligt og ret så uskyldigt billede fra hippietiden op – så falder Facebook-moralen hammer med det samme. Billedet slettes eller – endnu værre – kontoen lukkes ned; i hvert fald midlertidigt. Og så kan man opleve moralens bagside, dens dobbeltkarakter (der måske afslører dens amerikanske oprindelse…). Således har jeg de seneste dage fået adskillige forslag til sider, som Facebook mener, jeg bør følge og dyrke. Alle sammen sider, der beskæftiger sig med kunst, især maleri. Og alle de billeder, der følger med forslagene, viser realistisk malede kvinder; nøgne kvinder med utilslørede bryster og ditto kønsbehåring. Billeder, der er lige så direkte som nøgenbilleder fra de gammeldags mandeblade, Playboy og lignende. Ikke, at jeg har noget mod nøgenhed eller – i særdeleshed – smukke, nøgne kvinder. Men jeg vil selv bestemme om og også hvornår, jeg vil se på dem, og ikke havde dem kastet i synet, når det lige passer Facebooks algoritme- og pengestyrede vilje. Så er det lige før slet kontoen bliver til virkelighed. Indtil videre nøjes jeg med at lukke for de omtale kunstsider og lader som ingenting, men eksemplet illustrerer med stor tydelighed, hvor problematisk det er, at det stort, globalt internetfirma påtager sig rollen som moralsk vejleder og over-statslig lovgiver i en tid, hvor nationalstaterne i forvejen er truede af udviklingen på den globale scene.