18. april 2020 arkiv

Coronakuller: We are the World om igen… One World Together – at home

18. april 2020

I aften – eller rettere sagt: i nat (for America First, også når det gælder velgørenhed og deslige) – afvikles den store koncertbegivenhed One World Together – at Home, hvor en række kendte kunstnere, fx The Rolling Stones og Paul McCartney, optræder til ære for alle de læger, sygeplejersker, sundhedsassistenter m.fl., der har arbejdet for at bekæmpe pandemien. Og hvad kan man så have mod dette? Måske at det, som allerede skrevet, er en amerikansk begivenhed, hvorfor den sendes, medens amerikanerne er vågne, medens andre, fx europæerne, enten må holde sig vågen i nat eller stå op, hvis de vil have del i spektaklet. Måske også, at heroiseringen og forgudelsen af dem, der har gjort deres arbejde (taget overarbejde, påtaget sig en kalkuleret smitterisiko osv.), er gået lidt over gevind. Selvfølgelig skal der lyde en tak og gives ros til alle dem, men lad være med at kalde dem helte og gøre dem til halvguder. Først og fremmest er det mennesker, der passer deres arbejde, og det er som sådan, de skal prises, fx i form af bedre arbejdsvilkår, bedre lønninger, når krisen er ovre.

Jeg skal ikke holde mig vågen i nat – jer er ret sikker på, at begivenheden bliver gemt for eftertiden.

Coronatidssange 3: Kate Jacobs – Because I have forgiven everyone

18. april 2020

I 1998 kom Kate Jacobs’ tredje album Hydrangea, der blev det foreløbigt sidste, inden hun tog en frivillig pause fra musikken for at hellige sig sin familie i otte år.

Kate Jacobs har siden udgivet et par plader, som jeg ikke kender. Derfor får hun lov til at give stafetten videre til en anden kvindelig kunstner…

Leif Sylvester Petersen – 80

18. april 2020

Tømrer, kunstmaler, grafiker, skuespiller, musiker, gøgler osv. Leif Sylvester Petersen kan sætte mange titler på sit CV.I dag fylder han 80 år.Og uden ham ville den sene tressere og halvfjerdsere have været betydeligt kedeligere. Sammen med sin broder i ånden Erik Clausen sørgede han for – med gøgl og musik – at den venstrefløj, der dengang dominerede kulturlivet, ikke helt hensank i alvor og samfundskritisk bedrøvelse. Der var altid plads til smil og grin, når Leif Sylvester foldede sig ud sammen med Clausen på gader, veje og skrå brædder.

De senese mange år har Leif Sylvester, som han foretrækker at hedde, koncentreret sig om billedkunst og lidt drama. Men i 2017 udkom albummet Ama’r, som jeg har anbefalet her på siden. Og det vil være en passende lejlighed i dag til at sætte den på grammofonen igen.