Tinnitus – The Who og rockens omkostninger

30. april 2010

Det forlyder fra de engelske medier, at The Who muligvis sætter punktum for en lang og glorværdig karriere om kort tid. Den gamle guitarsvinger og sangskriver i bandet, Pete Townsend, har længe haft problemer med hørelsen – bl.a. tinnitus – og frygter, at fortsat optræden med høje db-tal vil sende ham døv ind alderdommen. Så hellere stoppe, medens legen endnu er god.

Det er en kendt sag, at rocken – ja, vel musikudøvelse i det hele taget (fx også klassiske musikere) – har fysiske omkostninger i form af høreskader. For rocken gør der sig det særlige forhold gældende, at det at spille højt og larmende – da det for alvor blev muligt rent teknologisk i løbet af tresserne – var en del af den revolterende ungdoms “budskab”. Hvor mange plader har jeg ikke set med påskriften “Skal spilles højt”? Eller været til koncerter, hvor lydniveauet nåede smertegrænsen? Det har selvfølgelig været en misforståelse, at man satte volumenniveau lig med energi, aggressivitet osv. En ungdommelig vildfarelse, kunne man også sige. Og man betaler i alderdommen for sin ungdoms dumheder. Det er en gammel sandhed.

Det er mit indtryk, at musikere i dag er blevet meget mere opmærksom på høreskader. Man ser oftere og oftere udøvende musikere med “juletræer” i ørerne. For, hvorfor skade sin hørelse, når man elsker musik? Anderledes ser det nok ud for de unge musikforbrugere, med deres mp3-afspillende mobiltelefoner, der kører konstant med så stor styrke, at andre også kan lytte med. EU overvejer vist at sætte grænser for lydniveauet i mp3-afspillere. Og det kan man sådan set godt forstå. Hvad skal vi stille op med generationer af halv- og heldøve medborgere?

Selvfølgelig giver det et lille rif i hjertet, hvis The Who stiller instrumenterne på hylden og hengiver sig til deres velfortjente otium. Men alting har en ende. Også i den evigt unge rock og rul…

En af mine Who-favoritter – Can’t Explain

12 kommentarer

  1. mb kommentarer:

    Samme nummer Live 1970 Tanglewood:
    http://www.wolfgangsvault.com/blog/index.php/2010/04/i-can-t-explain-the-who-at-tanglewood/?utm_source=NL&utm_medium=email&utm_campaign=100423

  2. capac kommentarer:

    @mb: Tak for linket. Fin udgave. Jeg kan rigtig godt lide Whos upolerede, vilde attack. Og sÃ¥ er det altid en speciel oplevelse at høre Keith Moons trommer, der lever deres helt eget liv i gruppens lyd…

  3. Kristian kommentarer:

    Townsend har været opmærksom på problemer med hørelsen siden 77-78,

  4. capac kommentarer:

    @Kristian: Ja, det har han jo. Og jeg undrede mig ogsÃ¥ lidt, da de gjorde comeback sidst. Men det er vel svært at holde sig i ro, nÃ¥r man har rock i blodet og er en gammel cirkushest…

  5. Steen AA kommentarer:

    Ja, det er jo en trist ulempe ved rock, men for Sørensen, hvor ville det ogsÃ¥ hjælpe, hvis publikum kunne holde deres mund til koncerter – sÃ¥ ville det mÃ¥ske ikke være nødvendigt at spille sÃ¥ højt. Bare lige en lille kæphest, der red forbi din blog :0)

  6. capac kommentarer:

    @Steen AA: Den kæphest kender jeg godt. Den rider også i biograferne, skal jeg hilse og sige.

  7. AagePK kommentarer:

    Årsagerne til tinnitus er ikke helt afklarede endnu: jeg har f.eks bidt mærke i, at de af os, der fik problemet, og som stadig har det, er rygere; jeg havde det i let grad, og det er stort set forsvundet, jeg kæder det sammen med, at jeg holdt op med at ryge.
    SÃ¥ er der ogsÃ¥ det med at kammertone-A’et er skruet op, det har ogsÃ¥ sat sig spor i sangere med knuder pÃ¥ stemmebÃ¥ndene og andre problemer.

  8. capac kommentarer:

    @Aage: Ja, man kan sikkert få tinnitus af mange årsager, men der er i hvert fald mange gamle rockere, der har fået problemet ind på livet. Neil Young fx, Henrik Strube, Lotte Rømer osv.

  9. AagePK kommentarer:

    Men ikke kun rockere: også mange klassiske musikere, selv violinister, som jo ikke spiller særligt højt. Det er det, der har undret mig, og fået mig til at kæde det sammen med den højere kammertone. Tinnitus blandt klassiske musikere hørte man ikke meget til før i 1900-tallet.
    Rygning indsnævrer de små blodårer, det får mig til at tænke på, om ikke den reducerede blodgennemstrømning kan have betydning for evnen til at reparere. Tyske undersøgelser, refereret til i tyske tv-udsendelser kunne tyde på det.Ligesom med stær i øjet.

  10. capac kommentarer:

    @Aage: Ja, det er vist en udbredt lidelse blandt klassiske musikere. Måske er der også noget med genetisk disposition?

  11. Claus kommentarer:

    Jeg har hørt Townsend fortælle, at han i lange perioder, har det lissom’ at ha’ lyden af en støvsuger i begge ører…JESUS!

  12. capac kommentarer:

    @Claus: Ja, tinnitus er ikke at spøge med. Men man kan vist lære at leve med det…

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

376 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62