20. februar 2016 arkiv

Vinyl – en tv-serie

20. februar 2016

Tv-serier er det nye sort i tv-mediet, ja i medierne i det hele taget. De populære serier har næsten overtaget spillefilmens gamle rolle som den foretrukne genre. Og lige nu får serien Vinyl meget omtale. Den er skabt af instruktøren Martin Scorsese, der er kendt for sin musikinteresse, Mick Jagger, Rich Cohen og Terence Winter. Jeg har endnu ikke set noget af serien, der løber på strømmekanalen HBO. Men vil selvfølgelig gøre det på et tidspunkt, selv om det måske først bliver når serien kommer på DVD/Blue-Ray… Men allerede nu kan man nyde noget af lydsporet til serien. Fx Aimee Manns kongeniale fortolkning af Carpenters gamle hit “Yesterday once more”. Her glider fortid og nutid sammen på smukkeste vis.

Død med følge

20. februar 2016

Grateful Dead er fortid som band. Men nogle af de taknemmelige døde er genopstået som medlemmer af Dead & Company, der fører Grateful Deads musik videre med hjælp fra venner. Og med en vis succes, må man tilføje. Forleden optrådte den nye konstellation på tv-programmet Tonight’s Show og gav “Shakedown Street” og “Brown-eyed women” til bedste…

Det drejer sig kun om lyd

20. februar 2016

John Cale: There are a few [bands I like]. Animal Collective [Cale contributed to the band’s new album, Painting With] has a real niche they’ve polished. The problem is that not too many people chase after the sounds. I’m really sounding a little snotty here — and I don’t mean to — but [other artists] don’t chase after the sounds as much. The only guys that do that come out of hip-hop. You listen to those guys and they’re really street raw. Whatever they got on the record is what they’ve got. What’s a chorus, what’s a verse, what’s a bridge? Never mind all that. Some of it is unintelligible, and that’s fine.

Farvel til Umberto Eco, 84 år

20. februar 2016

Samme dag som forfatteren til At dræbe en sangfugl – Haper Lee – døde i en høj alder, døde også en af Europas store intellektuelle. Nemlig italieneren Umberto Eco, der især er kendt for sin gennembrudsroman Rosens Navn. Eco var et sjældent eksempel på en intellektuel, hvis virke strakte sig fra seriøs forskning i middelalderen og semiotiken over succesfuld romanforfatteri og til kritisk og tankevækkende kulturanalyse. Der findes meget få forfattere i Europa, der tåler sammenligning med ham – om nogen overhovedet. I stedet for at nekrografere mere, vil jeg lade ham selv få ordet og fortælle håbefulde, unge forfattere noget om deres fælles gerning.