Listomani, listerier og andre listigheder

27. december 2021

Vi har forladt julen og befinder os i den lidt fortabte uge op til nytårsaften. Og blandt musikfolket er der allerede gang i opregningen af lister over årets bedste plader. Noget jeg ikke gør i. Også fordi mit musikår endnu ikke er slut – jeg har faktisk et par gode plader, der skal anbefales de næste dage.

Og når jeg nedslået må erkende, at jeg langfra kender alle de nye navne, der befolker årslisterne, kan jeg heller ikke lade være med at tænke på alle de kunstnere, der af den ene eller anden grund aldrig kommer i fokus for listomanien. Men som har kvalitet nok til at være berettiget en plads på det imaginære firmament, der prydes af tidens talentmasse. Som fx den afdøde gademusikanst Roger Ridley, der var en af dem, der var med til at starte det sympatiske projekt Playing for a Change. Det gjorde han bl.a. med en fornem udgave af “Stand by me”. Her er han med en bevægende udgave af doo-wop-sangen “Tears on my pillow” (først indspillet i 1958 af Little Anthony and the Imperials).

Opdatering: Den lille aussiepopdronning Kylie Minogue lavede en gennemført popficeret udgave af netop denne sang i 1990 (hvor den var med på soundtracket til spillefilmen The Delinquents, der gav Kylie hendes første filmrolle). En fin, fin popudgave af den gamle doo-wop-sang.

Skriv en kommentar

48 har læst indlægget