Janis Ian

26. august 2006

I den fortsatte serie “Hvad blev der af…?” (sidst Twiggy) er vi kommet til sangeren, sangskriveren og musikeren Janis Ian. Ian var et stort navn i tresserne og halvfjerserne. Hun slog igennem allerede i 1965-67 i en alder af 15 år med sangen “Society’s Child” om den dengang kontroversielle kærlighed mellem en sort og en hvid i USA. Det fortælles, at det store pladeselskab Atlantic Records, der skulle have udgivet pladen, fik kolde fødder og trak sig. Siden hen er sangen indlemmet i Grammy Hall of Fame som en tidsløs sang af stor betydning for musikhistorien.

Samtidig med singlehittet udsendtes hendes første LP, der blot hed “Janis Ian”, og den blev også en sællert. I 1975 udsendte hun, hvad man kunne kalde hendes kendingsmelodi: “At seventeen”. En iørefaldende sang, der som titlen antyder, handler om den svære teenagetid, set fra den voksnes synspunkt. Sammen med det album, sangen var en del af, “Between the Lines” indtog den hitlisterne.

Ians succes fortsatte frem til 1980’erne, hvor hun stod uden pladekontrakt efter dårlige salgstal for pladerne Miracle Row (1977), Night Rains (1979), and Restless Eyes (1981). Gode plader, men uden deciderede hitpotentialer. Derefter var hun ude af mediernes søgelys en hel del år, uden at hun af den grund var holdt op med at spille musik og komponere. Og i 1993 vendte hun tilbage med LP’en “Breaking Silence”, hvis titel hentyder til, at hun var sprunget ud af skabet som lesbisk. Rygtet om hendes seksuelle orientering havde cirkuleret i henved tyve år.

At Janis Ian ikke er gået i stå, kan man forvisse sig selv om ved at besøge hendes interessante hjemmeside. Blandt andet har hun været en hård kritiker af musikindustrien og en varm fortaler for fildeling og downloading af gratis musik (free Music i samme betydning som free Beer, som hun påpeger). På hendes hjemmeside kan man af samme grund downloade en række af hendes fine sange, lige som man kan downloade alle hendes sangtekster i pdf-format og gratis ring-tones, og man kan læse “The Internet Debacle” om kulturpolitiken på dette område. Man kan selvfølgelig også købe hendes plader på siden.

Ian har også kastet sig over forfattervirksomheden som science fiction-forfatter, og har en række titler bag sig.  Man kan også læse noget om the Pearl Foundation, en fond, som er oprettet i Janis’ mors navn til fordel for studerende, der, efter at være droppet ud af en eller anden grund, kan få mulighed for at vende tilbage til uddannelsessystemet. Fordi mennesker skal have lov til at slå nogle kolbøtter i deres liv… Dybt sympatisk.

Janis Ian er i øvrigt en af de kunstnere, der har gjort sig godt i Japan.

Forbrugeroplysning: Stort set alle Janis Ians plader kan man låne via folkebibliotekerne ( og bibliotek.dk).

2 kommentarer

  1. klaus kommentarer:

    er der i det hele taget noget der efterhÃ¥nden ikke er blevet genoptrykt i japan..? mÃ¥ske lige bortset fra tidlig bjørn tidmand og keld og the donkeys’ første udgivelser..?

  2. capac kommentarer:

    Jo, men ud over det, så har de deres idoler derude. Og en af dem er åbenbart Ian.

Skriv en kommentar

624 har læst indlægget