50: Dr. John – Desitively Bonnaroo

8. april 2024

Ja, så gik der lige 50 år, siden dengang jeg købte min første plade med Dr. John – Malcolm John Rebennack Jr. – også kaldet The Night Tripper, som siden halvtredserne har været garant for New Orleans-musikken i alle dens herlige udgaver: Blues,jazz, soul,funk,R&B,blues,rock,swamp rock osv. Desitively Bonnaroo hed pladen, der var produceret af legenden Allan Toussaint. Jeg husker ikke, hvordan jeg var kommet på sporet af John og Toussaint og denne plade, men jeg tror, at det var på DRs program 3, at en eller flere studieværter var så hensynsfulde at indfange mit øre og mit sind med denne seje musik. Og i hvert fald stod den så lige der i FONAs udsalgskasse med sit flotte farvede cover og sære titel. Og hjem kom den, og har siden været en af mine favoritter blandt doktorens mange plader. Og her er vi ovre i den mere funky, swingende afdeling af mandens repertoire, godt hjulpet på vej af Toussaint og The Meters, der er backingband på skiven.Pladetitlen gav siden anledning til en lokal festival og betyder vist sådan noget i retning af: det bedste fra gaden. Altså gademusik, sådan som vi kender det fra de karnevals, der afholdes netop i New Orleans.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

7 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62