10. april 2018 arkiv

Exit Fleetwood Mac

10. april 2018

Det forlyder, at Fleetwood Mac har fyret selvest Lindsey Buckingham på grund af uoverensstemmelser vedrørende en kommende turné. Og at han på denne bliver erstattet af Mike Campbell (Tom Petty & Heatbreakers) og Neil Finn (Crowded House). Og det kan da godt være, at erstatningerne kan klare en turné med bagkataloget i forgrunden. Men det er svært at forestille sig et Fleetwood Mac, som i fremtiden vil kunne lave musik i sporet på bandets foregående mange albums – uden sangskriver Buckingham.

Dagens fødselar: Rock Nalle – 75

10. april 2018

Roland Lyhr Sørensen – bedre kendt som “Rock Nalle” – bliver 75 år i dag. Han har været med hele vejen fra de sene halvtredsere og frem til i dag, og karrieren nåede nok sit højdepunkt i tresserne, hvor han bl.a. var med i The Big Sound. Undervejs har han dog måttet tage til takke med arbejde som slagtersvend, som han var uddannet til, og en periode, hvor rocklivet sendte ham til tælling. Men i det ny årtusinde har han genoptaget musikken.

Desværre er der ikke optagelser fra hans første årtier på nettet, men det kommer måske.