50:Bill Wyman – Monkey Grip

22. maj 2024

I 1993 forlod Bill Wyman The Rolling Stones, som han havde været en del af siden han overtog jobbet som bassist efter Dick Taylor i 1962. Men helt ude af billedet har han ikke været. Så sent som på den seneste langspiller fra bandet – Hackney Diamonds (2023) – har han en finger med i spillet. Og det har ikke skortet på andre muligheder for musikalsk udfoldelse. Han har spillet sammen med mange andre musikere, haft sin solokarriere og sit eget band Rhythm Kings.

Solokarrieren begyndte for alvor for 50 år siden med albummet Monkey Grip. Inden det udkom var Wyman med på albummet Jamming with Edward (1972), der blev til ved en tilfældighed. Sammen med Nicky Hopkins (den Edward, der er i titlen), Ry Cooder, Mick Jagger og Charlie Watts jammede de i studiet medens de ventede på, at Keith Richard skulle dukke op. Der gik så langt tid, at der var indspilninger nok til et album, der så blev udgivet.

Men med Monkey Grip sprang Wyman ud som soloartist – dog uden at føre sig frem som sådan. Selv om han synger for på pladen, så er den i allerhøjeste grad et kollektivt projekt, hvor Wyman får hjælp af en lang række kendte venner, lige fra Dr. John til Lowell George (Little Feat). Og musikkritikken hæfter sig ved netop Wymans diskrete, beskedne tilgang til projektet som gør pladen til noget særligt i en individdyrkende musikkultur.

I øvrigt fylder Bill Wyman 87 år i dag.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

7 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62