april 2020 arkiv
OBS: The Royal – Landsbyhospitalet – spillelisten vokser støt
3. april 2020Mangler man noget at lytte til her i de coronaramte dage, så kan man fx lytte til mit forsøg på at lave en komplet liste over de sange, der indgår i den her ofte omtalte, engelske tv-serie The Royal – Landsbyhospitalet – der i øvrigt netop nu genudsendes på DR1 for hundreogsyvogtyvende gang (eller noget der ligner). Forløbigt er spillelisten oppe på hele 115 numre – der byder på gode navne som Cream, Jethro Tull, Free, Kinks, John Martyn, Cat Stevens og mange flere:
Fra den uendelige spilleliste 3: Radka Toneff
3. april 2020Coronakoncert: Kira Skov – via Facebook
2. april 2020
Coronaen lærer os også at gå andre veje end de vante. Musikerne har været hurtige til at finde ud af at bruge de nye digitale medier som en mulighed for at nå ud til publikum. Kira Skov er et eksempel. Hun skulle have optrådt i det århusianske musikhus, men måtte se sin koncert aflyst. I stedet gav hun koncert på sin Facebookside. Og koncerten kan ses endnu – og oven i købet hentes ned, hvis nogen gerne vil gemme oplevelsen. Andre kunstnere som Mads Langer, Niels Lan Doky og Rikke Thomsen gør noget lignende – her er link og oplysninger. I øvrigt mener jeg, at kunstnere, der lever af at optræde og sælge musik på plade og streaming, bør have støtte på linje med frisører og andre, små selvstændige erhvervsdrivende.
Fra den uendelige spilleliste 2: Red House Painters
2. april 2020Corona: Tingene vil ikke vende tilbage til det normale
2. april 2020Han læsper, spytter og har problemer med både næse og mund. Alligevel er den slovenske filosof Slavoj Zizek en af de allerbedste kulturanalytikere, der både holder fast i ideen om kommunisme og analyserer og kritisere vores aktuelle situation ud fra et højt velinformeret niveau og på baggrund af en solid teoretisk ballast. Man kan være uenig i hans analyse, men den er skarp og fuld af rigtige iagttagelser.
Jørgen Ingmann
1. april 2020Jeg faldt lige over denne herlige optagelse med Jørgen Ingmann. Han var en del af mit musikalske bagtæppe i barndommen og jeg har hørt det nummer flere gange på dampradioen. Jørgen Ingmann var nok den bedst kendte guitarist dengang. Han havde, som jeg tidligere har været inde på, sin egen post-ordre-guitarskole, som man kunne tilmelde sig i ugebladet Familiejournalen (tror jeg). Jeg tænker altid på den skole, når jeg ser og hører ham på nettet.
Efter Tom Waits
1. april 2020
Min Tom Waits-corona-odyssee har nået et foreløbigt slutpunkt, i hvert fald en pause. I går var det albummet The Black Rider, der fik lov til at indtage afspilleren. Og det er Tom Waits for viderekommende. Det er ikke her, man skal begynde, hvis man er ny lytter til Waits. Waits brøler, hyler, synger og reciterer sange fra teaterstykket af samme navn, som Waits har lavet sammen med ingen ringere end forfatter Williams S. Burroughs. Og der er noget Brecht-Weillsk og tysk ekspressionisme over disse sange. I halvfemserne var Waits optaget af teateret. Han arbejdede bl.a. med stykket Woyzek, der jo er et kernestykke i tidlig tysk socialrealistisk teater. Og han lavede også stykket Alice.
The Black Rider er ikke sådan en plade, man skal fordybe sig i, hvis man er ramt af corona-depression eller bare har en dårlig dag. Det er en hudløs, rå sag, men også med sin helt egen skønhed.
Men hvad skal så tage over som (midlertidig) erstatning for den gode Waits? Ikke noget bestemt navn, men dermod et tilbagekig på mine egne playlister på Youtube og gratis-versionen af en vis streamingtjeneste. Blandede bolsjer med andre ord. Og Carrie Robertson får æren af at lægge ud med en gedigen omgang blues-gospel-noget…
