Det er næsten ikke til at fatte. I hvert fald svært at bære: Kim Larsen er død, som de fleste vel allerede ved. Jeg vil afholde mig fra nekrolog og -gram, men blot lade lasernålen finde rillen på en af hans plader.
Marty Balin, der døde forleden, 76 år gammel, var den mandlige forsanger i Jefferson Airplane. Som sådan stod han, som alle andre mænd i gruppen, i skyggen af den smukke, flamboyante forsangerinde Grace Slick. Det pinte ham vist lidt, men sådan ville det være gået med hvem som helst, der skulle stå ved hendes side. Det ændrer ikke ved, at han satte sit særlige præg på Airplanes og senere Starships musik.
Længe før Rod Stewart kom med i Faces og siden gik solo med stor succes, trådte han sine sangersko i Steampacket. Her ses og høres han sammen med notabiliteter som Eric Burdon, Steve Winwood, Lon John Baldry og Julie Driscoll.
En af gårsdagens nyheder på Beatles-fronten var, at Paul McCartney i et interview afslørede, at John Lennon kun en gang har komplimenteret ham for en sang, nemlig “Here, There and Everywhere”. Hele det tres minutter lange interview kan du se her. Måske handler det mest af alt om, at de to har arbejdet så tæt sammen som få med at skrive sange, og at det med at rose hinanden måske ikke lå lige for!?
Oven på deres vellykkede come back med albummet Good Times forsøger de tilbageblevne medlemmer af tresserbandt The Monkees sig med et julealbum, Christmas Party. Juleplader plejer jo at sælge nogenlunde, så hvorfor kke….
Hyperproduktiv har han aldrig været, og altid tro mod sin særlige drevne udgave af swamp rock – og altid snublende nær det musikalske udspring i the blues. Måske aldrig så nær som på sin nye plade. Lyt til “Bad Mouting”.
You are the sum of your influences when you start a band – you have to start somewhere. So the music you listened to when you started will influence the way you approach making music yourself initially. Inevitably you develop your own voice over time and become more confident in your own ability to create something, and I think that’s all we ever did. From then on, all we’ve ever tried to do is write better songs than the last batch of songs we did. I suppose that’s what most songwriters do? I love David Bowie, and from time to time he’d have a specific theme for his album and hire a whole new set of musicians, which is great. His music was amazing. Whereas we can’t really do that because of the way the band’s set up. In the main there’s been three of us writing the songs. We’ve always shared the writing duties, that’s how our group of people work. Every group has a different dynamic but that works for us and has done over the years.
[Norman Blake/Teenage Fanclub – til Drowned in Sound]
September 1968 var lidt tynd med hensyn til pladeudgivelser. I hvert fald sammenlignet med andre måneder det år. Men, men, lidt har også ret. På denne dag, det år, udkom Picturesque Matchstickable Messages from Status Quo med, ja, Status Quo. Gruuppens debutalbum med signlehittet “Pictures of Matchstick Men”, der nok er et genhør værd, men ikke afslørede noget om gruppens fremtid som boogierockere. Jefferson Airplane udsendte deres fjerde, Crown of Creation. Psykedelisk rock, men ikke den største kommercielle succes for bandet. Bee Gees udsendte australienernes femte album, Idea, med bl.a. hittet “I started a joke”. Og endelig udsendte Procol Harum Shine on brigthly, gruppens svære toer.
Som tidligere fortalt var jeg ikke den store korsanger i skolens sangtimer. Som mange andre drenge foretrak jeg at brumme lidt med. Måske manglede jeg troen på, at jeg kunne være med de søde pigestemmer (men min musiklærer i gymnasiet forsøgte at lokke mig med i skolens kor, fordi han mente at jeg besad en altstemme, der kunne være et godt supplement…),. Men det blev ikke til noget. Til gengæld er min erindring fuld af musik og sange fra dengang. Fx “Oh Susannah”, som James Taylor smukt fortolker her – fra albummet Sweet Baby James fra 1970 (det år jeg fik min realeksamen og kom på gymnasiet).
Danmarks Radio skrotter deres jazz-dab-kanal og svigter dermed jazzen. Men her i bloggen vil jeg ikke svigte jazzen, selv om den har været lidt underrepræsenteret i bloggen. Men det kan vi jo altid lave om på…
Og vi kan passende omtale Mathias Heises nye plade The Beast, som mundharmonikatalentet Heise har lavet med selveste The Danish Radio Big Band, som DR heldigvis ikke har sparet væk – endnu. Og Mathias Heise er en gammel kending her i bloggen, hvor to af hans plader med fusionsorkesteret Quadrillon er blevt udførligt omtalt og anbefalet.
Titlen på den nye plade er en diskret henvisning til big bandet, der for den unge mundharmonikavirtuos kan fremstå som et lidt skræmmende dyr med alle sine instrumenter. Et dyr man dog kan tæmme. Og det må man sige, at den unge Heise får gjort på denne plades syv originale kompositioner. Det er helt klart mundharmonikaen, der tager têten i de musikalske udfoldelser. Og det berømte big band, der senest har arbejdet sammen med fx Charlie Watts fra Rolling Stones, lader sig gerne dirigere uden at det på nogen måde går ud over udfoldelserne. Faktisk har Heise givet bandets mange dygtige solister god plads i arrangementerne. Så der er tale om et virkeligt godt samarbejde mellem unge Heise og det gamle radiobigband.
Musikken på pladen er, hvad man kunne kalde klasssisk jazz-big band-musik. Dog genkender man lidt af den fusionstænkning, man kender fra Heises plader med Quadrillon, og associationen til det store mundharmonikaforbillede Toots Thielemans er heller ikke (og godt for det) helt forsvundet. Men først og fremmest giver Heises kompositioner som sagt godt plads til solisterne og til Heise selv i forgrunden – og der musiceren virkelig igennem med (tror jeg) en del improvisatoriske elementer undervejs. The Beast skuffer ikke, men er endnu et eksempel på, hvor kompetent et band The Danish Radio Big Band er og en understregning af, hvilket lysende talent Mathias Heise er som instrumentalist og jazz-komponist. Så hvis man, som denne skrivekugle, holder af jazz og mundharmonika, så er der ingen grund til ikke at indlemme denne dejlige skive i pladesamlingen. Hermed varmt anbefalet.
Mathias Heise & Danish Radio Big Band. The Beast. Producer: Mathias Heise. Giant Sheep Music. Er lige udkommet.
Virgin Cuts kalder Svin deres nyeste og femte studiealbum. Jomfruelige sår kunne man oversætte det med. Nye smertende, åbne sår. Og på en måde passer titlen ganske godt til musikken. For Svin er ikke ude i et helbredende, helende, “sundt” ærinde. Tværtimod tilhører Svin en subversiv, destruktiiv “tradition” i rocken. En tradition, der ikke har søgt det harmoniske, mainstreampopulære, men derimod det grænsesøgende og -overskridende. Det, der har søgt en grimhedens æstetik, hvor det snarere handler om at opløse, “dekonstruere” de genkendelige, “trygge” rockskabeloner igennem støjen og de beskidte udtryk. Svin står i gæld til den sorte side af punken og postpunken og bærer Velvet Undergrounds “hvide lyd” og Captain Beefhearts anti-æstetik med sig som vandmærker i deres kunst.
Virgin Cuts er efter sigende blevet til som improvisation, og måske derfor kan pladen undertiden lede tankerne hen på de mest eksperimenterende jazzplader. Og som disse opleves Virgin Cuts som en lang organisk proces i nedbrydningens og destruktionens æstetiske udfoldelse.
At lytte til Svin og deres jomfruelige sår er som at få revet plasteret af et ømt, nyt sår. Det er som at blive sænket ned i et musikalsk syrebad, hvor det handler om at få renset de rockæstetiske forudsætninger og fordomme ud af systemet, så man kan lytte til rocken igen som en nyfødt.
Virgin Cuts tilhører den kategori af album, der henter sin energi uden for rockens grænser. Og det er gennem denne anti-æstetik pladen finder sin nødvendighed. Det er sådan en plade, man skal sætte på grammofonen eller CD-afspilleren, når man trænger til at få nulstillet sin musikoplevelse. Hermed varmt anbefalet.
Svin. Virgin Cuts. Mom eat Dad Records. Udkom den 21. september.
Forleden læste jeg, at firmaet Apple havde opkøbt firmaet Shazam. Og Shazam skulle bl.a. have specialiseret sig i at opdage eller opspore musik, sangtekster m.v. på nettet. Og det førte så til, at jeg fandt et alternativ til mobiltelefonstyresystemet Android, som jeg bruger. Nemlig programmet Soundhound, der også kan hjælpe en med at opspore et stykke musik. Det fungerer så enkelt, at hvis der spiller et stykke musik – på tv, i radioen eller et andetsted – så kan programmet opsnappe noget af musikken og identificere det. Ganske vist får man ikke et resultat hver gang, viser det sig, men det er alligevel en stor hjælp for en som mig, der gerne vil aflure diverse tv-programmers lydspor. Som læserne vil vide har jeg et par gange klaget over, at nogle tv-programmer ikke nævner, hvilken musik, der spilles eller – som i tilfældet med Anne og Anders i Brexitland – kun nævner kunstneren.
Nu har Lydhunden så hjulpet mig lidt med fx programmet Bonderøven, der også ekscellerer i god musik (ofte fra halvfjerserne). Og her er et par af resultaterne.
Kort sagt: Et ganske nyttigt lille værktøj for sådan en nørd som mig.
“I’d be lost without my blogger” – Sherlock Holmes
HVAD ER BLOGGEN CAPAC?!
Capac er mit nom de guerre og nom de plume.
Bag det akronymiske palindrom*) gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen.
Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet.
Og det gør jeg så gennem min weblog, min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog.
Det er også en gammeldags blog. Jeg foregøgler ikke nogen, at jeg forsøger at følge med tiden, for eksempel går jeg ikke helhjertet ind for kommerciel streaming af musik, film o.a. Og bloggen er også gammeldags i den forstand, at jeg gerne kigger bagud i tiden. Jeg forsøger ikke at være ung med de unge eller endnu værre ungdommelig. Nej. Jeg står ved min alder og det, jeg kommer af.
Og så er det en dansk blog. Ikke i nationalistisk, xenofobisk, anti-udlændinge-forstand, men i betydningen: skrevet på dansk. Og jeg vil bestræbe mig på at skrive på dansk, så vidt muligt bruge danske ord og vendinger – også som modvægt til den anglificering – ja, amerikanisering – dansk udsættes for hele tiden og i udpræget grad i disse internet-tider og den generelle mangel på omsorg for og omhu med det danske sprog (4.5.2019).
Capac har kørt i 17 år.
Velkommen.
*) Nom de guerre, da. krigsnavn, pseudonym, øge- eller dæknavn, som en soldat tog på sig i krigstjeneste.
Nom de plume, pennenavn, forfatternavn, fingeret navn.
Et akronym er et ord, der er dannet af begyndelsesbogstaverne i to eller flere ord, fx ECU ‘European Currency Unit’, NATO ‘North Atlantic Treaty Organisation’ og aids ‘acquired immune deficiency syndrome’.
Palindromer er ord, ordforbindelser, sætninger eller tal, der læst forfra og bagfra giver samme mening.
What is CAPAC – the blog?
Capac is my nom de guerre et de plume. Behind the name is an old man, who tries not to grow up. I write about anything that comes to my mind, i’m terribly curious, have a intameable desire to write, think and critizise anything on my way through life.
And that is what i do in my weblog. Capac is a autonomous, non-commercial and personal weblog.
It is also an oldfashioned blog. I do not pretend, that I am in touch with these times, for example I do not use commercial streaming of music, movies etc. And my blog is also oldfashioned in the sense that I gladly look backwards in time. I do not try to act young og assume a young attitude. No. I stand by my age og what I come from.
And Capac is a danish weblog. Not in a nationalistic, xenofobic sense, but simply: written in danish. I love writing in danish – also as an alternative to the ongoing anglification – well, americanization – of the danish language, and as an attempt to take good care of the danish language.
The weblog has been running for 17 years.
Welcome
Drengen bag CAPAC
Kontakt / Contact
Hvis du har behov for at kontakte denne blogger, så er e-mailadressen følgende:
capac [SNABELA] capac.dk
NB! Hvis du kontakter mig vdr. en evt. anbefaling af musik eller andet, så læs venligst mine betingelser (nedenfor)!!
If you want to contact the writer of this blog, please use the following e-mail adress:
capac [at] capac.dk
NB! If you contact me concerning recommendations of music etc., I urge you to read my conditions (below).
ANBEFALING AF MUSIK, BØGER, FILM OSV.
Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(capac_SNABELA_capac.dk).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
Tak
We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful.
(Stephen Hawking)
Min fordanskning:
Vi er hver især frie til at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af, at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]
bloggens maksime: Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare
Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare
Et citat af Cicero: ‘ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe bliver ved med det’. Vi realskoleelever tog maksimet til os med det samme – og frk. Hvass, vores latinlærerinde, gjorde os opmærksom på tilføjelsen: kun en tåbe bliver ved med det. Klogt at huske på, når man laver alle sine fejl…
Musikkens muse
“By the end of the 20th century, it seemed to me that the muse had gone out of music and all that was left was the ‘ic’. Nothing sounded genuine or original. Truth and beauty were passé. Shock was the reigning value and schlock was rating raves in Rolling Stone. I heard one record (company) boss on the radio announcing matter-of-factly, ‘We are no longer looking for talent. We’re looking for a “look” and a willingness to cooperate!’ Another executive told me, as a prelude to rejecting my (then) last album, ‘We’re selling cars now. We’ve got fast cars and cute cars…’ I got the picture. I quit the business”.
Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.
Indskrift 2
”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)
Indskrift 3
En mand er en succes, hvis han står op om morgenen og går i seng ved nattetid, og ind imellem gør, hvad han har lyst til.
Bob Dylan
Søg og du skal finde
Arkiver
BLOG'N ROLL!
Bibzoom
Bibliotekernes digitale musiktjeneste – musikartikler, genrer og lytteguides