28. august 2018 arkiv

Capac anbefaler: Maria Elisabeth – Circle the Woods

28. august 2018

En anden kending her i bloggen er Maria Elisabeth. I 2013 anbefalede jeg hendes dansksprogede album Se med hjertet. Og nu er hun så tilbage og har genoptaget de engelsksprogede tekster på sit nye album Circle the Woods. Og det er der en ydre forklaring på. For nogle år siden mødte kunstnerinden amerikaneren Virginia “Ginny” Anderson, der har en doktorgrad i psykologi og har dyrket bjergvandring i sin hjemstat Californien. De to blev venner og amerikanerens interesse for psykologi og bjergvandring – som også har udmøntet sig i en stor bog – blev inspiration for Maria Elisabeth til det nye album. Og ikke nok med det. Anderson er medforfatter til teksterne på pladen. Og teksterne trækker Maria Elisabeth i retning af amerikanerindens psykologi- og naturforståelse.

Men ikke kun Anderson har været med til at definere det nye album. For at realisere sit nye projekt, der så at sige skulle føre Maria Elisabeth tilbage til sit kreative nulpunkt og være en frisk start på sangskrivning og sang, kontaktede hun ingen ringere end Henrik Balling, Gangways gamle ankermand, der også har været medsangskriver på et par af pladens sange. Og samarbejdet med Balling i produktionen sikrer, at godt nok tager Maria Elisabeth en frisk start, men Ballings erfarne og sikre fornemmelse for radiovenlig pop holder Maria Elisabeth på et spor, vi kender fra hendes tidligere arbejder. Circle the Woods rummer tolv meget iørefaldende popsange, der uden undtagelse vil kunne gøre sig på enhver radiostation, der vil nå lidt ud over det helt unge segment. Det er sofistikeret voksenpop, der sender en garvet lytters associationer i mange retninger i poppens historik. Og de komplekse, forfindede arrangementer holdes sammen af Maria Elisabeths indtagende, klare, feminine stemme, der passer så godt til lige netop voksen pop.

Circle in the Woods er samlet set en overbevisende popskive, der byuder på fornyelse fra Maria Elisabeth uden at slippe hendes varemærker: stemmen, den gode melodi og den eftertænksomme produktion. Hermed anbefalet.

Maria Elisabeth. Circle in the Woods. Produtkion: Henrik Balling & Maria Elisabeth. Gateway. Er udkommet.

 

Capac anbefaler: Spinkelman – Dark & Shiny

28. august 2018

Det er næsten seks år siden, jeg omtalte Spinkelmans EP Hole in your soul. Og nu sidder jeg så med Spinkelmans – alias Warren Frenchs – album Dark & Shiny. Dengang hæftede jeg mig ved Spinkelmans dyrkelse af low-fi-udtrykket og sammnelignede med fx McCartneys tilløb til en solokarriere -uden sammenligning i øvrigt.

Og Spinkelman fortsætter uftortrødent i udforskningen af det neddæmpede og -tonede, og udforskningen udmønter sig på vinylpladens to sider, hvor den ene hedder “Dark” (med passende sort midteretikette) og den anden “Shiny” (med tiilsvarende skinnende hvid midte). Og spaltningen eller opsplitningen afspejler sig også – hvis ellers jeg har dechifreret Spinkelmans tekster rigtigt – i tilsvarende emotionelle tilstande. Den mørke sniger sig omkring det melankolske og den anden side skinner lidt mere optimistisk. Forenklet sagt.

Men ellers er musikken præget af en nostalgisk, ja næsten bedaget stemning, der oser af gamle music halls, tivolier og jazzfyldte sydstatsbordeller. Spinkelman skyer det moderne i betydningen moderne electronica, moderne high-tech-production osv. og dyrker den nedtonede, raffinerede, smagfulde, diskrete udtryk. At lytte til Dark & Shiny er som at lytte til en gammeldags spilledåse af tin med smukt malede sider og en lille danserinde på toppen, der drejer rundt til de sprøde, knasende toner fra dåsen. Men musikken kommer fra Spinkelman selv, der selv trakterer en række instrumenter – fra gammeldags guitar over glockenspiel, sitar, optigan, theremin og harmonika. Og enmandsprojektet sikrer en meget homogen lyd pladen igennem. Spinkelman sammenligner selv lydsporet som lydsporet til en gammel sort-hvid film. Og det er da også rigtigt: Lydsporet kunne sagtens ligge bag en gammeldags eftertænksom film i sort og hvidt.

Det er en udpræget lytteplade, Spinkelman har skabt. En af den slags plader, jeg selv sætter højt i min samling. En plade, der lokker en ind i et næsten lukket univers af low-fi-musiceren, hvor man inviteres til at fordybe sig i detaljerne og lade bevidstheden flyde stille med. En plade, der ligger forfriskende langt fra mainstreamsporet støjen og sætten-sig-selv-i-scene. En plade, der vinder lidt ved hver afspilning og fortjener lyttere, der sætter pris på den slags. Hermed varmt anbefalet.

Spinkelman. Dark & Shiny. Eget forlag. Er udkommet 29/06/2018