august 2018 arkiv

50: Apple Records

31. august 2018

Et halvt århundrede er gået, siden The Beatles lavede deres eget plademærk Apple – med det kendte æblelogo, der prydede pladernes midte. Historien om Apple er en historie om drømme og idealer – og om hvordan de brister i mødet med pengenes verden og personer, der var knap så idealistiske og drømmende som de fire ophavsmænd. Bortset fra denne triste fortælling, så efterlod Apple sig en række plader, der stadigvæk tiltrækker sig opmærksomhed i kraft af deres kunstneriske kvaliteter. Det blev dokumenteret igen, da bokssættet Apple Box Set med hele sytten CD’er blev udgivet for nogle år siden. Ud over plader fra Beatles selv kom en række andre. Lige fra James Taylor til John Peel and the Lower East Side.

Courtney Barnett i parken

31. august 2018

Courtney Barnett har aldrig været karrig med smagprøver på sin kunst eller på kommende pladeudgivelser. Og nu er hun så ude med nærmest en hel koncert fra Piedmond Park. Du kan se resten af videoerne her. Ikke nogen tosset måde at starte weekenden på…

The Odyssey – Little girl, little boy

30. august 2018

Og singlepladesamleren og -arkæologen Derek har fundet en rigtig sjældenhed fra de glade tressere. The Odyssey, der ikke fik udgivet andet end denne single, der oser langt væk af British Invasion-inspiration blandet op med lyden af tressernes Los Angeles. Medlemmerne i gruppen fortsatte videre i andre nu mere eller mindre glemte bands, der helller ikke satte sig dybe spor. Men denne lille, intense sang er nok værd at erindre.

King of the Road – Roger Miller

30. august 2018

Jeg er ikke sikker på, om Roger Miller kom på den danske hitliste i 1965 med sit store hit “King of the Road”. Men sikker er jeg på, at Jørgen de Mylius i tide og utide spillede den sang, så den havde alle muligheder for at lagre sig dybt i min cerebrale jukebox. Og det er da også en sang, der i sin enkelhed og iørefaldenhed vedbliver med at fænge en. Et slidstærkt hit og en langtidsholdbar sang. I det hele taget kunne Miller det med at skrue en simpel popsang samnen. Et andet eksempel er “Dang me”.

Og Miller, der også var skuespiller, satte sig dybe spor i amr. countrymusik som sangskriver i Nashville. Så dybe spor, at han her mange år efter sin tidlige død som 56-årig af kræft (i 1992), fejres af mange yngre kolleger med et stort hyldestalbum. Med 31 sange demonstrerer kollegerne Millers holdbarhed som sangskriver.

Læs mere »

Don’t get me started – TV-2 er tilbage

29. august 2018

Hvis man har fulgt med i jungletrommernes land – de såkaldt sociale medier – vil man vide, at Danmarks vist nok kedeligste orkester, TV-2, har arbejdet med et nyt album. Og der er allerede et singleudspil ude med den engelske titel “Don’t get me started” (men bare rolig, det er kun titlen der ikke er på dansk). Man kan lytte til den nye sang på de store streamingtjenester og se og høre den i TV-2s biograf. Lige her. Og hovsa, har de gode aarhusband ikke fået en lille smule mere kant her? Eller hvad?

Anisette fylder 70

29. august 2018

[En ung Anisette med en kendt dansk radio-DJ. fotoet er lånt fra Rune T. Kiddes side og har ingen ejerangivelse]

Den store kvindestemme i dansk rock tilhører Anisette. Og selv om hun i dag runder de 70 er hun stadigvæk aktiv på danske scener, hvor hun vælter publikum omkuld med sin kraftfulde stemme. Her sammen med Savage Rose for 50 år siden…

Capac anbefaler: Maria Elisabeth – Circle the Woods

28. august 2018

En anden kending her i bloggen er Maria Elisabeth. I 2013 anbefalede jeg hendes dansksprogede album Se med hjertet. Og nu er hun så tilbage og har genoptaget de engelsksprogede tekster på sit nye album Circle the Woods. Og det er der en ydre forklaring på. For nogle år siden mødte kunstnerinden amerikaneren Virginia “Ginny” Anderson, der har en doktorgrad i psykologi og har dyrket bjergvandring i sin hjemstat Californien. De to blev venner og amerikanerens interesse for psykologi og bjergvandring – som også har udmøntet sig i en stor bog – blev inspiration for Maria Elisabeth til det nye album. Og ikke nok med det. Anderson er medforfatter til teksterne på pladen. Og teksterne trækker Maria Elisabeth i retning af amerikanerindens psykologi- og naturforståelse.

Men ikke kun Anderson har været med til at definere det nye album. For at realisere sit nye projekt, der så at sige skulle føre Maria Elisabeth tilbage til sit kreative nulpunkt og være en frisk start på sangskrivning og sang, kontaktede hun ingen ringere end Henrik Balling, Gangways gamle ankermand, der også har været medsangskriver på et par af pladens sange. Og samarbejdet med Balling i produktionen sikrer, at godt nok tager Maria Elisabeth en frisk start, men Ballings erfarne og sikre fornemmelse for radiovenlig pop holder Maria Elisabeth på et spor, vi kender fra hendes tidligere arbejder. Circle the Woods rummer tolv meget iørefaldende popsange, der uden undtagelse vil kunne gøre sig på enhver radiostation, der vil nå lidt ud over det helt unge segment. Det er sofistikeret voksenpop, der sender en garvet lytters associationer i mange retninger i poppens historik. Og de komplekse, forfindede arrangementer holdes sammen af Maria Elisabeths indtagende, klare, feminine stemme, der passer så godt til lige netop voksen pop.

Circle in the Woods er samlet set en overbevisende popskive, der byuder på fornyelse fra Maria Elisabeth uden at slippe hendes varemærker: stemmen, den gode melodi og den eftertænksomme produktion. Hermed anbefalet.

Maria Elisabeth. Circle in the Woods. Produtkion: Henrik Balling & Maria Elisabeth. Gateway. Er udkommet.

 

Capac anbefaler: Spinkelman – Dark & Shiny

28. august 2018

Det er næsten seks år siden, jeg omtalte Spinkelmans EP Hole in your soul. Og nu sidder jeg så med Spinkelmans – alias Warren Frenchs – album Dark & Shiny. Dengang hæftede jeg mig ved Spinkelmans dyrkelse af low-fi-udtrykket og sammnelignede med fx McCartneys tilløb til en solokarriere -uden sammenligning i øvrigt.

Og Spinkelman fortsætter uftortrødent i udforskningen af det neddæmpede og -tonede, og udforskningen udmønter sig på vinylpladens to sider, hvor den ene hedder “Dark” (med passende sort midteretikette) og den anden “Shiny” (med tiilsvarende skinnende hvid midte). Og spaltningen eller opsplitningen afspejler sig også – hvis ellers jeg har dechifreret Spinkelmans tekster rigtigt – i tilsvarende emotionelle tilstande. Den mørke sniger sig omkring det melankolske og den anden side skinner lidt mere optimistisk. Forenklet sagt.

Men ellers er musikken præget af en nostalgisk, ja næsten bedaget stemning, der oser af gamle music halls, tivolier og jazzfyldte sydstatsbordeller. Spinkelman skyer det moderne i betydningen moderne electronica, moderne high-tech-production osv. og dyrker den nedtonede, raffinerede, smagfulde, diskrete udtryk. At lytte til Dark & Shiny er som at lytte til en gammeldags spilledåse af tin med smukt malede sider og en lille danserinde på toppen, der drejer rundt til de sprøde, knasende toner fra dåsen. Men musikken kommer fra Spinkelman selv, der selv trakterer en række instrumenter – fra gammeldags guitar over glockenspiel, sitar, optigan, theremin og harmonika. Og enmandsprojektet sikrer en meget homogen lyd pladen igennem. Spinkelman sammenligner selv lydsporet som lydsporet til en gammel sort-hvid film. Og det er da også rigtigt: Lydsporet kunne sagtens ligge bag en gammeldags eftertænksom film i sort og hvidt.

Det er en udpræget lytteplade, Spinkelman har skabt. En af den slags plader, jeg selv sætter højt i min samling. En plade, der lokker en ind i et næsten lukket univers af low-fi-musiceren, hvor man inviteres til at fordybe sig i detaljerne og lade bevidstheden flyde stille med. En plade, der ligger forfriskende langt fra mainstreamsporet støjen og sætten-sig-selv-i-scene. En plade, der vinder lidt ved hver afspilning og fortjener lyttere, der sætter pris på den slags. Hermed varmt anbefalet.

Spinkelman. Dark & Shiny. Eget forlag. Er udkommet 29/06/2018

50: i heard it through the grape wine

27. august 2018

In the Grove /I heard it through the grape wine var Marvin Gayes store kommercielle gennembrud. Selv om det var mandens ottende plade. I årene op til udgivelsen arbejdede han sammen i duoer med Kim Weston og Tammi Terrell med ganske stor succes. Sangen “I heard it through the grape wine” banede vejen for LP’en succes, og da pladen  blev genoptrykt var singletitlen blevet til Lp-titel også. En af soulmusikkens ubestridelige klassikere.

Grace Slick og tallene

27. august 2018

Selv om hun var psychedeliaen gudinde, så kunne Grace Slick godt bruge sin stemme til andre mere pragmatisek formål. Som fx – i ovenstående video – til at hjælpe før-skolebørnene at tælle fra 2 til 10 med jazzinflueret sang. Optagelsen stammer fra det navnkundige amerkanske børneprogram Sesame Street, der fra 1969 og frem (kører vist endnu) blandede sketch, animation,  skuespil, dukketeater og meget andet til en kulørt omgang pædagogisk underholdning for børn. Så vidt jeg husker er der også blevet vist afsnit på dansk tv, men jeg er ikke helt sikker (måske var det på tysk tv…).

John Lennons Imagine fejret

26. august 2018

Selv om der er et par år til albummets 50-årsddag, så bliver John Lennons vel nok mest populære album Imagine udsat for den helt store relancering i oktober månede. Flagskibet bliver en 4 CD og 2 BD stor udgave med tekstbog osv. Til den fan, der endnu ikke har alt.

Jeg er mere interesseret i, om også John Lennons første album fra 1970 John Lennon/Plastic Ono Band kan forventes at få en tilsvarende tur i relanceringsmaskinen? For det er efter min beskedne mening hovedværket i Lennos post-Beatles-periode. Det var her han for alvor trådte i karakter som selvstændig musiker, men også som dybt seriøs tekstforfatter.

Det skal ikke forstås som en kritik af Imagine. Blot som en tør konstatering.

Jimi Hendrix ved grammofonen

25. august 2018

Det gamle musikblad New Musical Express har lavet en oversigt over Jimi Hendrix’ pladesamling. Se den her.
Den er selvfølgelig interessant (for os, der elsker Hendrix), men vel ikke særlig overraskende. Langt hen ad vejen kunne den ligne min – bortset fra de klassiske plader (som jeg dog kender). Og samlingen giver ikke noget entydigt svar på, hvorfor Hendrix kom til at forandre guitarspillet for altid. Selv om der selvfølgelig er inspirationskilder. Bluesfolk osv. Mest af alt får man indtryk af, at Hendrix som musikforbruger var  som mange af os. En bred smag uden decideret pop.

Leonard Bernstein – 100

25. august 2018

I dag ville den amerikanske komponist Leonard Bernstein være blevet 100 år. Med muscalen West Side Story sikrede han sig en varig plads på min indre jukebox med en række sange, der forenede popmusik med den klassiske musik i amerikansk støbning. Og jeg kan ikke tænke mig en bedre måde at markere dagen på end ved at lade min favorit Ron Sexsmith synge og spille de smukke “Somewhere (a plade for us)”.

August 1968: plader en masse

25. august 2018

August 1968 var en af de frugtbare måneder for pladeindustrien. Cream udsender i starten af måneden deres tredje album Wheels of Fire. Beach Boys udsender to opsamlinger. Dels Best of Beach Boys vol. III og Stack of Tracks. Sidstnævnte er, som tidligere omtalt, noget så udsædvanligt som lydsporet til en række af bandets sange med det formål, at fans og andre vil kunne synge selv til musikken. Pladen floppede totalt. Best of-pladen skulle kompensere for albummet Friends, der heller ikke solgte allerbedst.
Seneree på månede udsendtes Fleetwood Macs andet album Mr. Wonderful, der som debuten bød på bluesrock. Nogenlunde samtidig kom 5th Dimensions Stone soul picnic.

Og på månedens sidste dag kommer der virkelig skred i sagerne med The Byrds Sweetheart of the Rodeo, Donovan in concert, Blue Cheer Outsideinside, Country Joe and the Fish Together og plader med James Brown, Diana Ross & the Supremes, Frank Sinatra, Sammy Davis Jr., The Vogues, Marvin Gaye & Tammi Terrell. Og det var kun en forsmag på, hva resten af ’68 bød på på plade.

Punk på svenska: Union Carbide Productions

24. august 2018

Tilfældighedernes finurlige spil førte mig på sporet af det svenske punkband Union Carbide Productions, som det er længe siden, jeg  har været i ørehøjde med. Et band, der aldrig blev nogen kommerciel succes, men som post mortem, så at sige, har fået anerkendelse af store navne som R.E.M. og Sonic Youth. Bandet holdt sig kørende fra 1986-1993, hvorefter tre af medlemmerne fortsatte i The Soundtrack of our Lives (der også er titlen på den eneste opsamling, der er kommet med UCP).

Men for ikke så længe siden udkom et album med musik fra gruppens eneste koncert i det legendariske New Yorker-spillested CBGB. Og på tuben kan man finde en radiooptagelse fra samme begivenhed, så man kan få et fint indtryk af røddernes udladninger.