26. februar 2020 arkiv

50: The Beatles – Hey Jude (Beatles Again)

26. februar 2020

På denne dag i 1970 udkom en af de mange opsamlingsalbum, der er kommet med The Beatles. Bestående af singleudspil, der ikke var kommet på albums, og B-sider. Og der er sikkert mange, der har begyndt deres Beatles-interesse med netop det album.

Side one
No. Title Lead vocals Length
1. “Can’t Buy Me Love” McCartney 2:19
2. “I Should Have Known Better” Lennon 2:39
3. “Paperback Writer” McCartney 2:14
4. “Rain” Lennon 2:58
5. “Lady Madonna” McCartney 2:14
6. “Revolution” Lennon 3:21
Total length: 15:45
Side two
No. Title Lead vocals Length
7. “Hey Jude” McCartney 7:06
8. “Old Brown Shoe” (George Harrison) Harrison 3:16
9. “Don’t Let Me Down” Lennon 3:30
10. “The Ballad of John and Yoko” Lennon 2:55
Total length:

Stig Kreutzfeldt – 70 – Per Wium – 66

26. februar 2020

The Deans, CAT, Orfeus, Lollipops, Stig & Steen, Ache, Rugsted & Kreutzfeldt og solokarriere. Listen er lang og bred. Oven i det skal lægges andre talenter som musiker, sangskriver, producer, tekniker m.m. Jo, Stig Kreutzfeldt, som jeg første gang bemærkede som del af Stig & Steen, har været en markant figur i dansk rock og pop. Og i dag fylder han 70 år, og har sikkert mange flere år til at gavne dansk musik.

Og et andet tidligere Ache-medlem, Per Wium, har også fødselsdag. Jeg tror, han bliver 66 år (er ikke helt sikker, men han var i hvert fald 10 år i 1964, i følge egne oplysninger). Også en alsidig musiker (f fra C. V. Jørgensen) og kendt for sin kærlighed til og viden om The Beatles og deres musik.

Mogens Vemmer – tv-producer m.m. for DR – er død, 84 år

26. februar 2020

Manden bag Bamse og Kylling er død, bræger TV2s nyheder. Men  Mogens Vemmer var meget andet end manden bag de to børneprogramkæledægger. Han startede allerede som studenterspeaker for DR som ganske ung, og blev fastansat som programsekretær i 1961 og var i tre årtider – fra 1968 til 2000 – programchef for børne- og ungdomsafdelingen i DR.

Her stod han ganske rigtig bag en række populære børneprogrammer – Ingdrid og Lillebroder, Kaj og Andrea, Bamse og Kylling m.fl. Og han fik et ry som værende en chef, der gav de ansatte frihed under ansvar. Det kom også til at betyde, at han fik ørerne i den politiske maskine, da ungdomsoprøret satte sig sine spor i DRs programvirksomhed. Han blev ansvarshavende mellemmand mellem de påståede “røde lejesvende”, der satte deres præg på ungdoms- og børneprogrammerne, og så det politiske parnas, der var ude med riven i tide og utide.

Jørgen Clevin-klip, tilrettelagt af Mogens Vemmer: