Søren Pape som folketingets klovn
25. februar 2016
Det er efterhånden længe siden, jeg har ytret mig om politiske emner. Men i går var der noget, der fik mig til at gøre nedenstående overvejelser. Bemærk venligst, at jeg ikke bruger ordet klovn i den gængse, overførte, nedladende betydning, men i en mere original betydning. Det er vigtigt for at forstå min pointe…:
Jeg læser i den Store Danske, at en klovn er en person, der kan forene det tragiske med det komiske. Så i mine øjne spillede de konservatives Søren Pape klovnens rolle i går. Det var både tragisk og komisk at være vidne til hans forsøg på sno sig ud af det dilemma, han var endt i ved dels at erklære de konservatives mistillid til Eva Kjer Hansen som minister og dels ved at lade sig besnære af statsminister Lars Løkke Rasmussens tilbud om en tillægspakke med indbyggede forhandlinger (m. en desavoueret Kjer Hansen må man formode…). Pape mente, at han både kunne erklære Lars Løkke Rasmussen sin fulde tillid og erklære sin mistillid til Kjer Hansen.
Når man ikke forstår, at en minister repræsenterer regeringens politik, og at mistilliden til en minister derfor gælder regeringens – og dermed statsministerens – politik, så skal man have sine politiske skolepenge tilbage. Ellers ender man som klovn i cirkus dansk politik. Og det var, hvad der skete for Pape i går… Græd klovn, græd. Eller grin.
PS. Lars Løkke Rasmussens kommentarer ved det efterfølgende pressemøde i går viste, at han godt ved, hvordan tingene hænger sammen. Han ved godt, at regeringen står og falder med mistilliden til Eva Kjer Hansen – men han kan redde regeringens skind ved at tage Pape ved næsen og forføre ham med et tilbud om en kompenserende landbrugspakke. Den ‘lille svindler’ er en klog taktiker. Og desværre er der noget, der tyder på, at hans taktik måske lykkes….
