15. oktober 2015 arkiv

Cream på singlevinyl

15. oktober 2015

Cream-Singles-Box-Vinyl-7

Vinyl er det nye sort. Eller – sort har det jo altid været – det, rigtige musiknørder efterspørger. Og efter at vi har set fx The Who få deres gamle singler genudgivet på vinyl, kommer turen nu til konkurrenterne i Cream. Ti af gruppens singler – The Singles 1967-1970 – kommer til december og kan altså være en julegave til ham/hende, der vinylnørder. Alt sammen i en lille dekorativ boks.

Læs mere »

Mere ELO: When the Night Comes

15. oktober 2015

Den næsten pompøse lyd er ikke til at tage fejl af. Det er Jeff Lynnes karakteristiske stemme heller ikke. Og samme Lynne har sluppet endnu et nummer fra det kommende, imødesete nye ELO-album løs i medierne. “When the night comes” hedder det og bekræfter det indtryk “When I was a boy” gav, nemlig at det album vist holder momentum for gruppens bedste plader.

 

Ulf Lundell – komplet

15. oktober 2015

Man har vel lov til at dagdrømme lidt?! Og jeg drømmer, at julemanden eller en rig onkel fra Amerika vil give mig den nye mastodontboks med Ulf Lundells musik. I anledning af mandens 40 års jubiliæum som pladeartist udkommer boksen Hemat genom rift valley i begyndelsen af december. Den indeholder alle Lundells plader (som vinyl replicas) plus alle hans singleplader, bidrag til opsamlingsplader, outtakes, alternative indspilninger og demooptagelser. Noget af det har aldrig været ude før. En bog med udførlige noter og oplysninger og fotos fra Lundells private fotoarkiv. Kort sagt en udgivelse, som enhver rigtig Lundell-fan kun kan ønske sig. Ønsket bliver nok ikke opfyldt, men sådan er det jo her i livet.