Fra barndommens land
6. oktober 2023
En af fordelene ved internettet er, at det kan bringe oplysninger og andet frem i lyset fra forne tider. Fx – som i dette tilfælde – et fotografi, jeg ofte har ønsket og drømt om. Det viser noget så kedeligt og banalt som en stor tømmerhandel. Bødkers hed den, indtil den engang – vist i halvfjerdserne, da jeg havde forladt barndommens land fysisk set – blev til noget moderne. Men den gamle tømmerhandel var en del af min barndom. I baggrunden kan man se et lille to-etagers hus, hvor jeg boede de første elleve-tolv år af mit liv med mine forældre. Og ofte har gået for tømmerhandlen med dens karakteristisk mørke lilla bejdsede sider. Når jeg lukker øjnene kan jeg stadigvæk fremkalde fornemmelsen af at stå ved en sådan solopvarmet trævæg og pille i en planke; og huske dengang en af de store drenge satte et kanonslag fast i et hul og satte ild til det – med det resultat at hele planken flækkede fra top til bund. Det var dengang knaldfyrværkeri var tilladt og såre almindelig ved nytårstide.
Billedet er nok fra årene lige efter Besættelsen. I hvert fald kan jeg se, at omgivelserne omkring mit barndomshjem ændrede sig meget i løbet af halvtredserne. Og i starten af tresserne blev der også bygget et fleretageshus på den bare plads foran barndomshjemmet.
Vejen til venstre er Nygårdsvej, hvor jeg boede i baggården til nr. 129, og vejen i forgrunden med cyklisten er Spangsberggade, der førte hen til min barndoms første skole Vestre skole.
De sjove ved den slags fotos er, at de straks stimulerer erindringsmaskinen til at finde stumper og episoder frem fra dybet. Og heldigvis har jeg fundet en hel del billeder fra min barndoms tid og min barndoms område. Og jeg føler mig ganske taknemmelig.
6. oktober 2023 kl. 17:08
Capac: Ja knaldfyrværkeri var da helt almindeligt, og jeg har da samlet mange fusere op i Strandbygade og der omkring efter nytår, det var da lige så vigtigt som nytårsaften.
Jeg har nu aldrig sat kanonslag i hos Bødkers Tømmerhandel, men brevsprækker var også udmærkede til formålet, men ikke særligt populært hos ejeren, men de fleste var nu også sikrede mod den form for løjer, og dørmåtterne var taget ind.
7. oktober 2023 kl. 10:00
@Hugin: Jeg gik ikke så meget op i knaldfyrværkeri dengang. Det var bare et lille minde, der står ganske klart. En af kammeraterne sætter et kraftigt kanonslag ind i hullet efter en knast og sætter ild til den korte lunte med svovl i enden. Vi vender ryggen til et godt stykke derfra, der lyder et drøn og den røde planke er flækket – og vi spæner væk for ikke at blive taget på fersk gerning.