Eric Clapton som “antivaxxer”!?

1. september 2021

Eric Clapton har fået ørerne i den digitalt-virtuelle verdens maskine. Fordi han har udsendt en sang med titlen “This has Gotta Stop”, der er blevet taget til indtægt for at være et opgør med den britiske regerings forsøg på at lade alle britter vaccinere mod corona-virus.

Og det er da muligt, at det er det, Clapton har tænkt på. Udsender man en tekst -eller en sang med en sangtekst – så er vilkåret sådan, at teksten vil blive fortolket ind i den aktuelle virkeligheds kontekst. Og i Storbritannien er debatten om corona og vaccinationer absolut en del af den aktuelle kontekst. Og det hjælper selvfølgelig på fortolkningen, at Eric Clapton har været ude og fortælle om sine egne personlige, ubehagelig erfaringer med at få første vaccination. Han var – efter sigende – syg i ti dage. Der var oven i købet tale om et skud AZ – altså Astra Zeneca – den vaccine som andetsteds, bl.a. her i landet, er blevet kasseret, fordi vaccinen indebærer en vis risiko for ubehagelige og skadelige bivirkninger.

Men det er enhver lytters gode ret at fortolke teksten som han/hun vil. Og det synes jeg, man skal gøre. Clapton er – lige som kollegaen Van Morrison – i sin gode ret til at være mod vaccination og oven i købet synge om det. Men det giver hverken ham eller Morrison privilegeret ret til at udlægge teksten. Når teksten først har sluppet sin ophavsmand, så lever den sit eget liv og er åben for fortolkning. En fortolkning, der kun er bestemt af tekstens ordlyd.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

28 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62