Ikke så snart var blækket tørt på klimaaftalen på det just afholdte klimatopmøde Cop27 i Egypten, før kritikken haglede ned over resultatet. Og det er måske ikke særligt overraskende. For sådan har det været siden FN begyndte disse møder, siden FN afholdt siden FN afholdt sin første klimakonference tilbage i 1992.

Selv om cop27 fik lavet en aftale om en såkaldt klimafond til støtte for de lande, der især rammes af konsekvenserne af klimaforandringerne lige nu, så er aftalen ikke tilstrækkelig til for alvor at få greb om klimaforandringerne. For eksempel – og det er ikke hvilket som helst eksempel – omfatter aftalen ikke noget mål for udledningen af drivhusgasser. Den gamle Paris-aftales krav om at holde den globale temperaturstigning under 1.5% står stadigvæk ved magt, men følges ikke op af krav, der kan sikre en sådan katastrofal udvikling.

Igen må man blot tørt konstatere, at økonomiske og materialistiske hensyn åbenbart vejer tungere end at afbøde den katastrofe, vi næsten hver dag ser tegn på – lige fra småoversvømmelser i det sydlige Danmark til tilsvarende, langt alvorligere oversvømmelser i for eksempel Parkistan og Egypten. Næh, der er ikke grund til optimisme efter Cop27.