Apropos biler. Nej, ikke så meget som en trussel mod klimaet CO2-balance. Men mere i en menneskelig, ja ligefrem psykologisk forstand. Så strejfede denne tanke mig, da jeg som sædvanligt trillede ned til Forstbotanisk Have i Århus med min ven hunden for at gå en tur, snifle og forette, hvad forrettes skal. Og selv om det var en lørdag morgen, så var antallet af personbiler betragtelig. Da jeg kom til Århus i 1973 var der da en del biler (sammenlignet med Esbjerg, hvor jeg kom fra), men det var intet mod i dag, hvor man let for det indtryk, at alle over 18 år besidder et automobil. Og så er der adfærden. Generelt tager man let på færdselsloven og dens regler. Der køres for stærkt, der overhales, hvor man ikke må; ikke alle viser af, når de skal; og formaster man sig til at påpege deres skødesløshed, så risikerer man at få en verbal overfusning. Nå, men sådan trillende ned ad ‘væddeløbsbakken’ kom jeg i tanke om psykoanalytikeren Jacques Lacans ord om det firhjulede motoriserede transportmiddel, som så mange af os ønsker. Og som – selvfølgelig – også – som vores adfærd i øvrigt – fortæller os noget om vores psykologiske habitus. Her dog i en psykoanalytisk udgave:

The relations between Homo psychologicus and the machines he uses are very striking, and this is especially so in the case of the motor-car. We get the impression that his relationship to this machine is so very intimate that it is almost as if the two were actualle conjoined – its mechanical defects and breakdowns often parallel his neurotic symptoms. Its emotional significance comes from the fact that it exteriorizes the protective shell of his ego, as well as the failure of his virility (Lacan, 1953)

Vi kender den med bilen som ‘potensforlænger’, men mindre kendt er den med bilen som en beskyttende skal for ego’et. Jeg kommer i tanke om min gamle far, der – når han satte sig ind i sin elskede Moris Minor 1000 – forvandledes til en ret aggressiv version af sig selv som lod sit sømandsvokabular lufte over for andre mindre hensynsløse bilister. Og jeg mærker selv den latente følelse af at have lyst til at lufte højre hånds langemand, når en af mine medbilister lader hånt om trafikregler og almindelig hensynstagen til andre trafikanter. F… y..!