18. februar 2020 arkiv

50: Ache – De homine urbano

18. februar 2020

Og halvtredsårsjubilaren i dag er dansk, nemlig nygendannede Ache og deres album De homine urbano, der udkom på denne dag. Læs hvad pladeselskabet Philips skrev i forbindelse med udgivelsen i 1970. Mere om Ache på deres hjemmeside: www.achesite.dk.

Og Finn Olafsson skriver i en mail i anledning af jubilæet:

Den 18. februar 1970, altså i dag for 50 år siden, blev ACHE’s første LP, ”De Homine Urbano”, udgivet i Danmark.

Det var en ret speciel plade af en ”beatmusik” plade at være, for der var kun to lange numre på pladen – ét på side 1 og ét på side 2. Endnu mere specielt var det, at ACHE’s musik dannede grundlaget for to balletter med koreografi af Peter Schaufuss og med Peter Schaufuss selv i hovedrollen. Den ene ballet, ”De Homine Urbano”, blev opført med klassisk uddannede dansere på Det Kgl. Teater i København og på Bolshoi Balletten i Moskva i Sovjetunionen – og den anden, ”Little Things”, på Det Ny Teater i København.

Nogle journalister kaldte derfor dengang musikken for ”finkulturel”, men vi ACHE-musikere dengang, Peter Mellin, Glenn Fischer, Torsten Olafsson og jeg, så det bare som en fed opgave at komponere, arrangere, tilrettelægge og dramatisere vores musik til to virkeligt spændende begivenheder.

Vi havde også det fantastiske lysshow ”The Tezcatlipoca Light Show” med i forestillingerne – det lysshow, som ellers lavede lys til vores musik på spillesteder som Klub 27, Dagmar Teatret, til Musik & Lys arrangementer i Københavns omegns sportshaller og i koncertsalene rundt omkring i landet.

At dette, vores første album, hurtigt skulle blive udgivet i mange andre lande og siden er blevet genudgivet adskillige gange på både CD og vinyl – og som jo også blev startskuddet tl ACHE’s mangeårige ”karriere” – ja, det kunne hverken vi eller andre forudsige i 1970. Men musikken lever stadig i bedste velgående og seneste nyt er, at både ”De Homine Urbano” og vores andet album ”Green Man” nu snart bliver genudgivet igen – i marts måned 2020 – i Japan.

Fra Karmas hippiearkiv

18. februar 2020

På Karma.dk – Tømrerclaus’ side for dansk musik m.m. – faldt jeg over ovenstående ‘hippiearkiv’ med en række numre med bl.a. Tømrerclaus selv og andre kunstnere fra og omkring Tømrerclaus.

Hun kom fra Liverpool!

18. februar 2020

Beatles opløstes for 50 år siden, og de var uden diskussion den helt store eksportsucces for havnebyen Liverpool. Men langt fra den eneste. Det lille nørdede retroplademærke Ace dokumenterer på en ny plade, at Liverpool blandt andet bød på en lang række kvindelige kunstnere. Vi kender nok Cilla Black, der var Lennon/McCartneys protege, og måske også Beryl Marsden (på billedet ovenfor med George Harrison), men der var – som oversigten nedenfor viser – mange andre, der ikke må gå i g(l)emmebogen.

  1. Love of the Loved – Cilla Black (Parlophone R 5065, 1963) (*)
  2. Long Tall Shorty – The Liverbirds (Star-Club LP 15802 STY, 1966) (*)
  3. Everybody Loves a Lover – Beryl Marsden (Decca LP LK 4597, 1964)
  4. I Want You – Jeannie and The Big Guys (Piccadilly 7N 35164, 1964)
  5. Baby Don’t Look Down – Tiffany and The Thoughts (Parlophone R 5439, 1966)
  6. Someone to Love – The Three Bells (Columbia DB 7570, 1965)
  7. What’s She Got (That I Ain’t Got) – Beryl Marsden (Columbia DB 7888, 1966) (*)
  8. Only You Can Do It – The Vernons Girls (Decca F.11887, 1964)
  9. That Boy of Mine – The Breakaways (Pye 7N 15585, 1963)
  10. Something I’ve Got to Tell You – Glenda Collins (Pye 7N 17044, 1966)
  11. I Don’t Understand – Nola York (HMV POP 1326, 1964)
  12. Just for Him – Samantha Jones (United Artists UP 1105, 1965)
  13. Am I Dreaming? – Tiffany (Parlophone R 5311, 1965)
  14. Till He Tells Me – Jacki Martin (Fontana TF 487, 1964)
  15. A Shot of Rhythm and Blues – Cilla Black (Zonophone CD box 7243 8 57053 2 8, 1997) (*)
  16. Sticks and Stones – Jeannie and The Big Guys (Piccadilly 7N 35164, 1964)
  17. Why Do You Hang Around Me? – The Liverbirds (Star-Club 148 528 STF, 1965)
  18. I Don’t Want to Be the One – Samantha Jones (previously unreleased)
  19. Sally Go Round the Roses – Lyn Cornell (Decca F.11750, 1963)
  20. Puppet on a String – The DeLaine Sisters (Piccadilly 7N 35070, 1962)
  21. Dumb Head – The Sharades (Decca F.11811, 1964)
  22. Lover Please – The Vernons Girls (Decca F 11460, 1962)
  23. Just Being Your Baby (Turns Me On) – Cindy Cole (Columbia DB 7973, 1966)
  24. Baby You’re So Right for Me – The Satin Bells (Pye 7N 17531, 1968)
  25. Come See Me – Sandy Edmonds (Zodiac Z45/1261, 1966)

Yoko Ono – 86

18. februar 2020

I 50 året for Beatles opløsning er det lidt underligt stadigvæk at skulle læse om Yoko Ono som årsagen til gruppens gåen fra hinanden. Måske handler det om, at ‘døden skal have en årsag’ og at det nemmeste er at skylde skylden på den japanske pige, som John Lennon forelskede sig noget så grundigt i.

Det værste ved det gamle rygte er, at det skygger for Onos egen kunstneriske karriere, der stadigvæk kører. At hun er en af de avantgardister, der fortjener at blive anerkendt som sådan. Også inden for musikken.