24. februar 2016 arkiv

Stars on Dylan

24. februar 2016

Montreal-bandet Stars, som er en af mine personlige favoritbands fra Canada, har fortolket en anden favorit, nemlig selveste Bob Dylan. It’s ain’t me babe…

Keld Heick fylder 70

24. februar 2016

Keld Heick, der næppe kræver den store introduktion for musikinteresserede, fylder 70 i dag. I mange år har han været frontløber i dansk poppen, men der var engang i de tidlige tressere, hvor han sammen med sit band The Donkeys, tilhørte eliten i dansk pigtrådsorienteret beatmusik. De vandt DM i popmusik i 1964. Men kort tid efter blev de dem, der satte strøm til dansktoppoppen med “Ved landsbyens gadekær”. Og resten er danskpophistorie. Men et sted inde bag facaden af Mr. Dansktoppop og Hr. og Fru Heick-kændis-fremtoningen, så rumsterer der stadigvæk en pigtrådsdreng og rockelsker. Det viste sig fx i 2010, da Keld Heick udsendte albummet Time Machine, hvor Heick tager tidsmaskinen tilbage til de idoler, han dyrkede som ungt menneske. I dag fylder han så 70, og måske sætter han Eddie Cochran på grammfonen og svinger Hilda på stuegulvet. Det kan man da håbe og ønske. Til lykke til Keld.