24. september 2018 arkiv

Capac anbefaler: Ole Berthelsen – Hvalvær

24. september 2018

Vi skal endnu længere nordpå med Ole Berthelsen og hans nye plade Hvalvær. Ja, faktisk skal vi med fire af pladens sange helt op til polarcirklen, til den lille flække Svolvær, der nævnes i titelsangen.

Jeg lader hjertet hvile

i sit hjerteslag

og sindet smile

I sit sindelag

jeg har kastet anker

her hvor jeg bor

nær ved fjæld

og  li og fjord

 

Det er her jeg lever

her jeg er

en morgen på jorden ved Svolvær

en morgen på fjorden med hvalvær

Jo hjertet banker i og for det nordjyske og nordlige i det hele taget. Og sangene tager da også deres udspring i det liv, der udfolder sig mod nord. Men det vil også på flere måder sige et liv, som hvilket som helst andet i dette land. Et liv, hvor den lokale forankring er vigtig og vægtig, men hvor livet også -som alle andre steder – udsættes for lidt af hvert. Fx den ustoppelige nyheds- og informationsstrøm, der præger vores såkaldt globale tid:

Tikker ind på mobilen

kalder vagt i gevær

der sad en terrorist i bilen.

der sprang i luften igår

 

Du som ved om det hele

I dit stålsatte udsigtstårn

frit udsyn og tele

breaking news radiobåren

(Alenemand)

I det hele taget kan man godt – i hvert fald med lidt god vilje – læse en diskret konflikt mellem den solide, gode jordbundethed i det lokale og den “store verden” derude, som hele tiden banker på og trænger sig på, fx gennem medierne eller – som i sangen “Selfieforlænger” i form af moderne teknologi:

Tror jeg trænger

til en selfieforlænger

for at brede perspektivet ud

går ikke længer`

at jeg går og fortrænger

jeg må lukke mig op og se at folde mig ud

Nej nej  jeg gi`r op

overfor det close-up

der bare vil

stille mig ud

og hænge mig til tør`

og det der er vær

Og på denne vis kommer Ole Berthelsens plade til på fineste vis at udstille vores allesammens udsathed i den tid, vi lever i nu, hvor det lokale med dets historie, kultur, sprog og så videre er truet og presset af den såkaldte ‘globale udvikling’, der udgør en konstant trussel om udjævning og homogenisering af enhver lokal egenart.

Sangene fremføres af Ole Berthelsen selv med hans gode, klare mandsstemme , der bliver backet op af Flemming Ostermann (guitar, tangenter m.m.) og Henrik Askou (trommer og slagtøj). Stilen kan forsøgsvis karakteriseres som folk-rock.

Hvalvær består af tolv sange, der alle har noget på hjerte som kommentarer om en verden, hvor det trygge og kendte, det lokale og særegne, er udsat og sat i bevægelse i en verden i bevægelse:

Månen over Kabul

har meget mere at fortæl

månen over Svanfolk

går ind i sig selv

 

Tvivlrådige tider

se verden langsomt skrider

og vakler på sine tynde ben

hvem kaster den første sten

 

Er det pigen med trillebøren

er det langturschaufføren

eller en af de festklædte gæster

blandt de hippe dollarturister

 

 

Her er fortrøstningsfuld stille

kun en køters fjerne glammen

og nattergalens klare trille

over andedammen

 

Og hjerterne der slår

slår så rolige slag

tiden der går

mod den nye dag

Hvalvær skal anbefales af ovenstående grunde, men også fordi den musikalsk apellerer til enhver, der kan lide en god pop- og rocksang med noget på hjerte og melodier til øret. Hermed varmt anbefalet.

Ole Berthelsen. Hvalvær. Produceret af Flemming Ostermann. Gurre Records. Er udkommet.

Capac anbefaler: Peter Larsen – Lykkens Vej

24. september 2018

Sidst jeg omtalte den gode nordjyske sanger-sangskriver Peter Larsen var i 2016, hvor han kunne fejre sit tiår som solokunstner. Og nu er han så ude med albummet Lykkens Vej, der på bedste facon bekræfter og demonstrerer, hvad Peter Larsen står for som sanger-sangskriver. Nemlig en portion sange – 11 ialt – der henter deres inspiration i den efterhånden lange anglo-amerikanske tradition for episk rock, der i sit tekstunivers henter sin inspiration i ganske almindelige menneskers hverdagsliv. Denne gang er det på dansk, og som titlen antyder er sangene bundet sammen omkring det vanskelige tema “lykke”. Og sangene bekræfter ganske godt, at lykkens vej ikke sådan bare er til at finde og at lykken er som den rifbjergske håndsæbe i badet, der let smutter ud af hænderne på en og rummer sin modsætning – ulykken – i sig.

Som jeg tidligere har understreget, så kan Larsen det der med at skrive fængende melodier, der har appel til mainstreamradioerne. Og sådan er det også på denne udgivelse, og det vil være synd og skam, hvis ikke den unge radioværter rundt omkring i landet får ørerne op for denne gode håndfuld sange og giver dem rotation på deres lister. Sammen med Capser Dybdahl (guitar, tangenter og kor) og Lars Daugaard (trommer og slagtøj) fører Peter Larsen sine lyttere ud ad lykkens vej uden garanti for nå lykken, men med sikkerhed for at få historier om vejen derhen med alle de bump og afveje, den byder på. Og som sådan lykkes Lykkens Vej som en flot samling sange, der endnu engang understreger, at Peter Larsen er en sanger-sangskriver man kan og bør regne med. Hermed anbefalet.

Peter Larsen. Lykkens Vej. Larsong Records. Er udkommet.