Dødsfald: Lars Stryg – 75 år

29. september 2021

Først hed de The Young Ones og blev dannet i 1962 i Alstrup på Falster og spillede instrumentalmusik. Lars Stryg spillede lead-guitar. Året efter blev de til Danny & The Royal Strings, fik en forsanger med og lod sig inspirere af Cliff & the Shadows. Efter forskellige udskiftninger begyndte gruppen af spille musik inspireret af britisk R&B, bl.a. The Pretty Things. Og med langt hår og en hård stil lykkedes det dem at gøre sig i det ellers lokalt centrerede København og de fik en stor fanbase. Inden gruppens opløsning i 1968, hvor Lars Stryg forlod gruppen, spillede de musik, der byggede på Cream og Jimi Hendrix.

Lars Stryg, egl. Lars Ale Bent Stryg gik videre til Skyriders, og i sommeren 1968 dannede han med resterne af Royal Strings den dansktopgruppe, der kom til at hedde Lars Stryg & The Royal Strings. Og som sådan blev i årene 1968-1978 et af de allerstørste navne inden for dansktoppen, bl.a. med sangen “Aldrig mer’ må jeg se dig”, der lå på hitlisten meget længe (55 uger).

Forleden døde Lars Stryg, 75 år gammel, efter længere tids sygdom.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

131 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62