Poly Styrene er død – 53 år
26. april 2011Poly Styrene (Marianne Joan Elliott-Said) er død, 53 år gammel. Dødsårsagen var komplikationer i forbindelse med en alvorlig brystkræftsygdom.
Poly var en af de mere flamboyante, kvindelige punkfigurer i bandet X-Ray Spex, som eksisterede en kort periode (1976-79) og kun kastede et album og fem singler af sig. Til gengæld er deres ene album blevet stående som indbegrebet af engelsk punk: en larmende, rodet, spraglet, rebelsk musikalsk uppercut til det etablerede. Poly forlod officielt X-ray Spex i 1979.
Efter punkperioden udsendte hun solopladen Translucence (1980), som lagde sig efter halvfemsertrenden med let jazzificeret pop. Og om få dage udkommer hendes nyeste udspil, albummet Generation Indigo, som allerede har fået pæne anmeldelser. Men modtagelsen i øvrigt får hun så ikke lov til at opleve. Hvil i fred, Poly.