Post til tiden
29. juni 2023Regeringen har lavet forlig om postvæsnet i Danmark. Det indebærer at Post Nord (tidl. Post Danmark og endnu tidligere bare postvæsnet) bliver løst fra kravet om at fordele post i hele landet. Selv om regeringen lover, at selv de fjerneste egne af vort lille land nok vil få mulighed for at få post (selv om man måske selv skal hente den i en boks i området et eller andet sted), er der ingen tvivl om, at denne lille nyhed er udtryk for, at liberaliseringen af postvæsnet har nået sit endemål. Fra nu af er post og postomdeling overladt til de såkadt frie markedskræfter, hvor enhver deltager – mod betaling forstås – kan levere post – breve og pakker – i landet uden at være forpligtet på at levere bestemte steder, fx på afsidesliggende øer eller lige så afsidesliggende landsbyer ved fjerne kyster og så videre.
For mig at se, er der ikke kun tale om en simpel forringelse af postbesørgelsen i dette land. Der er tale om et tilbageskridt for Danmark som civiliseret land. Engang var postudbringning noget det offentlige sørgede for – ofte flere gange om dagen og i princippet til alle landsdele – fordi det var en selvfølge, at sådan gjorde man i et civiliseret land. Og jovist var det før internettets og mobiltelefoniens digitale virkelighed, hvor breve på papir var den væsentligste kommunikationsform. Det ændrer, efter min mening, ikke på, at postvæsnet dengang havde en hel anden status end postudbringning har nu til dags, hvor post bare er en vare blandt andre varer. Postvæsnet var en statslig etat; noget der var hævet over de smålige hensyn, der præger handel og vandel. Postvæsnet var at sidestille med kongehuset og folkekirken. Noget, der var en selvfølge for mange. Noget, der var lige så sikkert som at solen står op om morgenen og går ned om aftenen.
Og jeg ved godt, at jeg er håbløs gammeldags og ude af takt med tidens kommercielle tilbøjeligheder, når jeg synes, vi skulle genindføre det gamle system og – i stedet for at poste milliarder på krudt og kanoner i Ukraine – genindføre et postvæsnet, der – lige som i øvrigt togdrift, internet og telefoni – blev betalt via skatten som driftsstøtte. Så vi kunne få de røde postkasser og de røde postbude tilbage igen. Og det har absolut intet at gøre med, at jeg en kortere periode har været ansat hos postvæsnet. Jeg synes bare, at det er symbol på, at vi er et civiliseret velfærdsamfund.
29. juni 2023 kl. 20:15
Præcis. Kunne ikke have udtrykt det bedre selv!
Som med andre ting har man først forringet og fordyret “servicen”, indtil næsten ingen bruger den, derefter kan man med “god samvittighed” afskaffe den.
Man skal da være glad for, at man dels er i stand til at kommunikere elektronisk, og dels ikke bor i en eller anden afkrog. Skønt, hvem ved, om føje år er min provinsby måske en afkrog. Den er vist allerede beliggende i “den rådne banan”.
3. juli 2023 kl. 14:06
Capac: Ja hurra hvor det går, men nu er der vist heller ikke så meget mere tilbage at sælge ud af, kan man ikke sælge fru Frederiksen og for min skyld den lille havfrue og Christiansborg med indhold, ja og måske Grønland der er da efterspørgsel, og det kunne vel give et tilskud til vores krig i Ukraine
3. juli 2023 kl. 14:17
@Hugin: Jeg er alvorlig bange for, at Mette Frederiksen ikke er meget værd på den politiske børs. Hverken rigtige gammeldags socialdemokrater eller liberalister vil have hende, tror jeg. Og nu, hvor hun åbenbart ikke skal følge i den skattekreativttænkende og -lovgivende Anders Fogh Rasmussens fodspor som Nato-boss, så er det svært at se, hvor hun kan komme til at gøre skade i den store verden. Men hun sidder jo også fast på sit formlle flertal og overlader det politiske arbejde til Lars Uløkke og ham Ellemann-klonen, medens hun selv rejser rundt og giver sit store bidrag til CO2-udledningen (om ikke andet).
Og du tager fejl, hvis du tror, salget af infrastruktur er slut. Senest har man kastet sig over forbrænding af affald, der gerne skal gøres til en lukrativ forretning for private virksomheder (og af samme årsag nok indbære en stigende udgift for forbrugerne, da affaldforbrænding er en stor del af vores varmeforsyning…). Og der er jo stadigvæk lidt DR og Ørsted osv. Jovist, socialdemokraterne kan stadigvæk nå at gøre skade, inden deres tilslutning er faldet til et lavpunkt, hvor de får svært ved at komme til magtens fad…