Fri hash eller…
4. marts 2009
Medens politikerne er ved at træde hinanden over tæerne for at komme frem i mediernes spotlys og fremstå som hard-linere over for den såkaldte “bandekrig” i København, hvor almindelige borgere udsættes for ufrivillig kropsvisitation eller nedskydning, så fortaber diskussionen af problemets forudsætning sig lidt i det blå. For er det ikke sådan, at den såkaldte “bandekrig” et eller andet sted handler om et hjørne af Markedet, nemlig det hjørne, der drejer sig om Ulovlige euforiserende stoffer, heriblandt hamp eller hash? Bag “bandekrigen” gennem sig en kamp om penge og markedsandele. Hvad ville der ske, hvis man frigav hashen, så de mange rygere fra alle lag i samfundet kunne dyrke deres egne økologiske produkter i urtepotter, på altaner, i drivhuse og haver – plus braklagte områder i nærområderne? I hvert fald tror jeg, det ville blive meget mindre lukrativt at handle med stoffet. Og der ville blive mindre at slås om
Apropos denne artikel
4. marts 2009 kl. 16:15
Et stort tillyke til VU! Det var dog et voksent og modent standpunkt I fremkommer med. For selvfølgelig er den eneste relle løsning pÃ¥ bande problemet, at hashen bliver legaliseret. Og hvor er den socialdemokratiske holdning dog lige til at grine af – skal rÃ¥rygerne nu til at have dÃ¥rlig samvittighed? Den er godt nok laaangt ude,
4. marts 2009 kl. 16:23
Jeg har aldrig prøvet at ryge hash. Eller tobak for den sags skyld. Og strengt taget er det jo ikke noget argument at 10% af befolkningen bliver kriminaliseret sålænge hash er ulovligt. Men jeg er helt enig med VU og diverse andre: det er da tåbeligt at bruge milliarder på verdensplan på at bekæmpe hash- og narko-handlere når man istedet kunne gå andre veje: fx. ved at gøre hash lovligt, og dermed måske også gøre skellet mellem hash og de farligere stoffer tydeligere. Jeg giver min stemme til frigivelsen af hashen.
4. marts 2009 kl. 17:03
For trafikken og ca 5% af befolkningen er hampen stadig farlig. Alligevel stemmer jeg for. Og jeg stemmer også for den svejtsiske model for junkiers mulighed for at få hårde stoffer mod at indgå en kontrakt.
USA har fået hele verden til at hoppe med på, at kokablade er farlige, og derfor ikke må eksporteres. Kokablade er en velsignelse for mig som hjertepatient, eller som turist i Andesbjergene eller Himalaya, og et helt nødvendigt kosttilskud for lokalbefolkningen: jern, kalk og en del vitaminer sikres gennem et forbrug på 150 g dagligt. Det er det første, du får tilbudt ved højdesyge,som mate de coca, og det virker.
Kun et land har tilladelse efter Wiener-konventionen til at importere kokablade: USA. 2000 tons årligt, til udtræk som aromastof i Coca-Cola. Man bruger 3 sorter fra hhv Equador, Peru og Bolivia, CIA står for importen. Dokumentation haves på dcd.
4. marts 2009 kl. 18:50
Det var nyt for mig at koka blade kan være til nytte for en hjertepatient.
Jeg har længe haft en fornemmelse af, at hash kan være mere farligt en kokablade.
For mange Ã¥r siden hørte jeg i toget til Korsør to pædagoger diskutere, hvordan man skulle forholde sig til unge mennesker, der begyndte at interessere sig for euforiske stoffer og der var et eller andet, der undrede mig. Jeg tror det var formynder-holdningen. Den ville aldrig virke, tænkte jeg. Lige før Korsør blev jeg vist spurgt om min holdning fordi jeg sad og stirrede pÃ¥ dem, sÃ¥ de var klare over, at jeg lyttede. Jeg tror jeg sagde noget med “ikke at blande sig i, hvad folk gør”. Jeg fik en byge af skældsord tilbage. Senere er jeg om ikke havnet i den anden grøft, sÃ¥ i hvert fald blevet tilhænger af ren luft og økologisk euforiserende hverdag uden stoffer og uden tilsætninger. Det kan nok ikke lade sig gøre med mennesker, som vil administrere andre, MEN desværre er et fredeligt anarki en utopi.
Derfor opfatter jeg den socialdemokratiske model som det eneste realistiske alternativ: Send et kraftigt signal om, at det er forbudt, men far med lempe.
4. marts 2009 kl. 21:10
Hvad der nu sker på Nørrebro er PRÆCIS det som der blev advaret imod, da politiet (efter en periode af besindighed under justitsminister Erling Olsen) påbegyndte deres jagt på hash-sælgere og -brugere på Christiania, anført af politichef Eefsen (måtte dit eftermæle blive vanæret i al evighed, på linie med borgmester Weidekamp (hvis nogen kan huske ham)). Det brug af hash, som er dokumenteret i utallige undersøgelser, kunne ikke uden videre undertrykkes, og hvis det ikke kunne ske i Pusher Street måtte det derfor finde sted andre steder, Nørrebro, Vesterbro, Frederiksberg, kort sagt overalt.
Det var meget nemt at sige: luk Christiania (selvom det ikke er spor nemt). Det er meget sværere at sige: luk Nørrebro. Men nu er det ikke et spørsmål om at lukke de byer, hvor hash-handel foregår. Det er spørgsmål om de frihedsrettigheder som borgerne har. Vi mennesker hasr nemlig ALTID følt en tiltrækning til rusgifte, og vi har i alle de kulturer, som er opstået, haft en eller anden rusgift, som kunne give os en eurori, et kick, en transcendens ud over den ofte triste og udsigtsløse hverdag.
Det var ikke blot Jeppe, der drak. Nej, det var alle, der drak. Men de fleste kunne holde det indenfor socialt accepterede rammer. SÃ¥ledes ogsÃ¥ idag. Vi ser i TV hver eneste dag, hvordan vore statsledere, vore politikere, ja vores hvadsomhelst skÃ¥ler i den alkohol, som blev forbudt i USA i 20èrne (og som vi ved, er forbudt i islamiske lande). Ingen problemer i det. (Hm – hvad med Jeltsin, George Brown, Jeltsin, Per Hækkerup osv?)
Men der ER problemer.
Som erhver misbrugskonsulent kan bekræfte, er der betydelig større omkostnger og skader ved alkoholmisbrug, sammenstillet med hashrygning.
Den udfoldelse af vold, mord, selvmord, voldtægt, for ikke at tale om de organskader med medfølgende udgifter til sundhedssystemet, som alkoholismen medfører, er så meget større end de skader, som hashrygere påfører sig selv.
Hvad gør rygerne egentligt, som kan fornærme vor retssikkerhed? De gør det samme som alle de smilende politikere og lovgivere gør med deres champagneglas i hænderne. De tager et personligt ansvar for, at den euforiserende rusgift, som de kan lide, skal lette dem for noget pres, frustration og andet. Min pointe burde imidlertid være klar: Hash er en langt sundere rusgift end den universelt accepterede alkohol. Og selv om det ikke er sundt (selvfølgelig er det ikke det) er det alligevel vort eget valg at bruge det eller ej.
Desuden er det i et frit samfund et valg, hvordan vi vil bruge\misbruger vores liv. I hvert fald kan man konstatere at hashrygere i hværste fald bliver sløvere, dummere, mere langsomme end de behøvede at være, men der ER altså ikke mange rygere, der farer ud i natten med en økse med ønsket om hævn.
Så meget for vor liberalisme, eller som de unge DSUere siger: VI har blod på hænderne. Ja, vi har DSU´s blod på hænderne. Ikke hashrygernes.
Men vigtigt er det at understreje, at uanset hvad Lene Espersen eller alle de politikere, der ved opstÃ¥elsen af et hvilketsomhelts problems opstÃ¥en ganske aotomatisk reagerer med: “Mere straf. HÃ¥rdere straf, Straf, straf, straf”, sÃ¥ virker det altsÃ¥ ikke.
Alle vi, der har røget en joint i ny og næ i mere end 40 år ved selvfølgelig, at advarslerne og truslerne fra myndighedernes side er løgn. Det er så, hvad det er. Ingtet ændrer sig af den grund. Men at insistere på løgnene over for de unge fortsætter det skisma, at når de lyver med det ene, så lyver de nok også med det andet.
Nu har vi sÃ¥ “mandsopdækket” pusherne pÃ¥ Christiania i adskillige Ã¥r. Vi kar betalt mange mio. skattekroner om Ã¥ret (jeg har ikke ciffrene her og nu, men det har været dyrt). Og det vi har fÃ¥et ud af det er, at man stadig kan købe hash pÃ¥ Christania, men i tilgift fÃ¥et en borgerkrig, eller rettere: en mafia-krig i København.
Mere indsigt? Eller mere straf???
5. marts 2009 kl. 00:54
@toxico: tak for dit indlæg. Den førte politik pÃ¥ hash-omrÃ¥det har slet ikke haft den effekt, man forestillede sig. Ved at forbyde hash – og fx lukke Pusherstreet – har man kun opnÃ¥et at sprede problemet og gøre det økonomisk lukrativt for kriminelle elementer at handle med det. Hvis man frigav hashen, sÃ¥ folk i princippet kunne dyrke til eget behov, sÃ¥ ville man begrænse det økonomiske incitatment hos de kriminelle. Det ville selvfølgelig ikke være problemfrit. Der vil sikkert være nogen, der forfalder til et misbrug. Men pÃ¥ den anden side mÃ¥ man erkende, at der altid vil være et vist forbrug af rusmidler i et samfund. Og hjemmedyrket hash er bestemt ikke det værste, man kan tænke sig.
5. marts 2009 kl. 01:04
@AgePK: Kampen mod rusmidlerne er alt andet end idealistisk eller “uskyldig”. Der er da ideologiske Ã¥rsager til, at man hellere vil acceptere alkohol (trods de samfundsskader, misbruget medfører) end hashrygning. Kunne det tænkes, at en af forklaringer var, at det er meget sværere at beskatte hjemmedyrket pot end alkohol? Selvfølgelig vil fri hash fÃ¥ nogle omkostninger. Men det har rygning og alkoholindtagelse ogsÃ¥. For slet ikke tale om det enorme medicinske eksperiment, store dele af befoknigen deltager i, nÃ¥r de indtage alt fra viagra til fontex og panodiler. Lad os frigive hashen, slippe for nogle kriminelle problemer, og sÃ¥ i øvrigt gøre os den ulejlighed at opdrage de unge til at have et fornuftigt forhold til rusmidlerne…
5. marts 2009 kl. 10:52
Ja, capac, derfor fik du også min stemme. Er det ikke Donald, du tænker på? Men jeg ryger stadigvæk ikke, jeg drikker te.
@;-)
5. marts 2009 kl. 11:30
@AagePK: Nej, jeg tænkte ikke pÃ¥ Donald, for jeg havde ikke læst Donalds kommentar, da jeg skrev min. Jeg ryger ikke selv, hverken alm. eller sjov tobak. Jeg har prøvet det sidste tre gange i min grønne ungdom – uden effekt. Jeg er en ualmindelig dÃ¥rlig ryger. Nu holder jeg mig til kaffe og alkohol.
5. marts 2009 kl. 16:22
@ Capac et al. Det føles ualmindeligt rart at have været indenom en blog, som forholder sig til den annoncerede problemstilling.
Jeg har været en del omkring blogs on Obamas (og liberalisters i bred betydning) visioner om en moderne ideologi, som har bevæget sig til en tidsafpasset og menneskelig verdensopfattelse. Og jeg har leet og grædt over den absurde debet, som er opstået i kølvandet på Charles Darwins 200 års fødselsdag.
Derfor glæder det mig, at vi (indtil videre) holder os indenfor emnet.
Som jeg ser det, er det nemligt fundamentalt, at vi tager ansvaret for vore handlinger, at vi har friheden til at vælge/ fravalge de religioner, som vi føler for, de seksuelle partnere, som vi føler os tiltrukket af, og de rusgifte som vi føler os stimuleret af. Og ALTID tager som udgangspunkt, at vore valg ikke overtræder andres rettigheder.
Så tak Capac. Dit åbne udsyn er ganske velkoment i debatten. Dit rusmiddel er en kop te. Så meget mere anertkendelse skal du have for dit store udsyn over, at andre skal have noget stærkere. Og at de så selv skal betale for det.