Et halvt århundrede er gået, siden The Beatles lavede deres eget plademærk Apple – med det kendte æblelogo, der prydede pladernes midte. Historien om Apple er en historie om drømme og idealer – og om hvordan de brister i mødet med pengenes verden og personer, der var knap så idealistiske og drømmende som de fire ophavsmænd. Bortset fra denne triste fortælling, så efterlod Apple sig en række plader, der stadigvæk tiltrækker sig opmærksomhed i kraft af deres kunstneriske kvaliteter. Det blev dokumenteret igen, da bokssættet Apple Box Set med hele sytten CD’er blev udgivet for nogle år siden. Ud over plader fra Beatles selv kom en række andre. Lige fra James Taylor til John Peel and the Lower East Side.
Courtney Barnett har aldrig været karrig med smagprøver på sin kunst eller på kommende pladeudgivelser. Og nu er hun så ude med nærmest en hel koncert fra Piedmond Park. Du kan se resten af videoerne her. Ikke nogen tosset måde at starte weekenden på…
Og singlepladesamleren og -arkæologen Derek har fundet en rigtig sjældenhed fra de glade tressere. The Odyssey, der ikke fik udgivet andet end denne single, der oser langt væk af British Invasion-inspiration blandet op med lyden af tressernes Los Angeles. Medlemmerne i gruppen fortsatte videre i andre nu mere eller mindre glemte bands, der helller ikke satte sig dybe spor. Men denne lille, intense sang er nok værd at erindre.
Jeg er ikke sikker på, om Roger Miller kom på den danske hitliste i 1965 med sit store hit “King of the Road”. Men sikker er jeg på, at Jørgen de Mylius i tide og utide spillede den sang, så den havde alle muligheder for at lagre sig dybt i min cerebrale jukebox. Og det er da også en sang, der i sin enkelhed og iørefaldenhed vedbliver med at fænge en. Et slidstærkt hit og en langtidsholdbar sang. I det hele taget kunne Miller det med at skrue en simpel popsang samnen. Et andet eksempel er “Dang me”.
Og Miller, der også var skuespiller, satte sig dybe spor i amr. countrymusik som sangskriver i Nashville. Så dybe spor, at han her mange år efter sin tidlige død som 56-årig af kræft (i 1992), fejres af mange yngre kolleger med et stort hyldestalbum. Med 31 sange demonstrerer kollegerne Millers holdbarhed som sangskriver.
Hvis man har fulgt med i jungletrommernes land – de såkaldt sociale medier – vil man vide, at Danmarks vist nok kedeligste orkester, TV-2, har arbejdet med et nyt album. Og der er allerede et singleudspil ude med den engelske titel “Don’t get me started” (men bare rolig, det er kun titlen der ikke er på dansk). Man kan lytte til den nye sang på de store streamingtjenester og se og høre den i TV-2s biograf. Lige her. Og hovsa, har de gode aarhusband ikke fået en lille smule mere kant her? Eller hvad?
[En ung Anisette med en kendt dansk radio-DJ. fotoet er lånt fra Rune T. Kiddes side og har ingen ejerangivelse]
Den store kvindestemme i dansk rock tilhører Anisette. Og selv om hun i dag runder de 70 er hun stadigvæk aktiv på danske scener, hvor hun vælter publikum omkuld med sin kraftfulde stemme. Her sammen med Savage Rose for 50 år siden…
En anden kending her i bloggen er Maria Elisabeth. I 2013 anbefalede jeg hendes dansksprogede album Se med hjertet. Og nu er hun så tilbage og har genoptaget de engelsksprogede tekster på sit nye album Circle the Woods. Og det er der en ydre forklaring på. For nogle år siden mødte kunstnerinden amerikaneren Virginia “Ginny” Anderson, der har en doktorgrad i psykologi og har dyrket bjergvandring i sin hjemstat Californien. De to blev venner og amerikanerens interesse for psykologi og bjergvandring – som også har udmøntet sig i en stor bog – blev inspiration for Maria Elisabeth til det nye album. Og ikke nok med det. Anderson er medforfatter til teksterne på pladen. Og teksterne trækker Maria Elisabeth i retning af amerikanerindens psykologi- og naturforståelse.
Men ikke kun Anderson har været med til at definere det nye album. For at realisere sit nye projekt, der så at sige skulle føre Maria Elisabeth tilbage til sit kreative nulpunkt og være en frisk start på sangskrivning og sang, kontaktede hun ingen ringere end Henrik Balling, Gangways gamle ankermand, der også har været medsangskriver på et par af pladens sange. Og samarbejdet med Balling i produktionen sikrer, at godt nok tager Maria Elisabeth en frisk start, men Ballings erfarne og sikre fornemmelse for radiovenlig pop holder Maria Elisabeth på et spor, vi kender fra hendes tidligere arbejder. Circle the Woods rummer tolv meget iørefaldende popsange, der uden undtagelse vil kunne gøre sig på enhver radiostation, der vil nå lidt ud over det helt unge segment. Det er sofistikeret voksenpop, der sender en garvet lytters associationer i mange retninger i poppens historik. Og de komplekse, forfindede arrangementer holdes sammen af Maria Elisabeths indtagende, klare, feminine stemme, der passer så godt til lige netop voksen pop.
Circle in the Woods er samlet set en overbevisende popskive, der byuder på fornyelse fra Maria Elisabeth uden at slippe hendes varemærker: stemmen, den gode melodi og den eftertænksomme produktion. Hermed anbefalet.
Maria Elisabeth. Circle in the Woods. Produtkion: Henrik Balling & Maria Elisabeth. Gateway. Er udkommet.
Det er næsten seks år siden, jeg omtalte Spinkelmans EP Hole in your soul. Og nu sidder jeg så med Spinkelmans – alias Warren Frenchs – album Dark & Shiny. Dengang hæftede jeg mig ved Spinkelmans dyrkelse af low-fi-udtrykket og sammnelignede med fx McCartneys tilløb til en solokarriere -uden sammenligning i øvrigt.
Og Spinkelman fortsætter uftortrødent i udforskningen af det neddæmpede og -tonede, og udforskningen udmønter sig på vinylpladens to sider, hvor den ene hedder “Dark” (med passende sort midteretikette) og den anden “Shiny” (med tiilsvarende skinnende hvid midte). Og spaltningen eller opsplitningen afspejler sig også – hvis ellers jeg har dechifreret Spinkelmans tekster rigtigt – i tilsvarende emotionelle tilstande. Den mørke sniger sig omkring det melankolske og den anden side skinner lidt mere optimistisk. Forenklet sagt.
Men ellers er musikken præget af en nostalgisk, ja næsten bedaget stemning, der oser af gamle music halls, tivolier og jazzfyldte sydstatsbordeller. Spinkelman skyer det moderne i betydningen moderne electronica, moderne high-tech-production osv. og dyrker den nedtonede, raffinerede, smagfulde, diskrete udtryk. At lytte til Dark & Shiny er som at lytte til en gammeldags spilledåse af tin med smukt malede sider og en lille danserinde på toppen, der drejer rundt til de sprøde, knasende toner fra dåsen. Men musikken kommer fra Spinkelman selv, der selv trakterer en række instrumenter – fra gammeldags guitar over glockenspiel, sitar, optigan, theremin og harmonika. Og enmandsprojektet sikrer en meget homogen lyd pladen igennem. Spinkelman sammenligner selv lydsporet som lydsporet til en gammel sort-hvid film. Og det er da også rigtigt: Lydsporet kunne sagtens ligge bag en gammeldags eftertænksom film i sort og hvidt.
Det er en udpræget lytteplade, Spinkelman har skabt. En af den slags plader, jeg selv sætter højt i min samling. En plade, der lokker en ind i et næsten lukket univers af low-fi-musiceren, hvor man inviteres til at fordybe sig i detaljerne og lade bevidstheden flyde stille med. En plade, der ligger forfriskende langt fra mainstreamsporet støjen og sætten-sig-selv-i-scene. En plade, der vinder lidt ved hver afspilning og fortjener lyttere, der sætter pris på den slags. Hermed varmt anbefalet.
Spinkelman. Dark & Shiny. Eget forlag. Er udkommet 29/06/2018
In the Grove /I heard it through the grape wine var Marvin Gayes store kommercielle gennembrud. Selv om det var mandens ottende plade. I årene op til udgivelsen arbejdede han sammen i duoer med Kim Weston og Tammi Terrell med ganske stor succes. Sangen “I heard it through the grape wine” banede vejen for LP’en succes, og da pladen blev genoptrykt var singletitlen blevet til Lp-titel også. En af soulmusikkens ubestridelige klassikere.
Selv om hun var psychedeliaen gudinde, så kunne Grace Slick godt bruge sin stemme til andre mere pragmatisek formål. Som fx – i ovenstående video – til at hjælpe før-skolebørnene at tælle fra 2 til 10 med jazzinflueret sang. Optagelsen stammer fra det navnkundige amerkanske børneprogram Sesame Street, der fra 1969 og frem (kører vist endnu) blandede sketch, animation, skuespil, dukketeater og meget andet til en kulørt omgang pædagogisk underholdning for børn. Så vidt jeg husker er der også blevet vist afsnit på dansk tv, men jeg er ikke helt sikker (måske var det på tysk tv…).
Selv om der er et par år til albummets 50-årsddag, så bliver John Lennons vel nok mest populære album Imagine udsat for den helt store relancering i oktober månede. Flagskibet bliver en 4 CD og 2 BD stor udgave med tekstbog osv. Til den fan, der endnu ikke har alt.
Jeg er mere interesseret i, om også John Lennons første album fra 1970 John Lennon/Plastic Ono Band kan forventes at få en tilsvarende tur i relanceringsmaskinen? For det er efter min beskedne mening hovedværket i Lennos post-Beatles-periode. Det var her han for alvor trådte i karakter som selvstændig musiker, men også som dybt seriøs tekstforfatter.
Det skal ikke forstås som en kritik af Imagine. Blot som en tør konstatering.
Det gamle musikblad New Musical Express har lavet en oversigt over Jimi Hendrix’ pladesamling. Se den her.
Den er selvfølgelig interessant (for os, der elsker Hendrix), men vel ikke særlig overraskende. Langt hen ad vejen kunne den ligne min – bortset fra de klassiske plader (som jeg dog kender). Og samlingen giver ikke noget entydigt svar på, hvorfor Hendrix kom til at forandre guitarspillet for altid. Selv om der selvfølgelig er inspirationskilder. Bluesfolk osv. Mest af alt får man indtryk af, at Hendrix som musikforbruger var som mange af os. En bred smag uden decideret pop.
I dag ville den amerikanske komponist Leonard Bernstein være blevet 100 år. Med muscalen West Side Story sikrede han sig en varig plads på min indre jukebox med en række sange, der forenede popmusik med den klassiske musik i amerikansk støbning. Og jeg kan ikke tænke mig en bedre måde at markere dagen på end ved at lade min favorit Ron Sexsmith synge og spille de smukke “Somewhere (a plade for us)”.
August 1968 var en af de frugtbare måneder for pladeindustrien. Cream udsender i starten af måneden deres tredje album Wheels of Fire. Beach Boys udsender to opsamlinger. Dels Best of Beach Boys vol. III og Stack of Tracks. Sidstnævnte er, som tidligere omtalt, noget så udsædvanligt som lydsporet til en række af bandets sange med det formål, at fans og andre vil kunne synge selv til musikken. Pladen floppede totalt. Best of-pladen skulle kompensere for albummet Friends, der heller ikke solgte allerbedst.
Seneree på månede udsendtes Fleetwood Macs andet album Mr. Wonderful, der som debuten bød på bluesrock. Nogenlunde samtidig kom 5th Dimensions Stone soul picnic.
Og på månedens sidste dag kommer der virkelig skred i sagerne med The Byrds Sweetheart of the Rodeo, Donovan in concert, Blue Cheer Outsideinside, Country Joe and the Fish Together og plader med James Brown, Diana Ross & the Supremes, Frank Sinatra, Sammy Davis Jr., The Vogues, Marvin Gaye & Tammi Terrell. Og det var kun en forsmag på, hva resten af ’68 bød på på plade.
Tilfældighedernes finurlige spil førte mig på sporet af det svenske punkband Union Carbide Productions, som det er længe siden, jeg har været i ørehøjde med. Et band, der aldrig blev nogen kommerciel succes, men som post mortem, så at sige, har fået anerkendelse af store navne som R.E.M. og Sonic Youth. Bandet holdt sig kørende fra 1986-1993, hvorefter tre af medlemmerne fortsatte i The Soundtrack of our Lives (der også er titlen på den eneste opsamling, der er kommet med UCP).
Men for ikke så længe siden udkom et album med musik fra gruppens eneste koncert i det legendariske New Yorker-spillested CBGB. Og på tuben kan man finde en radiooptagelse fra samme begivenhed, så man kan få et fint indtryk af røddernes udladninger.
“I’d be lost without my blogger” – Sherlock Holmes
HVAD ER BLOGGEN CAPAC?!
Capac er mit nom de guerre og nom de plume.
Bag det akronymiske palindrom*) gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen.
Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet.
Og det gør jeg så gennem min weblog, min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog.
Det er også en gammeldags blog. Jeg foregøgler ikke nogen, at jeg forsøger at følge med tiden, for eksempel går jeg ikke helhjertet ind for kommerciel streaming af musik, film o.a. Og bloggen er også gammeldags i den forstand, at jeg gerne kigger bagud i tiden. Jeg forsøger ikke at være ung med de unge eller endnu værre ungdommelig. Nej. Jeg står ved min alder og det, jeg kommer af.
Og så er det en dansk blog. Ikke i nationalistisk, xenofobisk, anti-udlændinge-forstand, men i betydningen: skrevet på dansk. Og jeg vil bestræbe mig på at skrive på dansk, så vidt muligt bruge danske ord og vendinger – også som modvægt til den anglificering – ja, amerikanisering – dansk udsættes for hele tiden og i udpræget grad i disse internet-tider og den generelle mangel på omsorg for og omhu med det danske sprog (4.5.2019).
Capac har kørt i 18 år.
Velkommen.
*) Nom de guerre, da. krigsnavn, pseudonym, øge- eller dæknavn, som en soldat tog på sig i krigstjeneste.
Nom de plume, pennenavn, forfatternavn, fingeret navn.
Et akronym er et ord, der er dannet af begyndelsesbogstaverne i to eller flere ord, fx ECU ‘European Currency Unit’, NATO ‘North Atlantic Treaty Organisation’ og aids ‘acquired immune deficiency syndrome’.
Palindromer er ord, ordforbindelser, sætninger eller tal, der læst forfra og bagfra giver samme mening.
What is CAPAC – the blog?
Capac is my nom de guerre et de plume. Behind the name is an old man, who tries not to grow up. I write about anything that comes to my mind, i’m terribly curious, have a intameable desire to write, think and critizise anything on my way through life.
And that is what i do in my weblog. Capac is a autonomous, non-commercial and personal weblog.
It is also an oldfashioned blog. I do not pretend, that I am in touch with these times, for example I do not use commercial streaming of music, movies etc. And my blog is also oldfashioned in the sense that I gladly look backwards in time. I do not try to act young og assume a young attitude. No. I stand by my age og what I come from.
And Capac is a danish weblog. Not in a nationalistic, xenofobic sense, but simply: written in danish. I love writing in danish – also as an alternative to the ongoing anglification – well, americanization – of the danish language, and as an attempt to take good care of the danish language.
The weblog has been running for 18 years.
Welcome
Kontakt / Contact
Hvis du har behov for at kontakte denne blogger, så er e-mailadressen følgende:
capac [SNABELA] capac.dk
NB! Hvis du kontakter mig vdr. en evt. anbefaling af musik eller andet, så læs venligst mine betingelser (nedenfor)!!
If you want to contact the writer of this blog, please use the following e-mail adress:
capac [at] capac.dk
NB! If you contact me concerning recommendations of music etc., I urge you to read my conditions (below).
ANBEFALING AF MUSIK, BØGER, FILM OSV.
Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(capac_SNABELA_capac.dk).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
Tak
We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful.
(Stephen Hawking)
Min fordanskning:
Vi er hver især frie til at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af, at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]
Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare
Et citat af Cicero: ‘ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe bliver ved med det’. Vi realskoleelever tog maximet til os med det samme – og frk. Hvass, vores latinlærerinde, gjorde os opmærksom på tilføjelsen: kun en tåbe bliver ved med det. Klogt at huske på, når man laver alle sine fejl…
Musikkens muse
“By the end of the 20th century, it seemed to me that the muse had gone out of music and all that was left was the ‘ic’. Nothing sounded genuine or original. Truth and beauty were passé. Shock was the reigning value and schlock was rating raves in Rolling Stone. I heard one record (company) boss on the radio announcing matter-of-factly, ‘We are no longer looking for talent. We’re looking for a “look” and a willingness to cooperate!’ Another executive told me, as a prelude to rejecting my (then) last album, ‘We’re selling cars now. We’ve got fast cars and cute cars…’ I got the picture. I quit the business”.
Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.
Indskrift 2
”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)
Indskrift 3
En mand er en succes, hvis han står op om morgenen og går i seng ved nattetid, og ind imellem gør, hvad han har lyst til.
Bob Dylan
Søg og du skal finde
Arkiver
BLOG'N ROLL!
Alrunen (alias Claus Rasmussen)
righoldig side om dengang i tresserne – musik, plakater, data, billeder og meget mere – suppleres med en side på Youtube med sjældne gode optagelser
Bibzoom
Bibliotekernes digitale musiktjeneste – musikartikler, genrer og lytteguides
Bo Green Jensen –
filmanmelder, journalist, digter, forfatter m.m. blogger
