50: Greetings from Asbury Park, N.J. – Bruce Springsteen

Author:

Ja, så er det halvtreds år siden, Bruce Springsteen album-debuterede. Tænk sig. Pladen skulle vise sig at være en sleeper. Selv om kritikken var med Springsteen, og selv om jungletrommerne ville gøre ham til den nye åbenbaring i rocken, så solgte den relativt beskedent. – Indtil den fik en genrejsning med de efterfølgende albums – ikke mindst Born in the USA – voksende succesrate. Nej, Springsteen var ikke nogen over night succes, men måtte slide sig til berømmelse.

Noget af forklaringen på debutpladens beskedne salg, er nok, at den hyperproduktive og hyperaktive kunstner, Bruce Springsteen, ikke tænkte i hits og dermed hurtige penge. Og pladeselskabet måtte da også nøde ham til at skrive “Blinded by the light” (der som bekendt blev et stort hit for Manfred Mann) og “Spirit in the night”. Lige meget hjalp det, selv om kritikken genkendte en ny arbejderklasse-Dylan i det nye navn.

En anden forklaring på pladens problemer er, at den blev indspillet på sølle tre uger i et andenrangsstudio i New York, og at Bruce Springsteen havde så mange ideer og sange i sit hoved, at han slet ikke vidste, hvor han ville hen med projektet. Men det lykkedes, på en lavbudget (40.000 $), at få plade indspillet og udsendt. Og som biografen Dave Marsh gør opmærksom på, at har vi at gøre med et af halvfjerdsernes mest ambitiøse plader, der var med til at positionere Springsteen som en af de helt store sangskrivere – ikke mindst i kraft af sangteksterne. En plade, der kun bliver bedre med årene.

Greetings from Asbury Park, NJ

 

 

2 thoughts on “50: Greetings from Asbury Park, N.J. – Bruce Springsteen”

  1. Springsteen er nok et af de allermest overvurderede rocknavne i historien. OK – han er en mellemgod klubrocker, der har fået lov tilsat udgive en malstrøm af mere elller mindre enslydende og ligegyldige grammofonplader.
    Selv hans selvbiografi er kedelig –

    1. @Helge: Ja, og det samme siger nogen om Bob Dylan – at han er overvurderet. Den slags hundeslagsmål overlader jeg helst til andre og konstaterer blot, at Springsteen har nået en status, hvor han – lige som Dylan – nærmest er urørlig. For mig er det vigtigste altid – sangene. Og jeg synes, han har skrevet mange gode sange – fx på The River, min yndlingsplade med ham. Og så kan jeg godt lide hans blue collar-baggrund – selv om også den er blevet angrebet….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *