Kold tyrker i sommerlandet
28. juli 2012
Temperature’s rising
Fever is high
Can’t see no future
Can’t see no sky
My feet are so heavy
So is my head
I wish I was a baby
I wish I was dead
Cold turkey has got me on the run
Body is aching
Goose-pimple bone
Can’t see no body
Leave me alone
My eyes are wide open
Can’t get to sleep
One thing I’m sure of
I’m at the deep freeze
Cold turkey has got me on the run
Cold turkey has got me on the run
Thirty-six hours
Rolling in pain
Praying to someone
Free me again
Oh I’ll be a good boy
Please make me well
I promise you anything
Get me out of this hell
Cold turkey has got me on the run
En uge derude, hvor kragerne for længst er vendt om og har overladt det hele til mågerne, hvor internettet er noget, man kun kommer i nærheden af, hvis man gæster en lokal café et par kilometer borte, hvor mobiltelefonen har fået et tiltrængt hvil (og mp3-afspillere ligeså) – og hvor fjernsynet kun byder på DR og DR2, så føles det næsten som at være på en kold tyrker at sidde på terrassen med fødderne oppe og lytte til en distant helikopter, der transporterer nysgerrige turister rundt over det nordvestligste Jylland. Høj sol, kaffe i koppen og en daggammel avis inden for rækkevidde.
Associationen til John Lennons “Cold Turkey” lå lige for, selv om min “tyrker” har været alt andet end lige det, Lennon beskriver. Sangen har, lige siden jeg første gang hørte den på Danmarks Radios program 3, været en af mine yndlings-Lennon-sange. En vild, simpel rocksang med en guitar, som punkerne kun kunne være misundelig på, og med Lennon i en fornem vokal på grænsen af desperation.
Liveudgave fra Toronto – singleversion – ps. den skal spilles højt…
29. juli 2012 kl. 09:54
Velkommen hjem fra sommerlandet – selvom ‘kold tyrker’ nok mere beskriver den genindtrufne hverdag :)
29. juli 2012 kl. 10:37
@Gowings: Heldigvis har jeg en uges ferie endnu, sÃ¥ jeg kan komme mig over de digitale abstinenser… ;)