Tv-serier er det nye sort. Flere og flere danskere, især i de unge generationer, dropper de store danske tv-stationer – DR og TV2 – til fordel for streamingtjenester som Netflix, HBO, Amazon m.fl. Og ser primært amerikanske serier i stedet for dansk tv.
Men det er ikke nødvendigt at ty til de store amerikanske medieimperier for at se gode serier. Og jeg tænker ikke kun på de mange her omtalte kriminalserier på Danmarks Radio eller de få, danske serier, vi har fået præsenteret, som fx Broen I-IV. I de seneste uger har DR2 sendt den tyske serie Tannbach og Tannbach II med undertitlen “en landsbys skæbne” (på dansk er det blevet til “den delte by”, en ikke forkert undetitel, men lidt tendentiøs). Og det er en serie, der – efter min mening – burde have været vist på DR1 i “prime time” i weekenden.
Serien følger en række personer og familier i den lille, fiktive landsby Tannbach, der ligger på den bayersk-thüringske grænse, årene fra afslutningen på 2. verdenskrig og frem til 1968. Da landsbyen ligger i grænseområdet mellem Vest- og Østtyskland, bliver landbyen – med den lokale greves ord – et “mini-Berlin”, hvor opdelingen af Tyskland og den efterfølgende “kolde krig” mellem det kapitalistiske vest og det socialistiske øst udspiller sig helt ned på familie.- og individniveau. Selv om serien er fiktion, så er den også historieformidling på højt plan. Og serien formår at skildre, hvordan landsbyen deling (der først endelig ligger fast i 1952) splitter familier og præger de enkelte borgere dybt. Og serien får på fornemste vis vist, hvor problematisk den ideologiske deling er for de implicerede. Selv om serien i bund og grund er pro-vestlig, så formår den samtidig at fremstille de to sider som sammensatte størrelser. Fx det kapitalistiske vesten, der har store problemer med af-nazificeringen, og det socialistiske øst, der for at forsvare opbygningen af DDR tvinges til at kompromittere de socialistiske ideer om demokrati og retfærdighed.
Serien er i seks afsnit og slutter i 1968, hvor Sovjetunionen besætter Tjekkoslovakiet og hvor de første tendenser af vestens ungdomsoprør (beatmusik fx) trænger sig på – også i Tannbach. Og der er ikke nogen “happy end”. Der, hvor serien slutter, er de medvirkende på godt og ikke mindst ondt præget af de historiske omvæltninger, præget af kompromisser og “slugte kameler”. Og seriens afslutning kaster et diffust lys over de efterfølgende tider i det store land midt i EU – og dermed også over forholdet mellem Vest og Øst frem til genforeningen i 1989 og videre.
Serien er fornem historieformidling som historiefortolkning, der både kan gøre os klogere og ægge os til modsigelse og debat. Jeg kan kun anbefale, at man ser den, når den bliver genudsendt (for det bliver den), og at man for en stund lader de amerikanske serier ligge.
https://youtu.be/6IWvanFrK_E
