13. november 2016 arkiv

Exit Leon Russell

13. november 2016

Min cyberveninde Gertrud gør mig opmærksom på, at også Leon Russell har forladt menneskenes land. Vi har knap nok fordøjet indtrykket af Leonard Cohens bortgang, før den kedelige nyhed om Russells tikker ind fra nyhedenstrømmen.

Russell var bestemt ikke så kendt og berømmet som Cohen, men fortjener dog sin plads på de døde rockstjerners firmament. Han gjorde sig bemærket i en større kreds, da han var en af de “gale hunde” i Joe Cockers Mads Dogs and Englishmen, men ellers har han slået sine tråde som diskret soloartist og session- og backingmusiker for andre. I 2008 skrev jeg følgende om ham – og ordene gælder stadigvæk:

“Måske er en forklaring på hans beskedne gennemmslagskraft som solist også, at han har bredt sig over mange genrer – fra gospel over soul til rock. Hans spændvidde – som musiker (guitarist, pianist og sanger) – ser man også på den liste af kendte navne, han har givet musikalsk opbakning. Her finder man navne som Rolling Stones, Herb Albert, the Byrds, Phil Spector og Glen Cambell. Typisk for en mand som Russell, så har han gennem alle årene haft en stor stjerne hos andre musikere. Bob Dylan har gjort brug af ham. Og George Harrison engagerede ham til at spille på Badfinger tredje album – og til at være med til at arrangere Harrisons støttekoncert Concert for Bangladesh”

Nu har Leon forladt denne verden i en alder af 74.

Adam om Leonard

13. november 2016

My sister and I just buried my father in Montreal. With only immediate family and a few lifelong friends present, he was lowered into the ground in an unadorned pine box, next to his mother and father. Exactly as he’d asked. As I write this I’m thinking of my father’s unique blend of self-deprecation and dignity, his approachable elegance, his charisma without audacity, his old-world gentlemanliness and the hand-forged tower of his work. There’s so much I wish I could thank him for, just one last time. I’d thank him for the comfort he always provided, for the wisdom he dispensed, for the marathon conversations, for his dazzling wit and humor. I’d thank him for giving me, and teaching me to love Montreal and Greece. And I’d thank him for music; first for his music which seduced me as a boy, then for his encouragement of my own music, and finally for the privilege of being able to make music with him. Thank you for your kind messages, for the outpouring of sympathy and for your love of my father. [Adam Cohen]

 

Nej, jeg skal ikke slippe Leonard Cohen med det samme. Han stemme lyder endnu et sted i mit hovedes kakafoni af stemmer. Taler med ro og mørke.

 

Sangtekst:

Læs mere »