Indlæg tagget med hyldeguf

Funkstar de luxe (Martin Aulkjær Ottesen)

2. august 2022

Da jeg fik albummet Funkstar de luxe Keep on moving (it’s too funky in here) i hænderne, skulle jeg lige tjekke på nettet om Funkstar de luxe stadigvæk er aktivt. Og sandelig om ikke der er en hjemmeside, der fortæller, at en ny plade Funkstar De Luxe  x TOOMANYLEFTHANDS x First Choice – The Player (He’ll Shoot You Down) er udsendt i juni 2022. For ellers ville jeg have været tilbøjelig til at tro, at den slags remix-musik måske havde sin højtid bag sig. Men nej. Der er åbenbart stadigvæk brug for nogen, der kan lave nye udgaver af andres gamle sange. 

I Funkstar de luxes tilfælde er det især Bob Marley, der er genstand for en funky, dansant  opgradering af sange. “Sun is shining”, der blev et millionhit, og “Rainbow country”. Andre der bliver taget under behandling er Grace Jones, Mary J. Blige, Bob Dylan (!), Tom Jones, Laid Back og Anita Ward.

Det er nok ikke et album, jeg vil hente ned fra hylden ret mange gange. Jeg forstår godt, hvad musikken kan sige til danseglade mennesker, der også gerne vil synge med. Men det er nok ikke lige min musiksmag.

Funkstar de luxe – Keep on Moving

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »

Stealers Wheel – The Hits Collection

1. august 2022

Sølle tre album blev det til for Stealers Wheel, folk-rock-bandet, der blev dannet af sangskriverne og skolekammeraterne Joe Egan og Gerry Rafferty. Og så en række opsamlingsalbum med deres hits, hvoraf en en prisbillig en på discountmærket Spectrum Music (1998) er endt i min samling, Stuck in the Middle with you. The Hits Collection. Jeg tror faktisk, jeg har den i forvejen et sted. Og det bygger vist nok på en tilsvarende samling fra A&M record fra 1978.

Men uanset hvad, så er Egan og Rafferty to sangskrivere, jeg kan vende tilbage til igen og igen. Deres sangskrivning er over gennemsnittet. Desværre tog drikkeriet livet af Rafferty, så der kommer ikke mere fra den kant, og Egan udsendte sin sidste, af to, soloalbum i 1981, Map. Og da den ikke blev nogen succes, trak han sig tilbage fra musiklivets officielle side. Så der er kun værket at kaste sig over. Og her er omtalte discount-opsamling, som man sagtens kan være heldig at falde over i genbrugsbutikker, garage- og bagagerumssalg m.v., en udmærket indføring i Stealers Wheels fornemme samling af sange. Hele 18 numre er der – fra hittet “Stuck in the middle with you” til “Blind faith”.

Stealers Wheel – Hits

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »

Chris Rea – Dancing with Strangers

31. juli 2022

Hvad blev der af den nu 71-årige Chris Rea? Jo, han er da stadigvæk aktiv. I 2019 udkom en dobbelt-cd med live-udgaver af nogle af hans største successer, og der kom også et studiealbum One Fine Day  i et lille, begrænset oplag. Og en del af forklaringen på, at Rea ikke længere er så langt fremme i skoene, som han engang var, er, at han har været ramt af alskens sygdomme og lidelser de sidste år. Senest et slagtilfælde i 2016 som berøvede ham noget af taleevnen og – måske værre endnu for en guitarist – evnen til at bruge arme og fingre.

Men den selvlærte, bluesinspirerede guitarist og sanger Chris Rea var et stort navn i 1980’rne og et godt stykke ind i 1990’erne. Målt på pladesalg toppede hans karriere omkring 1990 med albums som Dancing with Strangers (nr. 2 i hjemlandet), The Road to Hell (nr.1) og Auberge (nr. 1). Derefter begyndte hans sygdomshistorie – i 1994 – og karrieren gik i svang for den ferme kunstner, der aldrig har brudt sig om at blive kategoriseret som rockmusiker eller blive sammenlignet med vor tids store guitarister som Eric Clapton og andre. Rea var og er helt sin egen med sin rustne stemme og bluesinfluerede guitarspil.

Og på mine hylder fandt jeg netop Dancing with Strangers (1987), som er meget bedre end jeg forestillede mig (jeg har aldrig lyttet meget til Read, bortset fra de hits, der hele tiden dukkede op i radioen, på tv og så “Drivin home for Christmas”, der er at finde på den tilbagevendende julemusikopsamling (og nu vel på streaming-tjenesternes playlister…). Men Dancing… er et fint album, der byder på fjorten tilbagelænede sange (og et par instrumentalnumre), alle skrevet af Rea, der ud over at spille bluesfarvet guitar tager sig af sang, akkordeon, mundharmonika og andet. Hvorfor denne fine skive skulle ende sin tid i den kommunale forbrænding, kan man godt undre sig over (jo, jo, jeg ved godt hvorfor…).

 

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »