11. december 2018 arkiv

Til – Fred Neil

11. december 2018

Internettet oversvømmes allerede af lister over årets bedste plader. Og sandheden er, at disse lister ofte fokuserer på plader, der har fået megen medieomtale og har haft promotion i ryggen. – Og at andre plader risikerer at glide i baggrunden. Som fx den fine hyldestplade til den relativt ukendte, men af mange musikere (bl.a. Bob Dylan) højst skattede sangskriver Fred Neil.

Neil  fik ikke udgivet så meget i sine aktive år frem til starten af halvfjerdserne, hvor han pludselig forsvandt fra musikscenen og slog sig ned i Florida for at leve et anonymt liv. En af grundene menes at være, at han var kommet ud i et heftigt stofmisbrug og ville væk fra storbyen og det.

Tribut to Fred Neil vidner om, at han og hans sange ikke er glemte og at der måske er en revival på vej.

Neils nok bedst kendte sang er “Everybody’s talkin'”, som Harry Nilsson gjorde berømt i forbindelse med filmen Midnight Cowboy. Her er sangen med manden selv…

https://youtu.be/WBAOjKBLpqo

50: Rolling Stones Rock and Roll Circus

11. december 2018

Sticky Fingers forblev den eneste langspiller, Stones fik lavet i 1968. Til gengæld fik de også lavet deres særlige koncert kaldet Rolling Stones Rock and Roll Circus. En slags pendant til Beatles’ Magical Mystery Tour, forstået på den måde, at cirkusset var en slags koncert med medvirken af mange andre kendte fra musiklivet, fx Jethro Tull, the Who, Taj Mahal, Marianne Faithfull, Dirty Mac (dæknavn for John Lennon og Yoko Ono, der optrådte sammen med Eric Clapton, Keith Richard og Mitch Mitchell).

Optagelserne blev dog først publiceret i 1996, selv om rygterne om optagelsen selvfølgelig svirrede i fankredse og udenfor. Der er også mange rygter om,hvorfor udgivelsen af filmen og musikken blev udskudt så mange år. En af forklaringerne skulle være, at Stones ikke var tilfredse med deres egen præstation i filmen. Døm selv. Jeg synes de klarer det ganske pænt her i “Sympathie for the Devil”..

https://youtu.be/AZL3T6GPkGk

I øvrigt var det den sidste optræden af Brian Jones, der som allerede nævnt druknede få måneder senere.

https://www.youtube.com/watch?v=fj4aJ8R0k2Y