For øjeblikket læser jeg – bl.a. for jeg har altid gang i flere bøger på samme tid – venstrefløjsveteranen Bente Hansens erindringer Historien findes. Og hun fortæller også om dengang i starten af tresserne (196=-1963), hvor Kampagnen mod atomvåben fik mobiliseret op mod 30000 mennesker i de såkaldte atommarcher eller påskemarcher. Disse marcher var med til at sætte skub i “tresseroprøret”.
Og i den forbindelse nævner Bente Hansen, at der blev lavet sange til marcherne af en gruppe, der gik under navnet Ostersongs. Lidt research afslører, at der bag Ostersongs gemte sig: Inge Börner, Ingrid Süverkrüp, Günter Göpfert og Skiffle-Group. Som man kan høre var der tale om brugsmusik. Sange mod atombomben og den atomare trussel fremført af amatører til brug for marcherne. Udgivet på en 7″ EP, der i dag er samlerobjekt.
Efter en seværdig fodboldkamp mellem det danske kvindelandshold og Bosnien-Herzegovina bød DR på den britisk-amerikanske film Denial. En film, der handler om den britiske holocaust-benægter David Irvings injuriesag mod den amerikanske holocaust-forsker Deborah Lipstadt og hendes forlag Penguin Books.
På papiret kunne det se ud som et dårligt udgangspunkt for en film. Endnu en retssagsfilm! Oven i købet om noget så perifert og kedeligt som historievidenskab og deslige! Men sådan er det slet ikke. Filmen, der er fra 2016 og instrueret af Mick Jackson, lever højt på sine skuespillerpræstationer. Rachel Weisz som den jødiske kvinde og historiker Lipstadt, Timothy Spall som David Irving, Tom Wilkinson som den skotske forsvarer og en række mindre kendte, men absolut ligeværdige skuespillere i de øvrige roller.
Og så tjener det instruktøren til ære, at han holder fast i, hvad retssagen drejer sig om. Ikke fx om, hvorvidt holocaust faktisk fandt sted, men om, hvorvidt David Irving med rette kan kalde sig historiker og i hvilken forstand. Og dertil kommer, at filmen på fornemste vis får beskrevet forskellen mellem det amerikanske retsvæsen og det britiske, en afgrundsdyb kulturforskel. Og filmen beskriver, hvorledes det hold af jurister, som Lipstadt repræsenteres af, møjsommeligt og grundigt får sandsynliggjort, at Irving er en holocaustbenægter, antisemit og racist, der bevidst af ideologiske grunde har fusket og svindlet med historiske kendsgerninger.
Udfaldet af dommen vil være enhver bekendt, der har interesseret sig for holocaustbenægtelsen og dens historie. Men det er heller ikke det, der er filmens clou. Det er dramaet omkring den amerikansk-jødiske kvinde Lipstadt og hendes hold af britiske jurister og den britiske dommer, der langt hen ad vejen lader tvivlen komme Irving til gode. Altså en slags retssalsfilm, men netop langt fra den slags, vi kender fra amerikanske film. En lavmælt, stille film, der er mere filmkunst end underholdning.
Engang var bootlegs – eller piratplader – rockens svar på musiksamlernes mest våde drøm. Var man rigtig, nørdet fan, så samlede man også bootlegs. Og der var mange, af svingende kvalitet og sjældenhed.
Men hvordan er det i dag? Jovist, de gamle bootlegs forhandles stadigvæk, nærmest som antikviteter. Men ellers? Nej, den moderne teknologi har vel i realiteten gjort dem overflødige. Selv om musikkens bag(køb)mænd gør, hvad de kan for at holde det moderne isenkram ude af koncertsalene og festivalområderne, så slipper der stadigvæk piratoptagelser ud – optaget med mobiltelefonernes imponerende kvalitet. Se bare, hvad man finder på Youtube.
Og så er der dem – fx Dylan, Stones og Bruce Springsteen – der er begyndt at udsende deres eget arkivmateriale og “bootlegs”. Og i en kvalitet, man dengang kun kunne drømme om. Dylans bootlegsserie er gefundenes Fressen for enhver Dylanolog, Stones-fans følger troligt med i, hvad rockdinosaurerne udsender (no matter what) og Bruce Springsteen har sin helt egen side, hvor koncerter publiceres i alle eksisterende formater. Jo, det må være svært at være en rigtig musikpirat nu om stunder.
Selv om Fleetwood Mac kører videre, så bliver bandet aldrig det samme uden guitarist, sanger og sangskriver Lindsay Buckingham, der blev fyret i bandet i 2018. Nu er Lindsay så blevet 70, og han skal nok klare sig selv som solist. Han kan det der med at skrive enkle fængende sange, både rock og ballader.
Australske Airbourne har eksisteret blev dannet i 2003 i Warnambool i det syd-vestlige Australien. Og et par år efter udkom deres debutalbum med den rammende titel Running Wild (2007).
Fra starten spillede de den hårde rock, bl.a. inspireret af forbillederne i AC/DC. Og konceptet er lidt det samme: Stram rock and roll med få akkorder og uden sofistikerede tilbøjeligheder – og med altid fængende og iørefaldende sange. Det er den slags rock, der blæser spindelvævet væk i ørerne og sparker en bagi, hvis man skulle henfalde til at sætte sig i lænestolen.
Det skal nok blive en fest for krop og ører, når kvartetten overtager scenen i Voxhall d. 12. oktober – Og nej, jeg skal ikke deltage i festen. Desværre.
Almindeligvis omtaler jeg ikke nye singleudspil, men vil gøre en undtagelse i dette tilfælde. Signe Trylle er ude med sangen “Bølgerne ved Bellevue”, der er en hyldest til Signes far, trommeslageren Gert Smedegaard, der gik bort den 30. november 2018. Og Smedegaard er nok værd at mindes.
Og så gør det selvfølgelig ikke spor, at det er en fin lille sang, Signe Trylle har indspillet.
Tiden flyver, og jeg glippede helt, at der er gået et år siden Kim Larsen forlod denne verden. Siden er jeg hver dag blevet mindet om den gode Larsen, fordi jeg er begyndt at gå med sixpence og med meget god vilje kan minde om Larsen – i hvert fald hos folk, der kun hænger sig i den slags detaljer.
Men Larsen er ikke glemt, nej nej. Der kommer bøger. Senest har Klaus Lynggaard udgivet en bog, der er en vejviser til mandens mange sange. Og der kommer nok flere. Og musikken bliver hængende i hjernen og i ørerne langt frem endnu. Ja ja.
Jeg prøver at begrænse mine bogindkøb (det svarer til at holde op med at ryge, drikke eller tage andre euforiserende og stimulerende stoffer) og går ikke længere – som tidligere fortalt – på de årlige bogudsalg. Men i dag ramte jeg ganske uforvarende ind i et lille udsalg hos Arnold Busk i Århus. Lige inden for døren stod et bord med en bunke bøger (og andre medier) til kr. 20 pr stk. Og det endte med at jeg fik digteren Klaus Høecks 2015-opus Legacy med hjem. Høeck er en af de store, moderne, velanskrevne og berømmede digtere. Og han har for vane at skrive tykke bøger, digtsamlinger. Således også denne, der er på 589 sider (ink. et lille appendix). Dertil kommer, at bogen er fuld af guacher af Jørgen Bispelund Knudsen.
Høeck er 80 år nu, og titlen Legacy kan godt forstås som digterens arv til danske læsere. Digterens bud på, hvad “det hele” går ud på. Han er en af de digtere, der har lært sig at skrive om alt – og det gør han så. Og undervejs har han også skrevet om musik – bl.a. Dylan og Bowie.
“I’d be lost without my blogger” – Sherlock Holmes
HVAD ER BLOGGEN CAPAC?!
Capac er mit nom de guerre og nom de plume.
Bag det akronymiske palindrom*) gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen.
Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet.
Og det gør jeg så gennem min weblog, min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog.
Det er også en gammeldags blog. Jeg foregøgler ikke nogen, at jeg forsøger at følge med tiden, for eksempel går jeg ikke helhjertet ind for kommerciel streaming af musik, film o.a. Og bloggen er også gammeldags i den forstand, at jeg gerne kigger bagud i tiden. Jeg forsøger ikke at være ung med de unge eller endnu værre ungdommelig. Nej. Jeg står ved min alder og det, jeg kommer af.
Og så er det en dansk blog. Ikke i nationalistisk, xenofobisk, anti-udlændinge-forstand, men i betydningen: skrevet på dansk. Og jeg vil bestræbe mig på at skrive på dansk, så vidt muligt bruge danske ord og vendinger – også som modvægt til den anglificering – ja, amerikanisering – dansk udsættes for hele tiden og i udpræget grad i disse internet-tider og den generelle mangel på omsorg for og omhu med det danske sprog (4.5.2019).
Capac har kørt i 18 år.
Velkommen.
*) Nom de guerre, da. krigsnavn, pseudonym, øge- eller dæknavn, som en soldat tog på sig i krigstjeneste.
Nom de plume, pennenavn, forfatternavn, fingeret navn.
Et akronym er et ord, der er dannet af begyndelsesbogstaverne i to eller flere ord, fx ECU ‘European Currency Unit’, NATO ‘North Atlantic Treaty Organisation’ og aids ‘acquired immune deficiency syndrome’.
Palindromer er ord, ordforbindelser, sætninger eller tal, der læst forfra og bagfra giver samme mening.
What is CAPAC – the blog?
Capac is my nom de guerre et de plume. Behind the name is an old man, who tries not to grow up. I write about anything that comes to my mind, i’m terribly curious, have a intameable desire to write, think and critizise anything on my way through life.
And that is what i do in my weblog. Capac is a autonomous, non-commercial and personal weblog.
It is also an oldfashioned blog. I do not pretend, that I am in touch with these times, for example I do not use commercial streaming of music, movies etc. And my blog is also oldfashioned in the sense that I gladly look backwards in time. I do not try to act young og assume a young attitude. No. I stand by my age og what I come from.
And Capac is a danish weblog. Not in a nationalistic, xenofobic sense, but simply: written in danish. I love writing in danish – also as an alternative to the ongoing anglification – well, americanization – of the danish language, and as an attempt to take good care of the danish language.
The weblog has been running for 18 years.
Welcome
Kontakt / Contact
Hvis du har behov for at kontakte denne blogger, så er e-mailadressen følgende:
capac [SNABELA] capac.dk
NB! Hvis du kontakter mig vdr. en evt. anbefaling af musik eller andet, så læs venligst mine betingelser (nedenfor)!!
If you want to contact the writer of this blog, please use the following e-mail adress:
capac [at] capac.dk
NB! If you contact me concerning recommendations of music etc., I urge you to read my conditions (below).
ANBEFALING AF MUSIK, BØGER, FILM OSV.
Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(capac_SNABELA_capac.dk).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
Tak
We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful.
(Stephen Hawking)
Min fordanskning:
Vi er hver især frie til at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af, at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]
Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare
Et citat af Cicero: ‘ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe bliver ved med det’. Vi realskoleelever tog maximet til os med det samme – og frk. Hvass, vores latinlærerinde, gjorde os opmærksom på tilføjelsen: kun en tåbe bliver ved med det. Klogt at huske på, når man laver alle sine fejl…
Musikkens muse
“By the end of the 20th century, it seemed to me that the muse had gone out of music and all that was left was the ‘ic’. Nothing sounded genuine or original. Truth and beauty were passé. Shock was the reigning value and schlock was rating raves in Rolling Stone. I heard one record (company) boss on the radio announcing matter-of-factly, ‘We are no longer looking for talent. We’re looking for a “look” and a willingness to cooperate!’ Another executive told me, as a prelude to rejecting my (then) last album, ‘We’re selling cars now. We’ve got fast cars and cute cars…’ I got the picture. I quit the business”.
Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.
Indskrift 2
”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)
Indskrift 3
En mand er en succes, hvis han står op om morgenen og går i seng ved nattetid, og ind imellem gør, hvad han har lyst til.
Bob Dylan
Søg og du skal finde
Arkiver
BLOG'N ROLL!
Alrunen (alias Claus Rasmussen)
righoldig side om dengang i tresserne – musik, plakater, data, billeder og meget mere – suppleres med en side på Youtube med sjældne gode optagelser
Bibzoom
Bibliotekernes digitale musiktjeneste – musikartikler, genrer og lytteguides
Bo Green Jensen –
filmanmelder, journalist, digter, forfatter m.m. blogger
