Vrangbøg, skovnymfe, Kamtjatkabirk, dysse og andre lærerige ord
1. juli 2023Lørdag er dagen, hvor jeg og min bedste ven hunden tager vores ugentlige tur til Forsthaven i Århus. Forsthaven eller – med den fulde navn – forstbotanisk have har ligget klods op ad Marselisborg Slot og i nærhed af Mindeparken og blev anlagt i 1923, hvorfor vi også befinder os i 100-året for denne unikke biotops oprettelse.
Med sine 900 forskellige træer og buske – fra hele verden – udgør haven et helt særligt aboret, der dagligt besøges af mange mennesker og også hunde. Og heraf mange, der igen og igen – som hunden og jeg – vender tilbage til dette særlige åndehul i Århus. Et sted, hvor man – hvis man er tidlig på færde – kan have hele parken for sig selv; noget hunden og jeg sætter stor pris på, for så kan han rigtig få dyrket sin størst lyst – at snuse – og jeg kan få gået og nydt den friske luft, det rige dyreliv (lige fra flagspætter, ræve, rådyr, egern og en stor variation af fugle) og selvfølgelig bevoksningen.
Mange af træerne og buskene er forsynet med et lille skilt, der fortæller besøgende, hvad væksten hedder – på dansk og latin – og hvor drn stammer fra.
Og inden for de seneste uger er der kommet endnu en informationskilde til; nogle stolper er gravet ned rundt omkring og de bærer nogle skilte med oplysninger om forskellige særlige vækster, fx vrangbøgen, der er navn på en bøg, der har den særlige genetiske fejl (eller måske skulle man sige: disposition), at den har svært ved at vokse lige opad. I stedet vokser og kroger den sig ud til siderne hvorfor den især vokser i skovens udkant og ved lysninger.
Parkens vrangbøg er 80 år gammel og stadigvæk ikke højere end to meter. Et andet sted står skovnymfen, en busk, der i følge sagnet var leveringdygtig med en gren, dengang skovguden Pan skulle have sin fløjte. Og så videre. Jo, parken har fået endnu en dimension, således at en spadseretur der både byder på let motion, tankevirkssomhed oplysning og adspredelse i naturen.
1. juli 2023 kl. 23:03
Kender så godt forsthaven, da jeg tilbragte mangen en barndoms sommer i havekolonien Skovlunden er jo ligger lige ved.
Da jeg sidst var de kanter kunne jeg konstatere, at huset i nummer 126 stort set ligner sig selv.
2. juli 2023 kl. 10:34
@Helge: Ja, det er også en af de dejlige ting ved Forsthaven. Det er som om tiden står stille dér. Her hærger den århusianske byggefeber ikke, men det handler om at bevare, hvad bevares kan. Jeg kan kun håbe, at det vil fortsætte sådan de næste hundrede år og mere.