Ja, engang lyttede jeg meget til radio. Ikke kun musik. Også til nyhedsudsendelser. Dengang hed radioens nyhedsudsendelser “Radioavisen”. Og radioavisen var befolket af stemmer, der var med til at forlene udsendelse med en air af troværdighed og soliditet. En af stemmerne tilhørte Ole Aaby, der nu er død i en fremskreden alder af 87 år.
Som man kan læse omme hos Jens Unmack, så har Hamilton Leithauser – forgrundsfigur i hiatusramte Walkmen – givet koncert. Og noget kunne tyde på, at ånden fra Walkmen er med ham. Og hans optræden på Joe’s Pub er blevet streamet i fuld længde på nettet, men åbenbart er ikke-amerikanere afskåret fra at opleve det. Så vi må nøjes med mindre, indtil mandens ventede album Black Hous er kommer på gaden til juni.
Lima Lima er tilbage med et nyt lille album. Sidst vi hørte til Lima Lima – eller Ulla Pihl, som kunstneren hedder i det borgerlige liv – var, da hun udsendte det rastløse poprockalbum Intoxication, som jeg gav mine anbefalinger med i maj måned 2012.
På det nye album, der består af ialt seks sange, har Lima Lima flyttet sig i retning af, hvad man kort kunne kalde symfonisk pop. Regulære popsange, der – svøbt ind i strygere – kredser om kærlighedens væsen og uvæsen. På den led er det en vaskeægte popplade, for hvad er mere poppet en sødmefulde sange om netop det emne? Pladen hedder jo også Be Still My Heart og på coverbilledets to hjerteformende ører forbindes poplytningen og kærlighedstemaet på en håndfast symbolsk facon.
Selv om det er en regulær popplade, så tror jeg, at den især vil finde sit publikum hos post-teenage-segmentet. Det er med andre ord voksenpop, der er båret frem af lige dele menneskelig modenhed og musikalsk ditto. Selv om numrene sagtens kunne glide ubesværet ind i popradiostationernes playlister, så er det ikke letbenede singalongpopsange, men eftertænksomme easy-listening-popklange, der behagelige for for et voksent øre. Ulla Pihl har bevist, at hun mestrer den kantede indierock, og på denne plade viser hun, at hun med sin bløde, feminine stemme også kan hengive sig til kantløs, symfonisk hjertepop. Hermed anbefalet.
Lima Lima. Be Still My Heart. Gateway Music. Udkom den 14. april.
Mood music. Stemningsmusik. Det var det første ord, der sprang frem i min bevidsthed, da jeg havde lyttet mig gennem The Portuguese Man of Wars album Girl from the Pacific. Bag kunstnernavnet gemmer sig Anders Stochholm (kendt fra Under Byen), der sidste år tilbragte en længere periode på en Stillehavsø syd for Japan. Og det er dette eksotiske ophold, der er blevet omsat til pladen Girl from the Pacific. Stochholm står for det meste – sang, musik, mix osv. – og har skabt en plade, der er helt anderledes end det meste, der udkommer i disse år. En plade, der emmer af østasiastiske stemninger – skabt elektronisk og i kraft af en pigestemme, der lyder meget japansk i mine ører. Numrene på pladen fremstår ikke som afgrænsede popsange, men snarere som små stemningsladede klip af et lydbillede, der er meditativt fordybet, men også strækker sig nærmest tidløst.
Girl from the Pacific er musik, der ikke tilstræber at være mainstreamsøgende, men placerer sig nærmest i en tradition, hvor fx Brian Eno er et vigtigt pejlemærke. Musik, der skabt til meditative stunder, hvad enten det er i strandkanten på en fjern destination, ved opvasken efter aftensmaden eller i bilen på vej ud ad landevejen. Musik man kan synke ned i og glemme tid og sted lidt. Afstressende og opløftende på samme tid. Hermed anbefalet.
The Portuguese Man of War – Girl from the Pacific – Produceret af Anders Stochholm. Eget pladeforlag. Udkom d. 14. april på vinyl og i digitalt format. Facebookside.
