Pickupdrop 1: Blue Zone

Author:

Inspireret af vinylbølgen eller -renæssancen har jeg fået en idé til en ny serie, kaldet Pickupdrop. Det er en tilnærmelsesvis fordanskning af det engelske needle drop, der betegner det, at man spiller et stykke musik på Youtube på sin grammofon. Og det fik mig til at kigge på alle de plader, jeg engang for snart længe siden kom i besiddelse af, da en anden var blevet træt af sin samling.

I første omgang gælder det en meget velholdt – såvel vinylen som coveret – singleplade med det britiske firserband Blue Zone. Måske ringer der ikke en lille klokke ved det navn, men når jeg så fortæller, at bandet indbefattede sangerinden Lisa Stansfield, så er der nok nogle flere der kan være med.

Singlen er taget fra – eller rettere: er forløber for – gruppens debutalbum Big Thing fra 1988. Ferm, iørefaldende firserpop med den små Stansfield i den vokale forgrund.

Thinking about his baby

Big Thing 

2 thoughts on “Pickupdrop 1: Blue Zone”

  1. Jeg kan godt forstå at du vil undersøge pladerne og se om der er noget. Jeg har gemt alle mine plader, og den, jeg holdt mest af i min ungdom/barndom, har jeg digitaliseret, men man hører dem jo ikke som i gamle dage, hvor jeg kunne finde på at spille den samme plade mange gange hver uge. – Man havde ikke så mange plader.

    Ja, Lisa Stansfield navnet kan jeg kende, men det siger mig ikke så meget. Derimod hørte jeg Prince synge sin egen “Nothing Compares To You” og undrede mig over hvad i al verden det var, fordi jeg jo – som så mange andre – husker megahittet “Nothing Compares” med Sinead O’Connor.

    BTW: er Sinead en lokal-variant af Jeanette?

    1. @Donald: Ja Donald, der er bestemt noget nostalgisk ved at sætte pickuppen i disse vinyler. Alene lyden sender en tilbage til ‘de gode gamle dage’ før digitaliseringens kønsløse lyd. Og så er det selvfølgeligt lidt sjovt at opdage plader, man har tilranet sig og ikke har lyttet til før – især fordi de ligger lidt uden for den musiksmag, jeg havde dengang.
      Lisa Stansfield blev et stort, varmt navn, da hun bragede igennem som solist i 1989 og det holdt et godt stykke ind i halvfemserne. Hun er stadigvæk aktiv, men knap så lang fremme i projektørlyset som dengang. Men sådan går det jo, selv om hun fortsat har en rigtig god popstemme.
      Nej, Sinead, der nu kalder sig Shuhada (kovertit), er en pæreirsk, egensindig sangskriver og sangerinde. Sinead er irsk, og det er Jeanette på irsk skal jeg ikke kunne sige, men jeg tror ikke, at man tænker sådan derovre på den grønne ø. I øvrigt en fantastisk sangskriver og sangerinde, hvis sind står lidt i vejen for hendes ambitioner. Men sådan er det også i denne verden…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *