marts 2020 arkiv
John Prine – alvorligt ramt af corona
30. marts 2020
Øv. Den fine sanger og sangskriver John Prine meldes hospitalsindlagt og i kritisk tilstand. Da han ikke er helt ung længere, må vi frygte det værste. Prine skulle have besøgt Tønder Festival i sommeren ’19, men fik forfald. Krydser fingre for, at Prine overlever det. Vi skulle helst ikke miste nogle af vores musikalske medmennesker.
Elvis og Radiserne
30. marts 2020Some piano, siger Trine, fordi der ikke kan sættes en højtaler direkte på klaveret. Men det er jo et analogt klaver, der er en vigtig, drivende kraft i Elvis’ “All shook up”, som The Peanuts her kaster sig over. Da jeg var dreng hed de på dansk Radiserne, og de var vældig populære, både som tegneserie i aviser, bøger m.m. Og som – da det skete – tv-serie. Vi elskede Radiserne og havde alle vores favoritter. Jeg havde en svaghed for Søren Brun (Charlie Brown), der var let at identificere sig med. Men også Rumle, drengen, der altid støvede og var lidt småbeskidt kunne jeg relatere mig til. Og så var der selvfølgelig hunden Nuser (Snoopy), der var Søren Bruns alter ego og seriens kritiske punkt.
Eric Clapton – 75
30. marts 2020
Med det liv, han har ført, burde han for længst have været to alen under jorden. Men tilværelsen har været ham nådig. Han er er endnu og spiller stadigvæk fremragende. Jeg ved godt, at mange mener, at han toppede tilbage i halvfjerdserne – fx med Derek and the Dominos. Men jeg synes, han har holdt en høj formkurve hele vejen igennem. Bevares, han blev mere neddæmpet, da han kom ud over den første ungdom, men han har spillet imponerende alligevel. Hvis du er i tvivl, så prøv at lytte til bokssættet Give me strength fra tiden omkring 461 Ocean Boulevard.
Slowhand har efter sigende skruet gevaldigt ned for offentlige optrædener, men der er nok et par plader eller to i ham endnu.
https://youtu.be/Tkm3UOhGN-A
Graham Nash hjemmefra
30. marts 2020Mange kunstnere benytter virussituationen til at kaste sig over internettets muligheder for at optræde eller sågår give koncerter on-line. Og det er prisværdigt, at de sådan holder fast i publikum og i deres karriere. Her er Graham Nash med nogle gode gamle kendinge. Hans koncert i Århus til sommer er endnu ikke aflyst og udsat, og jeg krydser fingre for, at det ikke sker, for jeg vil gerne opleve ham i hans nuværende fine form.
Og Rolling Stone har gjort en dyd ud af nødvendigheden og lavet en hel serie In my room, hvor musikerne gør som Nash. Her er John Fogerty, der gør nogenlunde som Nash – griber tilbage i katagloget:
Musikken på den øde ø
29. marts 2020Den gamle leg med at vælge musik, plader, man ville have med på en øde ø, hvis man skulle strande der som en anden Crusoe (men dog med elforsyning og musikafspiller osv.), har fået fornyet energi i disse karantænedage. Selv ville jeg komme temmelig i vildrede, hvis jeg skulle vælge blot ti plader – album – jeg ville tage med. Hvor skulle jeg begynde? Elvis – den tidlige Elvis? Beatles – Sgt. Pepper eller det hvide album? Og ville jeg ikke i længden også blive træt af disse klenodier?! Måske skulle man vælge noget, man aldrig helt er blevet færdig med?! Captain Beefheart/Trout Mask Replica eller !?
Men der er mange andre, der kan den kunst. Og BBC radio har for længst lavet en serie med Desert Island Discs, hvor mere eller mindre kendte mennesker afslører, hvilke plader de ville have med og giver pladerne nogle ord med på vejen. På BBCs hjemmeside kan man lytte til – og nedhente – disse mange øplader. Og det er, om ikke andet, inspirerende at se og høre, hvilken musik andre mennesker skatter højt. Og andre menneskers lytteri har altid – for mig – været en kilde til mit eget musikforbrug og musiknydelse – mere end, hvad anmeldere og kritikere har ment.
https://www.youtube.com/watch?v=9VTxi4CA-dI&t=1114s
Tom Waits-sange – fortsat
29. marts 2020Jeg holder stadigvæk fast i min karantæne-Tom Waits-lytteprogram. Og er nået til en af Waits vel nok bedst kendte sange, nemlig “Tom Traubert’s Blues (Waltzing Matilda)”. Her i en fin fortolkning af Rod Stewart. Har du tænkt over, hvad “waltzing matilda” betød? At det oprindeligt er titlen på en australsk bush ballad, oven i købet en slags nationalsang down under, og at udtrykket henviser til en vagabonderende løsarbejder, der går med sin matilda (tøjbylt) på en læp over skulderen. Og at den i Waits univers bliver et billede på en bar fly, altså en person, der frekventere byens barer med hvad dertil hører af alkoholiske drikke og letlevende kvinder (mænd…).
Og I skal ikke skånes for den originale, officielle video med en skægget Rod…
Coronaen – læren og perspektivet?
29. marts 2020Vi nærmer os hundrede dødsfald herhjemme i den aktuelle smittesituation. Det er meget mindre end i Italien og Spanien, og det er mindre end der dør af almindelig influenza hvert år, men alligevel er det trist. Og som tiden går begynder den kritiske eftertanke at melde sig. Godt nok står vi sammen ved at holde afstand osv. Men rundt omkring begynder man at sætte spørgsmålstegn ved alt omkring den aktuelle epidemi – lige fra den valgte strategi til spørgmål om, hvad fremtiden vil bringe!? Og langsom bliver vi lidt klogere på, hvad der sker.
I 2005 forudsagde Microsoftbossen Bill Gates, at vi kunne komme i den situation, vi er i nu. Var der nogen – bortset fra videnskabsfolk og eksperter på området – der lyttede? Et par år senere blotlagde en gruppe læger, hvad coronasmitten ville betyde og udpegede Kina som en tikkende bombe, hvor et udbrud kunne ske. Hvilke politiske konsekvenser fik denne artikel? Og herhjemme har arkæologen Jeanette Varberg fortalt os, at pandemien er en logisk konsekvens af den kultur, vi lever i, hvor menneskene lever tæt sammen og er tæt på andre dyr (se tidligere indlæg), og andre er inde på lignende tanker om vores forhold til naturen. Og andre forskere og kloge folk som Yuval Hariri gør sig tanker om, hvordan verden kommer til at se ud efter pandemien.
Og man begynder også at knytte pandemien sammen med det økonomiske system, vi alle er underlagt, kapitalismen. Lige som man – bl.a. Jeanette Varberg og The Guardian – set tegn på, at kapitalismens førende nation, USA, er ved at gå mere eller mindre i opløsning, og at det ikke bliver bedre af, at man har en præsident, der sætter økonomien over menneskene.
De økonomiske problemer, som politikerne skaber med store hjælpepakker, vil uden tvivl medføre store, økonomiske problemer, måske endda en ny krise. Men det vil kun være et mindre problem for politikerne i den kommende tid. Coronapandemien er som en katalysator og fremkaldervæske, der på samme tid sætter skub i kapitalismens grundlæggende, kriseskabende modsætninger og kaster et ubehagelig lys på de indbyggede farer og katastrofer, vores økonomiske og kulturelle liv har.
Jackson Browne: A little soon to say
28. marts 2020
Også Jackson Browne er ude med en ny sang, der ikke er skrevet til coronasituationen, men passer meget fint til den.
Playing for a change – fylder 10 år
28. marts 2020Playing for a change fylder ti år og markerer det med en digital forbedret udgave af ovenstående smukke sang “Chanda Mama”. Og Playing for a change er sgu noget andet en national fikseret fællessang på danske medier.
Bob Dylan: Murder Most Foul
28. marts 2020Otte år er det, siden Bob Dylan var ude med noget nyt, albummet Tempest. Siden er det blevet til arkivudgivelser og croonerfortolkninger. Men nu har den evigt turnerende troubadour fundet tid til at skrive en lang sang – næsten sytten minutter – der bl.a. handler om mordet på præsident Kennedy.
Sangteksten kan du bl.a. læse her.
Tom Waits-dage
27. marts 2020
Karantænen eller hvad man nu skal kalde disse dage, hvor vi holder os hjemme så meget det kan lade sig gøre, giver en en passende lejlighed til at opdyrke nogle musikalske sider, der måske har måttet stå og støve lidt til på reolen. De seneste par dage har jeg således støvet Tom Waits af. Jeg synes, hans stemme og stemningen på hans plader passer meget fint til indeliv.
https://www.youtube.com/watch?v=f7UHd7NVegE
Neil Young i coronaens skygge: Fireside Sessions
27. marts 2020
Coronaen sætter en stopper for musikkernes koncertaktiviteter og er dermed en alvorlig trussel mod disse selvstændiges liv og levned. Men mange har forstået at nøden må lære den nøgne kvinde at spinde – og at kunstnerne må bruge tidens digitale medier i et forsøg på at fastholde publikum og måske endda tjene lidt ad den vej. Og der er heldigvis mange, der har forstået, at det er sådan. I går fik jeg brev fra Musikhuset i Århus, der vil transmittere flere koncerter via deres hjemmeside, bl.a. med Kira Skov. Og på Facebook og andre steder sker noget lignende.
Og min gamle helt Neil Young bruger sin egen arkivside – til at gennemføre en række små koncerter under overskriften Fireside Sessions – og de er netop så gode, som man kun kunne ønske sig, når der er tale om Neil Young. Go there!
PS. Du kan oven i købet nedhente videoen. I øverste hjørne til venstre ser du en lille pil, som du kan klikke på. Så får du mulighed for at vælge, hvilket format, du ønsker – og så kan du hente den fine film ned på din computer. Nyd den.
Corona-sange
27. marts 2020Den her ligger lige til højrebenet. The Knacks _”My Sharona…” til “My Corona”…
Heller ikke Beach Boys’ “Kokomo” går ram forbi…
Og som med alle coversange gælder det, at ikke alle coronasange er lige vellykkede. Men med Queens Rhapsody er det lige ved og næsten at lykkes at få det til at spille…
https://www.facebook.com/david.giles.3745/videos/10157717400466321/?t=171
Og NEJ, jeg synger ikke fra min altan, jeg synger heller ikke med, når Faber dirigerer på DR, ja, jeg synger heller ikke i brusebadet. Corona eller ej.
https://www.facebook.com/bootlegbeatles/videos/2653903281523641/?t=7
Elton John – 73
26. marts 2020
Reginald Kenneth Dwight, bedre kendt under kunstnernavnet Elton John, rundede de 73 år i går. Og manden er – vist nok – på sin afskedsturné, selv om coronaen nok har sat et kæp i hjulet. I hvert fald er han ved at afrunde noget af sin imposante karriere, der startede helt tilbage i tresserne. Og dengang han var ung og sprød var jeg en stor fan af ham. Jeg syntes, han skrev mange gode sange og lagde an til at blive en af de helt store. Det gjorde han så også, men jeg følte lidt, at han efter plader som Captain Fantastic, Goodbye Yellow Brick Road og Blue Moves solgte lidt ud til musikindustrien. Men måske har jeg ikke været helt fair over for Elton. Måske har jeg overset noget undervejs. I hvert fald har jeg besluttet at give ham – den ældre – en chance og prøve at lytte til noget af det, han lavede efter de nævnte plader.
