Aftenens filmoplevelse: Gainsbourg, vie héroique
3. juni 2022For længe siden viste DR Joann Sfars film om Serge Gainsbourg – Gainsbourg, vie héroique, altså: Gainsbourg, et helteliv. Den danske titel er lidt anderledes. Og jeg haft den liggende på min tv-harddisk indtil i går, hvor skærmen var indtaget af post-forsvarsforbeholdet-debatter.
Og det er en på mange måder interessant film. Som titlen antyder er der tale om en positiv fortælling om sangskriveren og musikeren Serge Gainsbourgs’ liv. Ikke nogen traditionel biografisk film, snarere en fri fortælling, der ganske vist er kronologisk, men tager sig friheder i formen ved for eksempel at bruge fantasifigurer, blandt andet Gainsbourgs alter ego, der følger ham gennem filmen som en teatralsk figur med stor næse og meget lange fingre.
Ellers følger filmen Gainsbourg fra barndommen i det nazi-besatte Frankrig, hvor han gør en dyd ud af sin jødiske baggrund, og får interesse for musik og frem til hans berømmelse og mange kærlighedsforhold med kendte franske kunstnerinder som Juliette Greco, Brigitte Bardot og ikke mindst Jane Birkin. En fascinerende fortælling om en mand, der havde masser af succes som kunstner og kvindebedårer, men også var en aparte, arrogant, anti-autoritær, rebelsk skørlevner, der storryger og -drikker hele vejen frem til sin alt for tidlige død.
Hovedrollen bestrides overbevisende af Eric Elmosnino, der ligner Gainsbourg meget – både af udseende og fremtræden. Og flere af Gainsbourgs kendteste sange er med i filmen – blandt andet den famøse “Je t’aime” – i en dampende erotisk badekarsscene. Og man får et sympatisk billede af denne outsider-rod. Absolut en seværdig film for yndere af Gainsbourg og fransk kultur i det hele taget.
