Omsider blev det så den anden halvdel af Olesen & Olesen – Henrik Olesens tur til at sende et album på gaden. Den tvetydige titel er Glade Dage i St. Vemod og projektnavnet er Ukendt under andet navn. Ja, skælmerier og tvetydigheder har Henrik til fælles med brormand Peter. Og så er der kommet en video med sangen “Drømmen om et liv”.
PS. Den nye plade kan kun erhverves via Henriks egen facebookside…
Ja, så er alle danske musikfestivalers moder, Roskilde Festival, ved at være helt på plads. Og på den offentliggjorte plakat bemærker man, at ikke kun de gamle Rullesten optræder, som omtalt her og hisset, men selveste Stevie Wonder lægger også veje forbi. Og selv om han ikke ligefrem har brilleret de sidste mange år, så er han nok en rejse værd… I det hele taget er programmet ganske appetitvækkende.
Bag projektnavnet Dad Rocks! finder vi islændingen, singer-songwriteren og pladeselskabsbestyreren Snævar Njáll Albertsson. Og albummet Year of the Flesh det andet album fra den kant. Og hvis man tror, at band- eller projektnavnet antyder, hvilket musikalsk univers man inviteres ind i, så bliver man lidt snydt. For godt nok er der rock på pladen, men kun som en delelement af en krydret musikalsk singersong-writer-suppe, som Snævar har tilberedt med ingredienser fra rock, pop, folk, big band jazz, klassisk musik og meget mere. Udenlandske forbilleder til pladen kunne være fx Sigur Rós, Sufjan Stevens, Bill Callahan, Wilco, The Low Anthem og andre musikalske eklektikere, for hvem musik er et stort tag-selv-bord, hvorfra man tager det, man kan lide og sammensætter det til en velsmagende ret.
Tematisk er pladen inspireret af et familiemedlems spiseforstyrrelse og blikket er rettet mod den moderne virkelighed, vi lever i. Om kroppens og sindes vilkår i de såkaldt digitale tidsalder, hvor vi som art har svært ved at følge med og lider under det på forskellig vis.
De ligefremme tekster er indlejret i melodiske indiepopsange, der igen er indlejret i opfindsomme og komplekse arrangementer med en ofte stor orkestral lyd, der både associerer til jazzens store bigbands og til fx de britiske progressive rockbands fra halvfjerdserne. Det er musik, der lægger op til lytning og til at man lader sig forføre af de mange musikalske lag. Musik, der nok at poplethed, men ikke poppens lette forgængelighed. Man bliver ikke sådan lige færdig med Year of the Flesh. Hermed varmt anbefalet.
Dad Rocks! Year of the Flesh. Producer. Father Figure Records. Udkommer i dag.
LIberary of Congres’ National Recording Register er sådan en slags amerikansk kanon for musikoptagelser. Formålet er at bevare det bedste af en tids musik for eftertiden – og optagelser omfatter alle tænkelige genrer. I dag er sløret blevet løftet for de 25 optagelser, der nu skal indlemmes. Og blandt dem finder man Linda Ronstadts gennembrudsalbum Heart like af Wheel, The Everly Brothers hit “Cathy’s Clown” og Creedence Clearwater Revivals Vietnam-protestsang “Fortunate Son”, U2s Joshua Tree og Isaac Hayes Shaft-filmlydspor. Og her er et par andre registrerede sager:
LIberary of Congres’ National Recording Register er sådan en slags amerikansk kanon for musikoptagelser. Formålet er at bevare det bedste af en tids musik for eftertiden – og optagelser omfatter alle tænkelige genrer. I dag er sløret blevet løftet for de 25 optagelser, der nu skal indlemmes. Og blandt dem finder man Linda Ronstadts gennembrudsalbum Heart like af Wheel, The Everly Brothers hit “Cathy’s Clown” og Creedence Clearwater Revivals Vietnam-protestsang “Fortunate Son”, U2s Joshua Tree og Isaac Hayes Shaft-filmlydspor. Og her er et par andre registrerede sager:
