21. oktober 2015 arkiv

Ezra Furman sparker stadigvæk rocken i røven

21. oktober 2015

Den unge lømmen Ezra Furman holder fast i sit energiske rockudgangspunkt. Og her er han i en rigtig fin optagelse fra radioen The Current…

Den evige Elvis

21. oktober 2015

“When you listen to anything that says Elvis Presley to you, whoever you are, whether it’s “Long Black Limousine” or “Jailhouse Rock” or “Milkcow Blues Boogie” or “Any Day Now” — I could go on forever — but the physical presence is so strong that death walks away. He’s right there. Every one of his greatest performances is in a way unfinished, because the emotion in them is so rich and so strained, in the best way, trying so hard to say what you mean emotionally, though you can never say everything, so as you listen, you add to that, you’re engaged, you’re taking part in the dialogue. So that will always be the present tense.”

Greil Marcus i et interview med Rolling Stone

Capac anbefaler: Dirty Old Town – Beauty and truth

21. oktober 2015

Bag Dirty Old Town gemmer sig den 33-årige danske sanger, musiker og sangskriver Morten Christensen. Og albummet Beauty and Truth er den ‘svære toer’, der følger op på debuten No Returning Home fra 2013.

Den nye plade er på sæt og vis et klassisk album. Dels tematisk. Den beskæftiger sig til dels om den svære kærlighed og de knubs med kærlighedslivet, der hører til, når man er blevet midaldrende og har oplevet kærlighedens ups and downs. Det er sikkert også det tematiske, der et eller andet sted har været bestemmende for pladens grundstemning. Den allestedsnærværende melankoli ligger som et fint tæppe under de ialt otte sange på pladen. Og i pladens melankolske mood finder vi så også et andet klassisk træk.

Den melankolsk stemte stemning er også bestemmende for musikkens nedtonede, tilbagelænede, melodiøse og forfinede udgave af, hvad man vist kalder new eller alternative country. Og som vi i Danmark er så heldige at have en lille portion eksponenter for. Og Dirty Old Town hører med i den bedre ende af det spektrum. Det er tydeligt, at der er kælet for de enkelte sange, der er både påfaldende melodiøse (hvilket passer fint til Morten Christensens lyse mandsstemme) og nuancerede i udtrykket. Og som genrens konventioner foreskriver er der rigeligt med sprød, stoflig akustisk guitar, pedal steel guitar og smægtende kor. Og produktionen sørger for, at man uden besvær kan nyde disse country-ingredienser i et nærmest umiddelbart nærvær. I det hele taget yder Morten Christensen og hans medhjælpende musikere et fornemt stykke arbejde i skabelsen af denne tilbagelænede og stemningsfulde plade, der burde falde i enhver countryelskers smag. Hermed anbefalet.

Dirty Old Town. Beauty and Truth. Produceret af Valentin Kruse og Morten Christensen. Celebration Records. Er udkommet.