15. april 2020 arkiv

Ready Steady Go – et tidsdefinerede tv-program

15. april 2020

Jeg har ofte omtalt det tyske pop- og beatprogram Beat Club, der var et afgørende kilde til datidens musik for mig og mange jævnaldrende. Beat Club var et af de tv-programmer, der i allerhøjeste grad var med til at promovere tressernes nye musik og også den kultur, den var en del af.

På lignende måde havde englænderne Ready Steady Go. Når man fx læser Ray Davies’ selvbiografi, så får man et begreb om, hvor stor en rolle dette tv-program havde for datidens musik. Som Ray Davies fortæller i dokumentaren om programmet, så kunne en optræden på dette program betyde, at ens musik toppede hitlisten næste uge. Med sin innovative, dristige form, der bl.a. lod fans komme helt tæt på deres idoler, afspejlede programmet også tressernes frigørende og grænseoverskridende tendenser og var med til at promovere hele tidsånden. Se dokumentaren medens den endnu er tilgængelig på tuben. Her.

Den uendelige spilleliste 15: Kate & Anna McGarrigle – Swimming Song

15. april 2020

Og så til den sidste sang fra capacs uendelige spilleliste i denne omgang. En sang om en disciplin, vi heller ikke kan fornøje os med i disse karantænedage, nemlig at svømme i den lokale svømmehal (men måske går det at springe i bølgerne ved kysten?!). Loudon Wainwrights “SWimming song”…

Paul McCartney og coronaen

15. april 2020

https://www.facebook.com/fabfour.archives.9/videos/696756807806956/?t=77

Sir Paul  McCartney, ex-Beatle, vegetar og dyrevelfærdsfortaler, har gjort sig bemærket ved at påtale de kinesiske “vådmarkeder”, som kilde til den aktuelle coronapandemi. På sin egen joviale facon udtaler han til den amerikanske radiovært Howard Stern: ” “I really hope that this will mean the Chinese government says, ‘OK guys, we have really got to get super hygienic around here.’ Let’s face it, it is a little bit medieval eating bats.”. Og ikke mindst i betragtning af, at kineserne selv – i følge pressens oplysninger – mener, at coronaen er kommet til landet udefra, så er McCartneys udtalelse klart politisk. Noget McCartney ellers er kendt for at holde sig langt fra – med enkelte undtagelser. Han bakker også op bag en underskriftindsamling, der vil forbyde “vådmarkederne”, fordi han mener, at det der sker på disse middelalderlige markeder er “obskønt” og farligt – på linje med atombomber. Det er noget, der rammer os alle, og derfor bør kineserne gennemføre radikale ændringer af forholdene på disse markeder.

Og dermed peger den eller apolitiske McCartney på et ømt punkt i coronadebatten, nemlig spørgsmålet om hvilke politiske handlinger, den aktuelle krise bør føre med sig. Men McCartneys tanker er kun en del af svaret, for ikke alene skal vi gøre noget ved smittekilden  (forudsat at vi er enige om at disse “vådmarkeder” spiller en central rolle…), men vi skal også gøre noget ved smittevejene, dvs. vores globale rejseri og dermed vores samhandel med verdens lande. For det er jo via flyruter (især), smitten blev bragt fra Kina til resten af verden. Og dermed bliver det jo – det siger næsten sig selv – nødt til at forholde os kritisk til den måde, vores økonomier fungerer på, herunder hele vareproduktionen. Coronaen nødvendiggør ikke kun et fokus på smittekilden, men på hele vores levevis.

Dertil skal lægges, for så vidt de nationale coronastrategier over en kam har taget sigte mod at undgå at komme i en situation, hvor de nationale sundhedssystemer bryder sammen, bliver det også nødvendigt at evaluere sundshedssystemerne med henblik på en opgradering, så disse systemer bliver i stand til bedre at imødegå kommende viruspandemier (for de kommer…). Som Slavoj Zizek har sagt, så ville det være ønskeligt, at en sådan opgradering ville foregå på global plan, hvilket vil indebære et meget mere udviklet samarbejde end det, vi kender fra fx FN.

Det er godt, at et ellers upolitisk menneske som Paul McCartney bruger sin position som verdenskendt musiker til at pege på et meget vigtigt problem, selv om det vil kunne give ham problemer i forhold til det autoritære styre i Kina og måske også i forhold til hjemlige kritikere. For de politiske magthavere rundt omkring har tydeligvis endnu ikke taget tilløb til at begynde de virkelige diskussioner om post-corona. En enkelt undtagelse er præsident Trump, der med sin fjernelse af amerikansk støtte til verdenssundhedsorganisationen WHO blot illustrerer, hvor fjernt fra den globale virkelighed, han i virkeligheden befinder sig – til ulempe for alle andre.

50: Linda Ronstadt – Silk Purse

15. april 2020

Linda Ronstads andet soloalbum runder de 50. Blev som hendes eneste indspillet i countryens hovedstad Nashville, og gav hende hendes første mindre singlehit med balladen “Long Long Time” (skrevet af Gary White). I forlængelse af indspilningerne dannede hun et backingband med bl.a. Glenn Frey, Bernie Leadon, Randy Meisner og Don Henley, der fungerede så godt sammen, at de blev til en fast konstellation under navnet The Eagles.

Pressen i Kim Jong Un-mode

15. april 2020

Jeg er for gammel til at være aktiv republikaner, men jeg bliver lidt beklemt, når alle journalistiske principper tilsidesættes her op til dronningens 80 års dag. Dagen i dag er den dag, hvor Politiken i en leder skriver, at dronningens kvajekvote må være opbrugt efter hendes klimaudtalelser. Der er utroligt mange andre, der er triste over, at vi nu ligesom amerikanerne har en klimabenægter som statsoverhoved.
Og netop denne dag fortæller en masse kendte hoveder fra DR os så i spot efter spot og program efter program, hvordan DR og vi skal fejre og fejre og fejre den 80-årige dronning. De kendte tv-hoveder er 120 % ukritisk begejstrede over dronningen og al hendes færd, og det gælder også nyhedsværter som Kaare Quist.
Netop den dag, hvor det i klimaets navn var nødvendigt med lidt kritisk vedholdende journalistik og hvor der er sagligt udgangspunkt for det, går DR i stedet i Kim Jong Un-mode. Og DR gør det på en sådan måde, at man næppe kan forestille sig, at medarbejderne samtidig skulle kunne have eller få en nødvendig kritisk distance til iscenesættelsen og jublen. Spytslikkeri er sådan et kedeligt ord, men DR har gjort sig selv til en del af den overdrevent ukritiske iscenesættelse.
Det er da OK med flag og fællessang for den selvisolerede dronning, fordi hun også gennem årene har sagt ordentlige ting.. Men det her er ikke klædeligt, hverken for DR eller for de storsmilende DR-hoveder eller for monarkiet for den sags skyld. Jeg har ikke set, om det er lige så slemt på TV2. Jeg håber det ikke.

Journalisten Knud Vilby på sin Facebookside