10. oktober 2020 arkiv

Aftenens filmoplevelse: Shock and Awe

10. oktober 2020

Indtil i går havde jeg ikke hørt om filmen Shock and  Awe eller i hvert fald glemt, hvad jeg havde hørt eller læst. Men aftenens tv-kiggeri endte på DR2, hvor filmen blev vist. Alternativet – Vild med dans – gjorde valget let.

Først undrede jeg mig lidt over, at man nu om stunder åbenbart har opgivet af give udenlandske film en dansk titel – noget der nærmest var en dyd i 1960’erne, ofte med komiske resultater. Men det er nok et udslag af den massive kulturelle anglificering af de europæiske sprog. Men titlen henviser til en type overraskelseskrig, der hurtigt og effektiv skal bringe en fjende i knæ. I det aktuelle tilfælde Irak, som amerikanerne og deres allierede invaderede i 2003.

Og det er lige præcis denne krig eller rettere det politiske spil, der førte frem til invasionen, der er filmens emne. Filmen følger nogle journalister fra mediebureauet Knight Ridder i deres arbejde at kulegrave Bush-administrationens bevæggrunde for at indlede en invasion. Især Bush-administrationens påstand om, at Saddam Hussein var i besiddelse af “masseødelæggelsesvåben” er genstand for journalisternes interesse. Og som vi ved i dag, så var der ingen masseødelæggelsesvåben og dermed var Bush-adminstrationens begrundelse for at indlede en invasion – og overtale en række allierede, herunder Danmark, til at deltage – en fabrikeret løgn. Selv om journalisterne – spillet af Woody Harrelson, James Marsden, Tommy Lee Jones og Rob Reiner – møder modstand fra alle sider og sågar fra ellers seriøse aviser som Washington Post og New York Times, så holder de fast i overbevisningen om, at noget er galt. Og med klassisk journalistisk metode lykkes det dem at få dokumenteret, at rationalet bag Bush-adminstrationens krigsretorik var en stor løgn.

Historien fortælles lige ud ad landevejen og den får sin spænding fra de mange episoder, hvor journalisterne med alskens kneb får informationer og viden fra mennesker, der havde berøring med administrationens arbejde og politik.

Tematisk deler filmen emne med Green Zone, lige som den kan minde om Alle Præsidentens mænd (om Watergateskandalen). Instruktøren Rob Reiner (kendt for bl.a. “Da Harry mødte Sally”) ved, at det er en god historie i Knight Ridders bedrift, og lægger sin fremstilling tæt på de virkelige hændelser. Og det gør den både overbevisende og ganske underholdende.