2,5 grader

26. oktober 2022

Medens den danske presse bruger al sin energi på små, ubetydelige krusninger i den danske valgkamp, så kommer den nedslående udmelding fra FN, at den globale temperaturstigning er på vej mod 2,5 grader i dette århundrede. Altså en grad over den temperatur, som 190 lande i 2015 på et klimatopmøde enedes om skulle være den maksimale stigning.

Allerede nu oplever vi rundt om på kloden alvorlige konsekvenser af den stigning, der allerede er sket. Og vi kan blot være vidner til endnu flere og endnu voldsommere effekter de kommende år og i vort stille sind håbe på, at stigningen ikke kommer til at gå endnu hurtigere end FN antager. For sådan har det jo været hidtil – det går (desværre) meget hurtigere end vi måtte ønske os.

Og igen må vi spørge os selv: Har vi de politikere, vi fortjener? Og har vi  en presse, som vi fortjener og har brug for? Spørgsmålene er selvfølgelig retoriske…

31 kommentarer

  1. hugin kommentarer:

    Capac: Det tør jeg godt svare på, nej det har vi ikke når det gælder pressen, men det er jo både et ja og nej for vi har også en befolkning der bliver ved med at stemme blåt og så er det ja, og befolkningen som ikke har fattet at det ikke løser problemet tvært imod, de går jo kun op i mere vækst mere af det der har ført til problemet, og kun få af vore politikere tør fortælle befolkningen at vi ikke kan fortsætte vores livsstil og forbrug som hidtil, men den livsstil skal forandres radikalt hvis konsekvenserne af klimaforandringerne skal Begrænses.

  2. capac kommentarer:

    @Hugin: Spørgsmålet er så Hugin, hvad stiller vi op i den her situation? Hvis en del af befolkningen tror, vi kan fortsætte som vi plejer at gøre – arbejde, producere, forbruge osv. hæmningsløst – og bilde os ind, at det største problem er “velfærden” i Danmark og lade os forføre at en presse, der er dybt personfikseret og blind over for alvoren i verdens kriser? Jeg er bange for, at flertallet af politikere – ikke kun blandt de blå – ikke har fattet, hvor alvorligt det står til i verden. Det er netop, som du selv skriver, vores “livsstil”, det handler om. Sagt på en anden måde: Det handler om dem måde, vi lever på i verden. Og det vil igen sige: Den kapitalistiske økonomi (og dens samfundsmæssige konsekvenser, der i vor tid er global, bortset fra et par små lakuner (Cuba, Nordkorea). Det er ikke gjort med at spise grønnere, bygge vindmøller og køre i elektriske biler. Hvis vi som art (menneskeheden) vil have en fremtid, skal vi transformere vores måde at leve på, og med snart otte milliarder mennesker på jorden så indebærer det en nedgang i levefod og helt andre relationer mellem landene. Jeg er hverken optimist eller pessimist, men klamrer mig til håbet om, at fremtiden også er lovende for mine børnebørn og deres efterkommere.

  3. Hugin kommentarer:

    Capac: Ja det er spørgsmålet hvad stiller vi op, det er vist det man kalder et godt spørgsmål, og hvis vi ikke får befolkningen til at forstå at vi ikke er beboere på en evighedsmaskine, men i et lukket system hvor der ikke er lånemugligheder, men en planet med en begrænset mængde resurser og nå de er brugt så er det slut, så ser det ikke så godt ud.
    Vi kan ikke bruge mere end kloden kan fremstille og så må vi deles om de resurser der er til rådighed.
    Det er en del af det, og vi kan ikke lukke mere skidt og møg ud i atmosfæren en den selv kan forarbejde og nedbryde, og måske er vi for mange mennesker på planeten, hvis alle skal have samme levestandard som vi i Danmark så vil det kræve 3 en halv jordklode, og da vi ikke har det så skulle det være logik, at vi ikke kan fortsætte som vi gør.

  4. capac kommentarer:

    @Hugin: Netop. Og det er derfor pressen skal køre anderledes og fokusere på de reelle problemer, deres baggrund og perspektiv – og hvilke reelle handlemuligheder, der er. Hvad gør vi ved et økonomisk system, der er drevet af profit (“vækst”) og derfor undergraver naturgrundlaget for menneskeheden, en befolkningseksplosion (vi nærmer os otte miliarder mennesker, der skal brødføes hver dag) og en række relaterede kriser (krig, inflation, energimangel)? I stedet for at fokusere på en ret ligegyldig valgkamps fluktueringer og andre overfladiske emner. Og noget lignende kan man sige om politikerne, der også i de fleste tilfælde er nærsynede med hensyn til verdens problemer.

  5. Hugin kommentarer:

    Capac: Så længe værdi er fastsat som materielle ting som mursten og guldkæder, og et økonomisk system der har en filosofi, at mere er bedre så vil vi få problemer.
    En tro på at vi er herre over naturen er helt forfejlet, det er omvendt os der skal indrette os efter og i samarbejde med naturen, gør vi ikke det ender det som nu, og tro at et eller andet teknisk fiks kan ordne problemet er et fatamorgana, der kun en løsning ret ind eller forsvind, naturen er herren.
    Det er bare at komme til lommerne og betale ved kasse et, det er os selv ( hovedsageligt vesten ) der har skabt problemerne.
    Så kunne man jo starte med dem der har mere end rigeligt, og mere end de kan bruge i deres livstid, de får det ikke med, der er ikke lommer i det sidste sæt tøj.

  6. capac kommentarer:

    @Hugin: Et spørgsmål trænger sig på, når der advares om 2.6 grader: Er det mon for sent at handle nu? Vil den mængde drivhusgasser, der allerede er sendt ud i himmelrummet, resulterer i katastrofer (tørke, oversvømmelse, storme, epidemier med mere), vi ikke har set magen til før? Og medføre udslettelse af en stor del af menneskeheden? Naturen skal nok klare sig. Den omstiller sig i sit eget tempo, men menneskeheden ser det sort ud for. Og det hele begyndte måske, som Hariri har understreget, da vi holdt op med at være jægere og samlere og begyndte at “dyrke” jorden. Heldigvis er jeg så gammel, at jeg nok ikke får det værste med, men bare tanken er skræmmende….

  7. Hugin kommentarer:

    Capac: Ja tanken er da skræmmende når jeg tænker på mine børe og børnebørn…..
    Om det er for sent at handle nu syntes jeg ikke er svært at svare på, der ikke noget alternativ, hvad vil konsekvenserne blive hvis vi ikke gør, så er det som du også beskriver det, med det vi allerede har udledt til atmosfæren, så bliver det i alle tilfælde ikke bedre end det er for nuværende i en overkommelig fremtid, og konsekvenserne som det er nu er jo allerede slemme nok, måske ikke her, men vi er ikke hele verden.
    Naturen er jeg heller ikke så bange for, den skal nok klare sig, men om vi gør er mere tvivlsomt

  8. capac kommentarer:

    @Hugin: Netop. Det handler om at handle. Og håbe på det bedste. Ingen grund til at være optimist eller pessimist, men bare
    håbe. Håbets prinzip, som den kloge gamle filosof Ernst Bloch talte og skrev om.

  9. Hugin kommentarer:

    Capac: Når vi nu er ved naturen, miljøet og klimaet så er det da på tide vi få sat en stopper for forureningen af vores alle sammens drikkevand .
    Som foreslået af flere partier i folketinget skal der indføres sikkerhedssoner de steder hvor der inddrives drikkevand, det var så sandelig også på tide, men så hopper kæden som sædvanelig af så vi alle skal betale for landbrugets forurening, selv om vi ved lov har indført princippet om at det er forureneren der betaler, men åbenbart ikke når det gælder landbruget, det er jo ikke nyt at nedsivning af pesticider forurener vores alle sammens drikkevand, der er jo ikke kun bøndernes drikkevand selv om man skulle tro det, de skal igen som sædvaneligt kompenseres i hoved og den anden ende.

  10. Hugin kommentarer:

    Capac: Må jeg have lov at introducere landbrugets fællessang:

    Kompensation
    Kompensation
    Kompensation
    Det er vel nok en dejlig sang
    Den må vi have endnu en gang

  11. capac kommentarer:

    @Hugin: Ja, det forurenede drikkevand er mere end en skandale. Det er en tragedie. Og vi ved godt, hvem synderen er (selv om Venstre, Fødevare og Landbrug m.fl. vil benægte det til alle tider…)): landbruget. Og spørgsmålet er, om det vil være nok at indføre såkaldte “sikekrhedszoner” omkring brøndboringene, når den ene undersøgelse efter den anden dokumenterer, at vandet indholder skadelige kemikalier!? Næh, vi bliver nødt til at transformere landbruget til en aktivitet, der spiller i pagt med naturen, inspireret af økologi, biodynamik og andre, der i årevis har arbejdet med den problemstilling. Et andet problem, der også møder modstand, er, at en sådan forvandling af landbruget nødvendigvis indebærer en forvandling af hele økonomien omkring landbruget, der ikke længere ville kunne prioritere eksporten højest. Tværtimod skal der tænkes i lokal produktion og konsumtion. Den tid, hvor vi drak mælk produceret på Bornholm eller Sydsjælland, vil være forbi – hvis vi vil tage problemet alvorligt. Og en transformation af landbrugets økonomi vil automatisk indebære alvorlige konsekvenser for den samlede nationale økonomi, fordi den udgør så stor en del af denne, at det ikke vil kunne gå ubemærket hen . Så danskerne skal være indstillet på radikale forandringer af samfundet, hvis vi skal drikkevandsproblemet (og klimaet) skal løses.

  12. capac kommentarer:

    @HUgin: Problemet med “kompensation” er, at selve ideen om en sådan blot bekræfter hele den måde produktion og økonomi kører på. Så det går ikke. Tværtimod skal landmændene, hvis de da vil fortsætte med det erhverv, se i øjnene, at de nok vl gå ned i levefod, når omlægningen er sket. Et profitdrevet landbrug har ingen fremtid.

  13. Hugin kommentarer:

    Capac: Det er fuldkommen rigtigt vi bliver nødt til at forandre samfundet radikalt, hvis vi vil have en fortsat tilværelse på planeten og det bliver ikke et spørgsmål om vi har lyst til det, der er ikke noget alternativ.
    Hvis vi ikke gør det vil konsekvenserne blive meget værre end de er for nuværende.
    Det er en konsekvens af den politik der ind til nu har været ført, men det bliver af pressen fremstillet som det kun drejer sig om hvad vi her i landet skal gøre, men undskyld mig enten er pressen usandsynligt dumme eller er det en bevist vildledning af folk, så man udtaler sig som den borgelige flok at industrien og landbruget flytter sin produktion til Polen og andre lande, men det er jo ikke kun Danmark der skal redde verden, det gælder alle, og det er ikke kun landbruget der skal omstille sig, det er alle.
    Hvorfor tror man vi flyver til Mars for at søge efter råstoffer, det er jo ikke fordi vi har rigeligt af råstoffer her, nej tvært imod, men ved udmærket godt den er gal, det er sku ikke en hyggelig ferierejse for fornøjelsens skyld.
    Et gammelt ordsprog siger: nå krybben er tom strides hestene, og det er det vi ser nu, en strid om tilgangen til de resterende råstoffer, og en strid stort set mellem USA og vesten og den resterende del af verden.
    Så hjælper det ikke at Lars Lykke på den hjemlige front, med slet skjulte hensigter forsøger at fremstille sig selv som Frelseren på midten, midten min bare han er blå har altid været det, her er der ikke noget nyt under solen to mig, han vil ikke vil pege på nogen statsminister, nej for hen ser helst sig selv som statsminister, en mand det ikke kan kende forskel på hvad der er dit og mit, og hvis løsninger er mere af det samme vækst vækst vækst som har medvirket til at bringe os i den situation vi er i nu, og med den politik man fra borgeligt hold har ført, som han selv har stået i spidsen for, så er det rimeligt utroværdigt at de skal kunne løse problemerne på klimaområdet.

  14. Hugin kommentarer:

    Capac: Der er ikke noget midten, du kan ikke diskutere med naturen om vi skal have en meter mere, eller mindre vand, enten retter du ind, eller forsvind, så enkelt er det, naturen er ikke en diskussionsklub.

  15. capac kommentarer:

    @Hugin: Et af de borgerliges tilbagevendende argumenter går på, at det ikke hjælper stort, at vi her i Danmark reducerer CO2-udledningen og foretager en omstilling til “grøn” energi. Men de glemmer, at vi er et af de mest klimabelastende samfund i verden, samtidig med at vi på vind-området har været foregangsland, hvorfor vi kan siges at være en rollemodel for mange andre lande. Og landets og befolkningen størrelse taget i betragtning, så er der al mulig grund til at forevente, at vi kan udfylde den rolle hurtigt. Det vil oven i købet kunne indebærer en økonomisk fordel, idet vi kan fungere som kilde til know how og eksportør af løsninger inden for de teknologiske løsninger.

  16. capac kommentarer:

    @Hugin: Som jeg tidligere har været inde på, at er den politiske midte en slags “sort hul”, der suger al politisk energi
    ud af de partier, der forsøger at lægge sig der. HIstorisk er der flere eksempler på partier, der vitterligt er imploderet, fordi de absolut ville være “midterparti”.

  17. Hugin kommentarer:

    Capac: Man kan ikke både blæse og have mel i munden, og efter min opfattelse er det den økonomiske politik der definerer hvor man hører til i det politiske spekter, er den udelukkende baseret på vækst, som det er for nuværende, så er du i den borgelige lejr, penge er magt, desværre.
    Følg pengene er stadigvæk et godt råd.
    Selvfølgelig skulle vi have rykket meget hurtigere på vind og udnyttet de fordele vi havde, på solenergi halter vi uhjælpeligt bagefter når det gælder selvforsyning.
    Der kan være fordele ved stordrift så som fjernvarme og digitale løsninger, men så sandelig også meget store bagdele (sikkerhedsrisiko), se hvad der er sket da man lukkede for gassen, og hvad vil der ske hvis man slukker for strømmen med al hvad vi har digitaliseret, det er ikke nogen god i.de men en meget dum i.de.
    Det vil være noget vanskeligere at slukke for solen hos den enkelte, hvis man er selvforsynende.

  18. capac kommentarer:

    @Hugin: Et sted i sine skrifter gav Karl Marx udtryk for, at kapitalismen som økonomisk system og – vel at mærke – samfundsdeterminrende sådan, først kunne gå over i noget andet, når kapitalismen havde underlagt sig alle sfærer på jorden. Og måske er vi ved at være derhenne. Selv lakuner som Nordkorea og Cuba er underlagt kapitalismens dominans – i hvert fald indirekte i form af boycot og sanktionisme. NÅr vi ser på resten af verdens aktuelle kriser – finansielt, energimæssige, klimatisk og så videre – så kunne man håbe på, at det er tegn på, at vi er på vej derhen, hvor radikale forandringer er nødvendige, før vi får styr på problemerne. Men det er kun et forfængeligt håb. Og hvis Marx tog fejl i sin tankegang, så der det måske bare sort ud for klodens menneskehed…,

  19. Hugin kommentarer:

    Capac: Det kan Marx have ret i, men kan vel konstatere han så har udtrykt sig noget klumpet siden den ikke er feset ind hos alt for mange, men at Loke har været mere klar i spyttet og delt gaver ud, og at vi ikke fortalte klart og tydeligt om misteltenen i Lokes udgave af tilværelsen.

  20. capac kommentarer:

    @Hugin: Næh, der er ikke mange, der har læst Marx. Og han er også svær at læse (omend han faktisk skriver rigtig godt) og nok ikke er det første, man køber hos boghandleren, hvor han heller ikke findes i øvrigt. Men han har i hvert fald gjort sig sine tanker om kapitalismen på et tidspunkt, hvor den var ny, frisk og derfor en god genstand for filosofisk forståelse.
    Hvorom alting er, så er problemet med den tanke om et “mætningspunkt” for kapitalismen også diskutael. For kapitalismen udvikler sig modsigelsesfuldt, som Marx selv forklarede, og det betyder, at den har en særlig “evne” for at overkomme sine egne modsigelser og fortsætte ad nye veje og stier. Men vi kan altid håbe, at den snart får en afløsning.

  21. Hugin kommentarer:

    Capac: Gid det var så vel at håbet var nok, det tror jeg desværre ikke, det er en bunden opgave et diktat løs det, eller naturen gør som den vil, og vi må betale hvad det koster der er ikke andre muligheder.
    Vi og for den sags skyld også Marx, selv om han har sagt meget fornuftigt, glemte at tage misteltenen (naturen) i ed, eller sagt på en anden måde, vi har ikke har været gode nok til at forklare om konsekvenserne af en kapitalistisk politik, som jo hvis jeg kan sige det er som at pisse i bukserne det varmer et kort øjeblik, og nu har vi fået gaverne, så nu skal de betales.
    Gør vi det ikke, så ser vi allerede nu nogle af konsekvenserne hvis vi ikke gør.

  22. Hugin kommentarer:

    Capac: Da det er naturen der kommer med diktatet, så har vi ikke andre muligheder end at rette ind, vi kan ikke diskutere med naturen.

  23. Hugin kommentarer:

    Capac: Eller sagt på en anden måde: vi har købt på kredit og det er nu regningen skal betales, og jeg tro ikke vi kan få en afdragsordning.

  24. capac kommentarer:

    @Hugin: Som svar på din tvivl og ønske om svar på en dikteret opgave – en lille anekdote fra det virkelige liv, som fortæller noget om, hvad vi er oppe imod. Forleden var jeg, som nævnt, valgtilforordnet. Og i den egenskab får man undervejs forplejning i form af frokost, eftermiddagskaffe, aftensmad og natmad, når det hele er talt op. Og ved frokosttid serverede kommunen en stor vegansk salat med brød. Og adskillige af de tilforordnede nægtede at spise det “kaninfoder”, som blev serveret. Og de ringede efter take away. Kommunene vil gerne gå foran og være “grøn” og serverer veganermad, men borgerne vil ikke udsættes for en sådan radikal omstilling/revolution og krævede: kød. Noget tilsvarende gør sig gældende på makroplan – mange er slet ikke indstillet på at få ændret deres forbrugerliv eller “livsstil”. Og så bliver det sgu svært at nå i må med klimaets diktat.

  25. Hugin kommentarer:

    Capac: Ja det har du da ret i, det bliver meget svært, men vi har vel ikke været gode nok til at skære det ud i pap, at det ikke er et spørgsmål om hvad folk har lyst til.
    Dertil kan siges at den største del af den såkaldte kritiske presse og store dele af befolkningen, op til dette valg her været mere interesseret i hvad Lars Lykkes med signe slet skjulte intentioner om selv at blive statsminister igen, og påståede planer om midten, og hvad Inger Støjbjerg mente om midten og nogle mink, ja så er det meget svært.
    Så er vi der igen og et spørgsmål om pressens indflydelse, og ikke kun på valg, og for den sags skyld også meningsmålinger.

  26. capac kommentarer:

    @Hugin: Ja, min anekdote skal jo ikke forstås som en banal kritik af befolkningen. Men alene som en illustration af, hvilken situation, vi befinder os i. Spørgsmålet er jo, hvad vi gør i den situation, vi befinder os i? Er det overhovedet tænkeligt, at vores såkaldte folkestyre med dens offentlighed (presse) er i stand til at handle i forhold til klimakrisen? Se vi globalt på det, fx med de afholdte klimatopmøder, så ser det jo mildest talt ikke lovende ud. Så jeg forstår godt, at Greta Thunberg har været ude og sige, at tiden er inde til en afskaffelse af den aktuelle samfundsform. Men igen: Hvordan skal og kan det ske?

  27. Hugin kommentarer:

    Capac: Man kan vel sige uden at overdrive, at de der har været klarest i deres udtalelser angående klimaet op til valget har været, De Frie Grønne og Alternativet, hvorimod den resterende del af de såkaldt progressive har lade sig lulle i søvn af pressens ensidige fokusering på den hjemlige andedam, og store dele af udlandsstoffet drejer sig om der er begået et cykel tyveri i USA her er intet for småt, i stedet for at medvirke til fordummelsen tog klart afstand fra den.

  28. Hugin kommentarer:

    Capac: Det har Greta Thunberg da ret i, men det er ikke nyt, det er en diskussion der har stået på længe, som vel både du og jeg kan huske.
    Hvordan skal og kan det ske? ja det er spørgsmålet vi indtil videre ikke har fundet en god løsning på.
    Det glædelige er så at unge mennesker også kan se problemet, det er vigtigt, det er trods alt dem der skal leve med konsekvenserne, af vore manglende beslutninger.
    Om vi kan bebrejde folk, de kan vel ikke holdes ude af ligningen, det er trods alt dem der har stemt.

  29. capac kommentarer:

    @Hugin: “Hvem skal betale?” er DR-Nyheders nyhedskommentar til det forestående klimatopmøde. Og det siger vel alt om, hvordan pressen griber emnet an. Som noget vi kan sidde og småskændes om – økonomisk set. Og ikke som det, det i virkeligheden er: En katastrofal udvikling, som vi alle kommer til at betale for – uanset, hvor på kloden vi befinder os. Først når pressens udsendte står i vand til hårtoppen og tøjet er brændt af deres kroppe, begynder det måske at gå op for dem, at vi er oppe mod noget, der ikke kan diskuteres og analyseres væk.

  30. Hugin kommentarer:

    Capac: Ja sørgeligt man i pressen ikke kan se udover sin egen næse, men som sædvanligt taler man helst, for sig selv, om sig selv, og med sig selv, at der er kommet to studieværter på næsten alt, har ikke gjort det bedre, tvært imod.
    Hvis det skal gå retfærdigt til, må det vel være os i de vestlige lande der skal bære de største økonomiske byrder, det er os det har smidt mest skidt i luften.
    At det sikkert ikke er sådan det kommer til at foregå tror jeg ikke der er tvivl om, ind til videre, har vi i vesten lovet forfærdelig mange milliarder i støtte, men det er som sædvaneligt blevet ved snakken, de er blevet i vores lommer.
    At der kommer til at ske større ændringer i Ægypten tro jeg ikke man skal forvente, vi har nu COP27.
    Den første Conference of the Parties blev afholdt i Berlin i 1995. Ved denne konference blev det diskuteret, hvorledes man kunne styrke klimakonventionen. Indtil da havde UNFCCC ikke vist sig særlig effektiv, og mere bindende aftaler blev anset som et nødvendigt næste skridt for at opnår resultater.
    ‘Conference of the Parties’ forkortes for det meste til COP efterfulgt af et nummer, som henviser til en bestemt konference. Konferencen i Kyoto i december 1997, hvor Kyotoprotokollen blev udfærdiget, kaldes således for COP3, da det var den tredje Conference of the Parties.
    Det er nu 27 år siden man begyndte på dette gedemarked, og hvor langt er vi nået, det er jo deprimerende at man ikke kan få fingeren ud, og holde op med snakken, og få gjort noget konkret.

  31. capac kommentarer:

    @Hugin: Også i pressen er der heldigvis undtagelser. Ikke blandt de store tv-kanaler, så vidt jeg ved, men i dagbladsverdenen. Jeg tænker især på den britiske avis The Guardian, der er en velskrevet, seriøs avis, der griber tingene an fra en helt anden vinkel end fx de store danske aviser (selvom der i ny og næ er en læseværdig artikel i Information – ofte i oversættelse). Således har jeg lige læst en artikel af Archie Bland, der rejser spørgsmålet, om vi kan forestille os en klimahanleplan uden et globalt møde som COP27? Sagt på en anden måde: Hvordan kan vi tænke os en sådan plan på de nuværende poiltiske vilkår?Har vi fantasi og mod nok til at forestille os, at en lang række lande af mere eller mindre demokratisk observans kan blive enige om en entydig handlingsplan og ikke mindst føre den ud i livet – inden det er for sent? Svaret blafrer i vinden. Selv hælder jeg til den opfattelse, at kampen mod klimakatastrofen vil kræve radikal ændring af den måde, samfundene fungerer på. Vi skal ned i levefod (for at sikre at alle bliver brødfødt), omstille økonomi, produktion og forbrug i en grad, de færreste har fantasi til at forestille sig. Det første skridt må nødvendigvis være, at samfundene først erkender problemets alvor. Det er ikke sket endnu, som Grete Thunberg og den grønne ungdomsbevægelse igen og igen har understreget. Vil det ske? Jeg aner det ikke.

Skriv en kommentar

75 har læst indlægget