12. august 2018 arkiv

Radiorock

12. august 2018

En tendens i tiden er, at kunstnere – ikke mindst de etablerede af slagsen – griber ind i arkiverne og finder optagelser, som de undervejs har lavet på tv eller i radioen. Eksemplerne er mange. Dylan, Young, Springsteen, Beatles osv. Og nu følger også Patti Smith med – oven i købet med en 11 CD stor boks, der samler optagelser fra de formative år 1975 til 1979.

Selvfølgelig er der økonomiske overvejelser bag sådanne udgivelser. På den anden side udelukker det jo ikke, at der også er gode kunstneriske argumenter for at udgive den slags. Nogle optagelser fra koncerter, tv-optrædener og radioprogrammer åbenbarer nogle gange kunstnerne i nogle af deres store øjeblikke. Legendariske øjeblikke bliver pludselig allemandseje. Eller: Bootlegs bliver mainstream.

Læs mere »

Cliff Richard & Shadows – København 1964

12. august 2018

Den 27. maj 1964 optrådte Cliff Richard og The Shadows på Falconer Centeret i København. Og nogen må have haft en stor båndoptager med for at optage hele koncerten (97 minutter). Alrunen har lagt en smagsprøve ud på nettet,og selv om det er en gammel optagelse og teknologien var mere spartansk dengang, så er det en ganske fin oplevelse af lytte til Cliff og Shadows anno 1964. Speakere ved koncerten er den senere kendte showman Ulrich Ravnbøl. Tak til Alrunen for at dele klippet. Gid hele optagelsen engang må blive tilgængelig.